« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

« Se emneord

København.

Gyrithe Lemches Navn havde naturligvis skaffet fuldt Hus til Mødet den 17. November, og den talrige Forsamling paahørte med stor Interesse Foredraget »Tidens Guldhorn«. Da dette Foredrag er kendt i forskellige af D. K.s Kredse og forhaabentlig vil blive holdt i endnu flere, skal det ikke gengives her. Det skal kun nævnes som et øjeblikkeligt Resultat af Fr. Lemches veltalende Appel til Kvinderne, at Kredsen samme Aften fik adskillige nye Medlemmer.

Silkeborg.

Siden Kredsen indsendte sin sidste Beret­ning, har den egentlig kun oplevet én stor Ting: Sommermødet. Af Foredrag har Kredsen la­det afholde 2, idet Repræsentanter for det moderate Venstre og det radikale fremlagde de­res Partiers Program. I Tilslutning hertil vil der i denne Vinter blive holdt Foredrag om Højrepartiets og Socialdemokraternes Pro­gram. Som Følge af Uoverensstemmelse med Kredsens Medlemmer, nedlagde Styrelsen sit Arbejde paa den ordinære Generalforsamling d. 10. Februar, men tilbød dog selvfølgelig at fungere til efter Sommermødet. Da dette var overstaaet, hvilede Kredsen i Sommermaanederne og afholdt derefter ekstraordinær Generalforsamling den 19. Oktober. Her lyk­kedes det at faa valgt en ny Styrelse, som nu ser saaledes ud: Fr. Seminarieforstander Th. Lang, Hr. Læge Bjerregaard, Fr. Juncher, Fr. Lærer Gregersen, Fr. Distrikts­jordemoder Blichfeldt, Fr. Lærer Geltzer-Jensen og Fr. Dameskrædder Madsen. Suppleanter blev: Fr. Jochumsen, Fr. Kruse og Fr. Jones. Styrelsen har senere konstitueret sig med Fr. Lang som Formand. Den gamle Sty­relse traadte af med fuld Honnør, idet Kasse­reren kunde aflevere en gældfri Kasse paa ca. 450 Kr. Hvorledes Kredsen har kunnet samle en saa stor Sum, vil sikkert interessere mange - men herom senere i en paatænkt Beretning fra Sommermødet.