« Tilbage til søgeresultaterne
De engelske Kvinders Kamp for Valgretten
(Fortsat.)
Fangerne løslades!
Der ventede de anholdte Suffragetter en Overraskelse, da de Lørdag Morgen blev fremstillede i Politiretten i Bow Street. Da den først Anklagede, Mrs. Ethel Slade, kom frem for Skranken, rejste »Kronens Advokat« sig og gjorde Rede for de Omstændigheder, hvorunder Kvinderne var blevet arresterede, og han endte med at sige, at Sagen havde været til nøje Overvejelse i Ministeriet, og at Ministeren var kommen til den Overbevisning, at »Offentligheden ikke vilde have nogen Fordel af, at denne Sag blev forfulgt«. Man ønskede ikke at føre Vidner.
Dommeren sagde derefter til den Anklagede: »Da Anklageren, i dette Tilfælde Kronen (ved Inderigsministeren) ikke ønsker at føre Vidner i denne Sag, er De løsladt«.
De øvrige arresterede Suffragetter og de to Mænd blev derefter ført ind, først en for en, derefter i Flokke paa 5-6 og fik samme Besked. Alle, der var anklaget for Gadeuorden og Ulydighed mod Politiet blev løsladte, hvorimod de, der havde gjort sig skyldige i Stenkast etc. blev holdt tilbage. - Den Menneskemængde, der havde forsamlet sig udenfor Bygningen, modtog de løsladte med Hurraraab. -
Pressen.
Naturligvis har denne »Kuldbøtte« paa Regeringens Side givet Anledning til stor Forbavselse, og Pressen giver højtlydt sin Forundring til Kende i følgende Overskrifter: »Indenrigsministeren slaar Bak« (DailyNews), »Regeringen bange for at forfølge Suffragetterne« (The People), »Offentlig Fordel - og Indenrigsministeren« (Times), medens The Globe rent ud skriver: »Formodentlig er Mr. Churchill (Indenrigsministeren) bange for den Modstand Kvinderne kan byde ham ved de kommende Valg«.
Et andet Blad spørger:
»Er Ministeren bange for de Vidnesbyrd, der ved en Afhøring maatte fremkomme angaaende de »Ordre«, Politistyrken havde modtaget med Hensyn til sin Holdning ved denne Lejlighed?«
Om selve den frygtelige Kamp skriver Pressen denne Gang udførligere end ellers, vi gengiver et Par af de mange Uddrag, der findes i Votes for women:
Manchester Guardian: »Der er et Punkt i Kampen mellem Suffragetterne og Politiet, som fortjener at blive Genstand for Indenrigsministerens øjeblikkelige Overvejelse. Vi kunde inderlig ønske at afvende disse Fremstød, som vi beklager og anser for unyttige og skadelige, men de, som tager Del i dem, er Borgere ligesom vi andre, og de har samme Ret til at blive anstændigt behandlede og staa under Lovens Beskyttelse. Gennem mange upartiske Vidner og gennem to Breve, som vi idag offentliggør, er det meddelt os, at Politiet ikke i mindste Maade beskyttede Suffragetterne imod Pøblens Raaheder, at den ydermere syntes at gøre Brug af denne Raahed og anvende den som et Slags Hjælpemiddel til at gøre Vejen endnu vanskeligere og farligere for Deputationerne. I mange Tilfælde var det saaledes, at naar Kvinderne endelig blev arresterede var dette ligefrem at betragte som en Barmhjertighed imod den Vildskab, de havde været Genstand for fra Mængdens Side. Enhver ved, hvor let Gadens løse Folk samler sig ved en saadan Lejlighed, og der synes her at have været særlig mange til Stede. Det var Politiets uafviselige Pligt øjeblikkelig at arrestere Demonstranterne, saasnart de forbrød sig mod Lovene, eller, saalænge dette ikke var Tilfældet at skærme dem mod Pøblens Overfald. Sagen er alvorlig. Vi haaber, at Mr. Churchill vil sørge for, at Politiet herefter faar andre Ordre.
Standard: Mængden var ved denne Lejlighed større end nogensinde, og den rummede øjensynlig mange Tilhængere .... Politiet optraadte med Brutalitet mod enkelte af Fangerne, hvilket gjorde det i Forvejen vanskelige Arbejde endnu vanskeligere, og i mange Tilfælde maatte det bruge stor Kraft for at værge sig. Kvinderne gik ved denne Lejlighed saa dumdristigt paa som ingensinde tidligere, og det er et Under, at ingen af dem blev alvorligt saarede.
Daily Chronicle: Lidt efter lidt havde henved 30 Kvinder banet sig Vej til St. Stephens Indgang. Hvis Mod og Udholdenhed havde afgjort Sagen, vilde deres Tal have været betydeligt større.
Evening Standard: De lededes af Mrs. Pankhurst, til hvis Arm Mrs. Garrett Anderson, en ældre, ærværdig Skikkelse, støttede sig. Hendes Tilsynekomst vakte Tilskuernes Sympati.
Kvindernes Stilling under Valget. Deres Betingelse for at holde sig rolige.
Angaaende Kvindernes Holdning under de fornylig afsluttede Valg, skrev »Votes for Women« inden Valgene: »Da det er øjensynligt, at den liberale Regering er Hindringen for Gennemførelsen af Kvindestemmeretten, bekæmper »Womens Social and Political Union« det liberale Parti. Vi vil henvende os til Vælgerne overalt om Hjælp til at styrte de liberale Kandidater, for paa denne Maade at vise deres Foragt for Regeringens Tvetungethed. Den taler mod Overhusets Forkastelsesret, medens den i Virkeligheden selv øver Forbud, mod Underhuset, og hvad dette ønsker.
Giver Premierministeren et bestemt Løfte om, at han, hvis han er ved Roret i næste Samling, vil lade Forligs Forslaget behandle færdigt fra Trin til Trin, vil vi ophøre med at modarbejde de Liberale, - dette er vor absolute Betingelse.
Premierministerens Svar.
Premierministeren lovede, at han i næste Parlament vil lade Sagen nyde hurtig Fremme, - et Løfte, som Kvinderne med Haan tilbageviste, da de vel ved, at Regeringen ikke er bundet ved noget Løfte for »næste Parlament«, - næste Samling krævede de det forandret til. -
Forsøg paa at storme Ministrenes Boliger.
Næsten daglig drager store Skarer af Kvinder til Ministerboligerne i Downing Street. En Del bliver arresterede men igen løsladte, naar de ikke har gjort sig skyldige i Stenkast o. 1.
»Stemmen« paa Ministrenes Møder
udebliver aldrig. Ikke et Møde holdes uden Spørgsmaalet bliver rejst, og i det Tilfælde, hvor Kvinder ikke har Adgang til Møderne, er det Mænd, der kræver Ministeren til Regnskab. De fjærnes med Vold fra Lokalet. Ministrene, navnlig Indenrigsministeren, har ladet sig forlyde med, at disse Mænd bliver betalt af Kvinderne, hvilket disse nægter med stor Bestemthed. De beskylder Ministrene for uhæderlig Fremgangsmaade, idet disse vel ved, at deres Ord falder med større Vægt og bringes videre omkring end de Anklagedes ubetingede Nej.
Indrømmelser i Fængslet.
For de fængslede Kvinders Vedkommende har man ligeledes forandret Taktik, idet de nu i Modsætning til tidligere har Lov at bære deres egne Klæder, modtage Frugt, Blomster, Bøger o. s. v. udefra. De har ogsaa Lov at sikre sig anden Føde end Fængselskosten, og det er dem ikke forbudt at tale sammen i den Tid, de opholder sig i fri Luft. - Man mener, at det er sidste Aars med Held gennemførte »Hungerstrejker«, der har ført til dette. -
En Mand overfalder Indenrigsministeren med Piskeslag.
Hr. Hugh Franklin, der fornylig tilføjede Indenrigsminister Churchill nogle Piskeslag, skriver bl. a. følgende i Votes for Women:
»Naar en Mand er Skyld i, at der tilføjes Kvinder legemlig Overlast, naar han ydermere aabent fornærmer disse Kvinder og lyver om dem bag deres Ryg, - saa fortjener denne Mand Prygl.
Naar en Mand foraarsager, at andre Mænd behandles brutalt, naar han bagtaler dem og opgiver Ting om dem, som han véd er usande, - saa fortjener denne Mand Prygl.
Og naar en Mand, der gør begge Dele, ikke kan straffes ad almindelig Vej, saa er efter min Mening den Tid kommen, da andre maa tage Loven i deres Haand.
Jeg anser Hr. Churchill for at have gjort sig skyldig i hvert af disse Klagepunkter. Jeg bestemte mig derfor til at straffe ham paa den eneste Maade, der stod aaben for mig.«
Breve til Redaktionen af »Votes for Women«.
Vi gengiver et enkelt af de mange Breve, der findes aftrykt i Bladet, og som giver En et Indtryk af, hvor alvorligt engelske Kvinder tager paa Sagen.
»Ærede Redaktion. Jeg vedlægger en Anvisning paa 5 f til Fondet. Vilde De ikke henlede Deres Læseres Opmærksomhed paa den Lærdom, vi Kvinder i Syd Wales tilegner os gennem den forskellige Maade, hvorpaa Mænd og Kvinder behandles, naar de har handlet mod Landets Love. - De stedlige Blade her er fyldte med Beretninger om den Vold, der øves af de strejkende Kulgravere. Der ødelægges for Tusinder og atter Tusinder. Mange Heste dør af Sult og paa Grund af underjordisk Oversvømmelse. Over halvtreds Politibetjente er bleven mishandlede og tilføjet større eller mindre Saar. Men ikke en eneste Arrestation er foretaget. Der paalægges de Skatteydende store Udgifter i Anledning af den ekstra Politi- og Militærstyrke, man holder parat, og som - det er ingen Hemmelighed - har Ordre til intet at foretage sig.
Naar man derefter betragter de stemmeretsløse Kvinders Sag, staar man overfor en hel anden Tingenes Tilstand. En fredelig Deputation adsplittes. Man kaster Kvinderne voldeligt frem og tilbage, fængsler dem og idømmer dem langvarige Fængselsstraffe.«-----------
Redaktøren af »Votes for Women«.
den talentfulde, kloge og stenrige Mrs. Pethick Lawrence slutter en ledende Artikel med følgende Ord:
»Til Trods for den Vold, vi har været Genstand for, til Trods for vore Hospitals-og Fængselsophold, er der en Fryd og Glæde over Bevægelsen, som ingensinde tidligere. - Triumfsangen lyder i vore Øren. Vi gaar fremad til dens Toner. Aldrig var vi saa stærke, aldrig saa sikre i vor Sag. Nye Medlemmer - nye Tilhængere - slutter sig til os Dag for Dag. Vore Arbejdere er fyldte med Mod. Vi har smagt Magten. Vi kender vor egen Styrke og Fjendens Svaghed. Vi vinder frem over hele Linien. Enhver Soldat i vore Rækker har indgravet i sit Hjerte følgende Ord af Hannibal, der gik tværs over Alperne: »Hvor der ingen Vej findes, der baner jeg mig en.«
