« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder i Politiets Tjeneste
Som Bladets Læsere vil have set i forrige Nummer, har Dansk Kvindesamfund til forskellige Myndigheder indsendt den ved Aarsmødet i Silkeborg enstemmigt vedtagne Resolution angaaende Kvinder i Politiets Tjeneste, med en nærmere Udvikling af, hvorfor det ønskes, og hvordan Sagen stiller sig i andre Lande, hvor dette er forsøgt.
Men da ogsaa denne »nærmere Udvikling« var saa kortfattet, som det sig hør og bør for ikke at spilde de høje Myndigheders kostbare Tid, skal vi her komme endnu lidt nærmere ind paa, hvad man har erfaret og lært i andre Lande
Amerika*)
er det første Sted, hvor kvindeligt Politi blev ansat.
*) Det følgende herom er taget af en Beretning om en Studierejse foretaget i 1907 af en svensk Dame, Ina Rogberg.
Allerede 1882 lykkedes det Foreningen »Det hvide Baand« i Chicago at faa ansat 2 Kvinder paa Prøve - og for private Penge! Forsøget faldt saa heldigt ud, at Antallet i 1907 var vokset til 80; og nu har de fleste større amerikanske Byer kv. Politi. Arbejdsomraadet og Vilkaarene er noget forskellige de forskellige Steder, men fælles er: at kv. Politi anvendes til at modtage kvindelige Fanger og Børn, undersøge dem, tage sig af dem og have Ansvar for dem. - Lønnen er, hvor de ikke bor paa Politistationen 1000 Dollar aarlig, men har de Værelse, Varme og Lys, da 50 à 60 Dollars om Maaneden. Der fordres samme Eksamen af dem som af de mandlige.
I Filadelfia besøgte Ina Rogberg en Politistation, hvor hun blev modtagen af en ældre Dame med et tiltalende og værdigt Udseende. Hun havde arbejdet der i 20 Aar, og hendes hyggelige Værelse var i den Anledning smykket med Blomster. I disse 20 Aar havde hun haft at gøre med 9,500 Kvinder og 2,900 Børn. Hun havde modtaget alle disse Fanger, undersøgt dem, ført dem til Cellerne og haft Opsigt med dem under hele deres Fængselstid. Hun skulde altid være til Stede ved det første Forhør, afgive skriftlige Rapporter osv.
Ved Siden af hendes Opholdsværelse var der et andet, hvortil vagabonderende Kvinder og Børn, der var gaaet vild i den store By, blev bragt; dem tog hun sig ogsaa af; og takket være 7 forskellige Kvindeforeninger havde hun altid Mad og Klæder til disse Stakler, som ofte - ligeledes ved Hjælp af Kvindeforeningerne - blev anbragte i Asyler eller passende Tjenester.
Denne kvindelige Politiassistent kaldtes »Moder« af hele Stationen; og da I. R. spurgte en mandlig Betjent, om hun hjemme i Sverige maatte sige, at det var et Plus at have en kvindelig Medhjælper, svarede han fast og afgjort »ja«.
I New York bor de kv. Betjente ikke paa Stationerne, men har skiftevis en Uges Dag- og Nattjeneste. I. R. traf paa en tilfældig valgt Station en meget tiltalende Dame. Hun var uddannet Sygeplejerske, og hun betragtede disse Kundskaber som meget værdifulde, da der ofte kom mis-hanlede eller paa anden Maade tilskadekomne Fanger ind. Hun syntes ikke, at Arbejdet var let i denne store By med sin kosmopolitiske Befolkning og store Elendighed, men hun forstod ogsaa, at netop p. Gr. af al den mangeartede Elendighed var Kvindernes Politiarbejde af stor Betydning.
I Boston fandt I. R. den bedst indrettede kvindelige Politistation. Den »Øverstbefalende« dér var en Kvinde, til hvem de mandlige Betjente aflagde Rapport, og hvem de behandlede med al den Agtelse, man skylder en dygtig overordnet.
Naar en Kvinde arresteres i Boston, føres hun til den nærmeste Station, hvor hendes Navn og Bopæl optegnes; derfra afhentes hun i det kv. Politis egen Vogn og føres til den ovenfor omtalte Station, hvor hun udelukkende er i Kvindehænder.
I. R. fik Tilladelse til en Morgen at være til Stede ved det første Forhør af de i Nattens Løb indkomne Fanger. Det blev holdt af en kvindelig Politifuldmægtig, der gjorde et fint dannet og ualmindelig tiltalende Indtryk. Hun gik fra Celle til Celle, stillede sine Spørgsmaal roligt og bestemt og nedskrev Svarene. Hun forstod ogsaa paa en indtrængende Maade at tale til dem om det urigtige i deres Liv, - og ofte fremkaldtes derved deres Taarer.
Hun havde Ret til efter Undersøgelse af de enkeltes Forbrydelse og Forhold at indstille - som t. Eks. de første Gang anholdte - til »betinget Benaadning«. De skulde da en vis Tid staa under hendes Opsigt, hun skulde vide Besked med deres Arbejde og Bolig osv., og først naar de betingede Vilkaar ikke blev overholdte, blev Vedkommende sat under Tiltale og straffet.
I Finland
ansattes de 2 første kv. Betjente 1ste Marts 1907 i Helsingfors, nu findes der saadanne i Åbo, Viborg og flere andre Steder. De har samme Løn som de mandlige, den ene i Helsingfors endogsaa større. Arbejdsvilkaarene er de samme, dog patrouillere de ikke paa Gaden og fører heller ikke Kvinder til Arresten. De forhører de Kvinder, der fængsles for Usædelighed og Løsgængeri og undersøger deres Forhold angaaende Arbejde og Bolig osv. Derimod har de intet at gøre med de Kvinder der fængsles for Tyveri.
I Sverige
har der været ansat kv. Politi i 2 Aar i Stockholm, og nu senere er der kommet én kv. Betjent i Gøteborg.
Politidirektøren i Stockholm udtaler sig meget varmt om deres Arbejde og erklærer, at nu kan de slet ikke undværes, man skal tvertimod arbejde paa at faa flere ansat. Han udtaler videre, at det er meget ønskeligt, at de kv. Betjente er uddannede Sygeplejersker.
2 af de 3 i Stockholm ansatte har denne Uddannelse, og der er god Brug for den. Tvungent er et kortere theoretisk Kursus i Politiets Arbejde.
Den ene af Sygeplejerskerne har sit Arbejde i en meget fattig Bydel; hendes Virksomhed er meget forskelligartet. Hun fører fattige Syge i Ambulance til de forskellige Hospitaler, tager sig af Børn, der er farne vild, opsporer deres Hjem og bringer dem tilbage dertil osv. Hendes Arbejdsdag er 8 Timer, fra 10-2 Form. og 11-3 Nat.
Den anden Sygeplejerske har delvis en anden Art Arbejde. Hun besøger Biograferne for at kontrollere dem, følger løsladte Fanger til deres Hjemsted paa Landet; men hun faar naturligvis ogsaa ofte Lejlighed til at forbinde tilskadekomne.
Der er endnu den store Mangel ved Forholdene i Stockholm, at der ikke findes noget Værelse til de kv. Betjente, saa Fangernes Visitation foregaar i en Korridor. Man er nu ved at raade Bod herpaa ved at leje et Portnerværelse, men ogsaa dette er højst enkelt.
Men her som i Amerika føler baade de kv. Betjente og deres mandlige Overordnede, at Kvinder i Polititjeneste netop som Kvinder har en Indsats at gøre.
I Stockholm har de 1500 Kr. i aarlig Løn + 100 Kr. til Jul. De har ikke Uniform (Sygeplejerskerne bærer deres Dragt: det røde Kors), men de har ligesom deres mandlige Kolleger deres Polititegn, en Nikkelplade med Indskriften: Stockholms Politi.
Norge.
I Christiania er Stillingen saadan: Formandskabets Finansudvalg (Formandskabet bestaar af 14 af Kommunestyrets 84 Medlemmer) foreslog en nylig oprettet Overbetjentpost i Opdagelsesaf-delingen besat med en Kvinde. Dette Forslag faldt i Formandskabet, hvorimod det vedtoges med 11 Stemmer mod 10 at forelægge den samlede Borgerrepræsentation et Forslag, gaaende ud paa at ansætte to kv. Betjente i Opdagelsesafdelingen.
Dette Forslag skal for i den nærmeste Fremtid. Politikamrets Erklæring om Forslaget er indhentet; der foreligger intet officielt derom, men der siges, at Stemningen indenfor Etaten er imod det.
Ved Distriktsfængslet har der siden 1890 været ansat 2 kv. Sluttere, som modtager og har det direkte daglige Tilsyn med kv. Fanger. Deres Begyndelsesgage er 800 Kr. aarlig stigende til 1000 Kr. + 50 Kr. i Beklædningsgodtgørelse. De bærer ikke Uniform. Fængselsbestyreren er meget tifreds med kv. Opsynsbetjente for kv. Fanger.
De Damer, der har arbejdet for at faa kv. Politi, har udtalt Ønsket om, at de kv. Betjente ved Gadepatrouiller særligt skulde se efter Kvinder og Børn og desuden foretage Visitation af Kvinder i Sædelighedssager.
I Christianssand har der været ansat en kv. Betjent fra 15. Sept. 1910 med 1000 Kr. i aarlig Løn. Tiden har været for kort til, at Politikamret kan udtale sig om Betydningen af Ansættelsen. De særlige Regler for den kv. Betjent er følgende: Hendes særlige Opgave er: 1) ved Inspektion paa Gaden - særlig i Byens mere befærdede og utrygge Strøg - at føre Opsigt med, at Kvinder og Børn ikke øver Uorden eller forser sig paa andre Maader, og at de paa den anden Side ikke forulempes, men faar tilstrækkelig Beskyttese og Vejledning, 2) at have Opmærksomheden henvendt paa, om nogen krænker Sædeligheden, samt om Børn og Kvinder iøvrigt begaar strafbare Handinger eller for sit Vedkommende bliver udsat for saadanne, 3) i alle Tilfælde, hvor Indskriden fra Politiets el. Værgeraadets Side antages paakrævet el. ønskelig, at afgive Rapport til Poitimesteren, samt efter dennes nærmere Bestemmelse at indhente Forklaringer i Sagen.
4) Videre skal de i den Udstrækning, Tjenesten kræver og deres Tid tillader, være til Stede paa Politikammeret og udføre det Arbejde, som maatte blive dem paalagt, samt paa Stationen og i Politiarresterne udføre eller bistaa ved Visitation af Kvinder.
5) De skal derhos føre Kontrol med, at Kvinder, som er løsladte paa Prøve, overholder de givne Regler, ligesom de efter Evne skal være løsladte Kvinder behjælpelige med at skaffe sig passende Beskæftigelse og hensigtsmæssig Bolig.
6) De kv. Betjente maa være opmærksomme paa, at de som Regel ikke ukaldede maa optræde i andre Tilfæde, end hvor der er Grund til at antage, at der er el. vil blive begaaet strafbare Handlinger.
7) Under Udførelsen af deres Tjeneste skal de altid bære den Tjenestedragt el. de Distinktioner, som Politimesteren foreskriver.
Ogsaa i Stavanger er der i Sommer ansat kv. Betjente.
Tyskland.
Her var Stuttgart den By, der gik i Spidsen. I c. 7 Aar har kv. Politi gjort Arbejde dér; og den første Betjent »Schwester Arendt« har flere Gange udgivet smaa Skrifter om sit Arbejde. Hun har særligt helliget sig til at føre unge, prostituerede Kvinder ud af deres fornedrende Liv; og hun arbejder i Forstaaelse med Fattigvæsen og Velgørenhedsforeninger osv., har endogsaa faaet oprettet et Hjem for de unge, der selv ønsker at begynde et nyt Liv, men som ikke ved, hvor de skal tage hen for at komme ud af det gamle.
Af 4,171 Kvinder, som har været fængslede fra Marts 1903-Dec. 1906, er det lykkedes at redde 977 - ikke noget ringe Tal, naar man betænker de uhørte Vanskeligheder, som denne Art Redningsarbejde medfører.
I mange andre Byer som Bielefeld, Dresden, Freiburg, Leipzig, Mainz, Nürnberg m. fl. har kv. Politi at tage Vare paa kvindelige Fanger og prostituerede Kvinder.
Deres Løn kan ikke godt sammenlignes med mandlige Betjentes, da Arbejdet er ganske anderledes indrettet nu, end da det kun var Mænd, der havde med det at gøre.
I Berlin har Politiet ikke Kvinder i sin Tjeneste, derimod har »Frauen- und Jugendfürsorge-Verein*) truffet en Ordning, hvorved en af dette Forbund ansat Kvinde har Ret til at tale med de kv. Fanger og senere, efter deres udstaaede Straf, at drage Omsorg for dem.
*) Forbund til Omsorg for Kvinder og Børn.
Naar man nu af ovenstaaende har overbevist sig om, at Kvinder med Held benyttes i Politiets Tjeneste i andre Lande, vil man ogsaa indse, at der her i Landet i den Retning er et Savn at afhjælpe. -
Det er derfor at haabe, at D. K.’s Arbejde for denne Sag snart maa føre til et gunstigt Resultat.
