« Tilbage til søgeresultaterne

Et Forsøg

« Se emneord

Mange af D. K.’s Medlemmer, men vel især dem, der har haft de ledende Stillin­ger i Hovedstyrelsen og i Kredsstyrelserne, har sikkert ofte følt, hvor svært det var at faa Kvinderne i adskillige Samfundslag i Tale, navnlig opad og nedad. Her i Aar­hus har vi D. K.’s Venner i alt Fald følt en bristende Evne i den Retning i mange Aar, og vor »lille Søster«, som Fr. A. Ho­strup i sin Tid døbte den Kreds af Kvindevalgretsforeningen, der dannedes her for tre Aar siden, har ogsaa faaet at føle, hvor svært det er at samle til Flok under Kvin­dernes Fane.

Efter at nu disse to Foreninger i den Tid, de har arbejdet Side om Side, dels i Forening, dels hver for sig gennem en­kelte agitatoriske Foredrag har søgt at vække Forstaaelse af og Interesse for Kvin­desagen, og efter at de paa samme Maade gennem hele Foredragsrækker har givet

Kvinderne Adgang til at erhverve sig baade politisk og social Oplysning, saa enedes man nu i Efteraaret om et Forsøg i en gan­ske ny Retning. Herom følgende:

Man lod trykke en Mængde Kort, der fra Onsdag d. 26. Novbr. og de følgende Onsdage indtil og med d. 7. Decbr. ind­bød til en Række Foredrag, hvoraf de tre første skulde holdes af Formand i Kvindevalgretsforeningen, Fr. Hulda Petersen, og omfatte alm. Sundhedslære, det fjerde af Hr. Læge Frisch: Alkohol i Forbindelse med Aarsager til Sygdomme, det femte og sjette af Hr. Læge Fredericia: Børnepleje og Børneernæring, og det syvende og sidste af Næstformand i D. K.’s Aarhuskreds, Fr. Bjerre, skulde være en Oversigt over Kvindebevægelsen i Danmark i Løbet af de sid­ste fire- a femti Aar.

De Kvinder, man især vilde have i Tale, var unge Arbejderhustruer, Fabrik- og Tjenestepiger og Forretningsdamer, og man lod derfor med velvillig Hjælp fra rette vedkommende Indbydelser udgaa fra Arbejdspladser, Kontorer o. s. v.

Møderne, der begyndte hver Aften Kl. 8 1/4 og endte Kl. 10 ½-11, blev afholdt i Højskolehjemmets store Sal, som Høj­skoleforeningens Bestyrelse havde været saa imødekommende at stille til vor Raadighed.

Programmet for hver Aften var: Fore­drag, Kaffe og Underholdning, der med Undtagelse af en enkelt Sang- og Musik­aften bestod af Oplæsning.

For Mødets Deltagere bød den første Aften paa to behagelige Overraskelser. Det var Kaffen ved de langs med Salens Vægge hyggeligt dækkede og blomsterpyntede Kaffeborde samt den paafølgende Under­holdning. Man saa det rundt om i tak­nemmelige Smil, og man følte det ved Mø­dets Slutning i de mange varme Haandtryk. Og de mødte trofast Aften efter Af­ten, disse Mødre og unge Piger - gennemsnitlig 130, eller alle de, vi havde Plads til - og fulgte Foredragsrækken og Under­holdningerne med en Opmærksomhed og en Forstaaelse, som man har Grund til at tro vil sætte gode Frugter.

Da det sidste Møde i Onsdags paa en smuk Maade sluttede med Oplæsning af en af Buddes Julefortællinger og Salmen: »Julen har bragt velsignet Bud«, rejste umiddelbart derefter en ældre Arbejder­kvinde sig og bragte under megen Tilslut­ning de to Foreninger en i jævne og hjerte-

lige Ord varm Tak i Haab om, at det, der her var begyndt, maatte gentage sig ad Aare. - Paa begge Foreningers Vegne tak­kede Fr. Astrid Hostrup derpaa Kvinderne for den Trofasthed, hvormed de var mødt, og for den Forstaaelse, de havde lagt for Dagen for det, der var blevet dem sagt. Saa skiltes man paa Gensyn.

Det kunde jo synes, at hele dette Fore­tagende maatte blive en ret dyr Historie. Det er dog saa langt fra. Og for at man ikke andre Steder skal lade sig afskrække fra at forsøge noget lignende, tjener til Op­lysning, at hele Udgiften for de to Foreninger kun beløber sig til 7 Gange 130 Kopper Kaffe a 15 Øre = c. 140 Kr. Brødet til Kaffen leverede de aarhusianske Hus­mødre rundt om med største Redebondhed, og altid var der rigeligt. Baade de og Fr. Merwede, som ordnede hele Brødspørgs-maalet, fortjener Foreningernes bedste Tak.

Vi lønnede iøvrigt kun med Tak; baade de allerede nævnte velvillige Foredragshol­dere og de ligeledes ved Aftenunderhold­ningen velvilligst optrædende Herrer og Damer: Hr. Redaktør B. Jensen, Hr. Læ­rer Berthelsen, Hr. Murm. Rasmussen, Fr. Bjerre, Merwede, Hostrup, Brøndsted og Thoftum Høgsberg, maatte nøjes dermed.

Skulde man noget Steds ønske yder­ligere Oplysninger om dette, da bedes man enten ved Brev eller gennem Bladet at søge disse hos Styrelsen for D. K.’s Aarhuskreds - ud fra den Erfaring, vi i Aar har høstet, kunde vi maaske give et eller andet prak­tisk Vink.