« Tilbage til søgeresultaterne

Tre kvindelige „Svende"

Af: Olga Hoffmann-Caintz

« Se emneord

Spørgsmaalet: »Hvor skal jeg sætte min Søn i Skole?«, som for en 25-30 Aar siden satte saamange Forældre graa Haar i Hovedet, er nu ganske traadt i Baggrunden. For Tiden er det noget helt andet, der ligger for eller burde ligge for, nemlig Spørgsmaalet: Hvad skal min Dat­ter være?«

Thi det er jo det triste, at ligesaa selv­følgeligt det falder at uddanne Sønnerne til et virkeligt Selverhverv, ligesaa selv­følgelig spises Flertallet af de unge Piger af med et 3 Maaneders Bogholderi - Husholdnings- eller Sykursus, der for at bruge et populært Udtryk hverken gør dem til »Fugl eller Fisk«.

Forældrene er i Reglen tilfredse, om den unge Pige, indtil hun en skønne Dag bliver gift - thi med denne usikre Mu­lighed regnes stadig! - kan tjene til Klæder, Fornøjelser og Lommepenge, men mon den unge Pige er tilfreds en halv Snes Aar senere, naar Forældrene falder fra, og hun staar dér ude af Stand til med sin daarlige Uddannelse at kunne forsørge sig selv og for gammel til at begynde paa noget nyt?

Hvor ganske anderledes lys og sikker ligger ikke i Modsætning hertil de unge Pigers Fremtid, der har faaet en ordentlig, formaalstjenlig Uddannelse? Vi skal her henvise til de tre flinke »Svende«, hvis Billeder findes over denne Artikel. 20-21 Aar gamle kan de staa paa egne Ben, vir­kelig forsørge sig selv. Hele Verden staar dem aaben, thi med »Svendebrevet« i Lommen, med Energi og Flid kan en dyg­tig Haandværker altid komme frem baade ude og hjemme.

Lad være, at en 3 Aars Læretid er lidt ualmindelig (en Dreng staar i Almindelig­hed 5 Aar i Lære); det beviser kun, at Lyst og Flid driver Værket, og var det ikke Idealet, at enhver blev oplært netop til det Arbejde, han føler sig draget imod i Følge sine Anlæg og Tilbøjeligheder?

Fr. Ellen Fogh havde efter en velbestaaet Præliminæreksamen mest Lyst til at blive Snedker, men da dette, ikke mindst i ren fysisk Henseende, er en svær Vej, der som Regel ikke egner sig særlig for Kvinder, valgte hun Dekupørarbejdet, den fine Kunst af bittesmaa forskellige Træstykker at sammensætte Blomster, or­namentale Figurer, Motiver i de forskelligste Stilarter, kort sagt, det vi i daglig Tale kalder Indlægning. Denne Kunst, der stil­ler saa store Fordringer til Taalmodig-

hed, Akkuratesse og Behændighed, skulde synes i særlig Grad at maatte egne sig for Kvinder, og efter en 3aarig Uddannelse hos Dekupør Gyde-Petersen har Frøkenen da ogsaa med Glans bestaaet sin Svende­prøve.

Fr. Nathalie Hansen og Bertha Hen­riksen dyrker begge Sølvsmedearbejdet. Den første har staaet 3 Aar i Lære hos Lederen af Hofjuveler Michelsens Sølvværk­sted. Bertha H. derimod har faaet sin li­geledes 3aarige Uddannelse hos Gravør Nielsen i Pilestræde.

Det er slet ikke saa lille en Ting, saadan en Svendeprøve. Først er der Tegne­prøven paa teknisk Skole, hvor Eleverne indenfor en bestemt Tid - 4 Dage - under en særskilt Kommissions aarvaagne Øjne skal udarbejde en Tegning til en Gravørplade. Nathalie Hansen valgte Mo­tivet til sit Svendestykke: Fisk mellem Vandplanter og Konkyljer, medens Fr. Henriksens Opgave var et Vaaben, Mono­grammer og Navnetræk.

De unge Pigers Svendestykker: en Po­kal (Fr. Hansen) og en flad Visitkortskaal med stiliserede Jordbær (Fr. Henriksen) er for Tiden udstillede i Industriforenin­gen i København. Foruden Svendebrev har de to flinke unge Damer ogsaa er­hvervet hver en Sølvmedaille, saa ikke alene har de selv, men ogsaa alle vi andre Lov til at være stolte. Nu haaber de alle tre at kunne fortsætte Uddannelsen i Ud­landet. Dygtige Banebrydere, der kan hævde sig ved Siden af Manden i Kraft af samme gunstige Uddannelse, det er hvad vi trænger til.

Til Beroligelse for de mange Forældre, der gruer for den lange Læretid, skal der her gøres opmærksom paa, at der meget hurtig paa Værkstedet gives Lærlinge en mindre Løn, først 4, senere 5 Kr. ugentlig. Det er naturligvis ikke meget, men dog ikke saa særlig meget mindre end den Sultebetaling, der mange Steder betales unge Piger uden Uddannelse. Og disse sidste kommer som Regel aldrig videre, medens de første faar en Uddannelse for Livet. Dette Forhold bør Forældre med Døtre tage meget nøje i Betragtning, hvor det gælder Besvarelse af det brændende Spørgsmaal:

Hvad skal min Datter være?