Folketingets 1ste Behandling af Rege­ringens i Bladets Nr. 22, 1910 omtalte For­slag til Ændringer i Grundloven strakte sig over fire Dage fra d. 10. til d. 13. Jan., og det skønt Forslaget foreligger i omtrent samme Form som den, hvori det i Fjor af Folketinget vedtoges med et stort Fler­tal. Der er kun sket, som Folketingsmand Rode udtrykte sig - »en ganske uvæsent­lig Ændring, idet der er givet Ret til Kvinder til ogsaa at blive kongevalgte Lands­tingsmænd«. Man maa maaske indrøm­me, at denne Ændrings praktiske Betyd­ning muligvis ikke vil blive stor, men prin­cipielt betyder den et Fremskridt mod større Retfærdighed, og Kvinderne har der­for ogsaa hilst den med Glæde.

Det er imidlertid ikke denne Ændring, som Forhandlingen har drejet sig om, ligesaa lidt som vi Kvinder kan smigre os med at Spørgsmaalet om vor politiske Valgret har lagt forholdsvis stærkt Beslag paa de Herrer Lovgiveres Veltalenhed.

I al Almindelighed kunde man nok have ventet, at denne Side af Sagen kunde være traadt noget mere i Forgrunden. Principielt er det uden Tvivl det mest de­mokratiske Punkt i Forslaget, idet det be­tyder Ophævelsen af en medfødt Forret­tighed, Mændenes priviligerede Valgret, og praktisk betyder den rent numerisk langt den største Forøgelse af Vælgertallet for­uden Tilførelsen til Statsstyrelsen af hidtil savnede, værdifulde Egenskaber.

Men alligevel, denne Gang som saa ofte tidligere, var det andre Spørgsmaal af par­tipolitisk Interesse saasom, større eller mindre Grundlovsændring, Landstingets Sammensætning, Forholdstalsvalgmaaden osv., som Debatten drejede sig om.

Enigheden om Kvindestemmeretten var saa nogenlunde, men Begejstringen for den? Ja den mærkede man ikke meget til. Kvinderne bør gøre sig klart, at det er ikke Rigsdagens Begejstring, der bliver Drivfjederen i Arbejdet for Kvindestem­merettens Gennemførelse.

Vi gengiver her nogle af de vigtigste

som fremkom under Forhandlingen.

Slebsager (Regeringspartiets Ordfører):

»----------og jeg tror vist, vi kan være enige om fra de forskellige Sider, at vi ikke kan gaa til en Grundlovsændring nu, ved hvil­ken vi nedsætter Valgretsalderen for Mænd, uden at vi ogsaa samtidig maa tage Kvindernes politiske Valgret med. Kvin­derne har jo gjort udstrakt Brug af deres kommunale Valgret, og der er vist Enig­hed om fra de forskellige Sider, at de har gjort ogsaa en god Brug af deres kommu­nale Valgret. Det vil derfor være vanske­ligt for noget politisk Parti at gaa med til nogen større Grundlovsændring uden sam­tidig at tage Spørgsmaalet om Kvindernes

politiske Valgret med.-----------Vi vil faa et Folketing i nøje Kontakt med Befolk­ningen, et Folketing valgt paa et retfærdigt Valggrundlag af alle fuldmyndige Mænd og Kvinder.«

Rode (det radikale Venstres Ordfø­rer) : »- - - Om de Bestemmelser, der indfører Kvinders Valgret, Nedsættelsen af Valgretsalderen, er der, som den ærede Ordfører for Venstre, Regeringspartiet, har fremført, ingen Uoverensstemmelser mel­lem os.«

Derimod synes Hr. Rode ikke at være en Tilhænger af Kvindens Krav om Lige­stilling med Manden i al Almindelighed; i al Fald ikke naar det drejer sig om

hvor Regeringen jo i sit Forslag alle­rede har taget det Forbehold, at gifte Kvin­der ved deres Mands Skatteydelse ikke kan komme i Betragtning. Han udtaler herom bl. a. følgende:

»-----------Men dernæst synes jeg, der er et andet og vigtigere Spørgsmaal, vi maa være klare over, og det er over den Betyd­ning, som de selvskrevne ugifte kvindelige Vælgere vil faa paa det selvskrevne Væl­gerkorps. Det er kun gifte Kvinder, som undtages fra at rykke ind i det selvskrevne Vælgerkorps, ugifte Kvinder og Enker med tilstrækkelig stor Skatteydelse vil efter den­ne Lov kunne rykke ind i Kredsen af selv­skrevne Vælgere. Denne Kreds er et be­stemt Antal, der ikke kan forøges, saa hvis nye rykker ind, maa andre rykke ud, og rykker der nye kvindelige selvskrevne Vælgere ind, vil de sidste selvskrevne Væl­gere paa Listen rykke ud.------------Man

vil da forstaa, hvor meget det vil betyde for Landstingsvalgene, hvis der nu ved Indførelse af selvskrevne kvindelige Væl­gere skaffes en Forøgelse af den konser­vative Styrke blandt de selvskrevne Væl­gere. Jeg vilde ønske, man kunde trænge lidt mere til Bunds i dette Spørgsmaal for at se dets Betydning, thi man skulde dog nødigt her under Skin af at gennemføre en demokratisk Reform gennemføre Be­stemmelser, der vil vanskeliggøre senere at komme til en Ændring af Landstingets Sammensætning.«                                  ’

Dinesen og Ellinger (Højres Ordførere), mener, som sædvanlig, at

Den sidste siger saaledes: »-------Der gives mellem Kvinderne overmaade mange alvorlige, dygtige og fremragende Mennesker, hvis Stemmegivning ikke alene ude­lukkende bæres frem af Tanken om Landets Vel, men tillige er underbyg­get af en indgaaende Viden Besked. Men hvis man vil give Valgret efter de Regler, der her foreslaas, vil et altfor stort Lod blive lagt i Vægtskaalen af det store Antal i politisk Henseende uudviklede, kundskabsløse og i Samfundsspørgsmaal ikke dybt tænkende Kvinder, der vil være som Voks i drevne Agitatorers Hænder. For ikke saa mange Aar siden gik Tanken ikke videre end til, at de skatteydende Kvinder skulde have kommunal Valgret. Men da dette Spørgsmaal skulde føres ud i Livet, fik tillige alle gifte Kvinder Valgret, ganske uafhængigt af Størrel­sen af den Skat, som Manden yder til Kom­munen. Og man gav Valgret til Tyende, der svarer Skat, dog ikke uden at mange af Venstre knurrede. Kun én Gang er den­ne Valgret benyttet, og allerede nu møder der os Forslag om, at enhver Kvinde blot hun er 25 Aar skal have Valgret til Sta­tens lovgivende Magt. Det forekommer mig, at man skulde komme paa det rene med, at alt kræver en vis Udvikling, og at Udvikling tager Tid, men her vil man springe alt over. Jeg tror, det er ganske naturligt, at man ser Tiden lidt an. Jeg tror, at Sagen er saa vigtig, at den bør un­derkastes en almindelig Overvejelse, ogsaa af international Natur, førend vort Land heroppe i det nordlige Mellemeuropa stil­ler sig som Foregangsland i Retning af saadanne Regler for Kvinders Deltagelse i det politiske Liv.«

Glædeligt er det at læse

herpaa: »- - - Det ærede Medlem gav saa endvidere en ret trist Skildring af, hvad der vilde resultere af Kvindernes politiske Valgret. Det ærede Medlem mente jo, at Kvinderne var bløde som Voks, de var politisk umodne og uforstaaende Væsener, de vilde blive som Voks i de drevne Agitatorers Hænder. Det ærede Medlem regner sig altsaa ikke til de drevne Agitatorer, kan jeg tænke. (Ellinger: Vil den ærede Konseilspræsident, ikke citere mig rigtigt?). Jeg ved ikke rettere, end at det ærede Medlem brugte de Udtryk, i alt Fald vidnede det ærede Medlems Udtalel­ser ikke om, at han havde nogen Tillid til Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv. Herom vil jeg tillade mig at gøre et Par Be­mærkninger.

Der er fra anden Side fremkommet Be­klagelse over, at Kvinderne har faaet kom­munal Valgret, og man har ment, at den kommunale Valglov, der  blev givet for nogle Aar siden, hvorved ogsaa Kvinder fik Delagtighed baade i Valgret og Valgbar­hed, var et noget uheldigt Resultat. Min Erfaring gaar i stik modsat Retning, jeg tror, det var en fortrinlig Foranstaltning, vi kom til, da vi ved den kommunale Valg­lov gav Kvinderne kommunal Valgret, og det er min Overbevisning, at Udfaldet af Valgene i de forskellige Kommuner var blevet et andet, dersom ikke Kvinderne havde faaet Delagtighed i den kommunale Valgret. Og hvad nu angaar den politiske Valgret, saa er det min Opfattelse, min Overbevisning, at et Samfunds Udvikling falder naturligst, naar baade Mænd og Kvinder i Fællesskab arbejder for de sam­me Interesser. Tager vi nu de store Samfundsspørgsmaal, som interesserer os Mænd, tager vi f. Eks. Spørgsmaalet om vore kirkelige Forhold, maa jeg spørge: Har Kvinderne da ikke samme Interesse, ja maaske tidt en større og varmere In­teresse for de kirkelige Forhold og Anlig­gender end Mændene? Kvinderne staar sandelig ikke tilbage i saa Henseende. Tager vi Spørgsmaalet om Ordningen af vort Skolevæsen, er der da nogen i Samfundet, hvem det maa ligge varmere paa Sinde end Kvinderne, end Mødrene til de Børn, som skal undervises? Er der nogen, som har varmere og større Interesse i, hvorledes Børnene undervises, behandles og opdrages end Kvinderne? Tager vi Spørgsmaalet om Fattigvæsenets Ordning, har Kvinder­ne da ikke lige saa varmt et Hjerte og maaske et bedre Greb end Mændene paa at være noget for Smaafolk i Kommuner­ne, og skulde de ikke have Interesse for at deltage i Ordningen af dette store sociale Spørgsmaal ved at være med i Forhand­lingerne og Afgørelserne ogsaa i Folketin­get? Og tager vi Spørgsmaalet om Retsordningen, er det da ikke saa ganske na­turligt, at Kvinder og Mænd har lige In­teresse i, hvorledes Samfundets Retsorden er indrettet? Og saaledes paa alle Felter. Der kunde maaske siges paa det militære undtagen, men dertil vil jeg sige, at er der nogen, som har Interesse i, hvorledes Lan­dets Sønner bliver behandlede, er det san­delig Moderen i lige saa høj Grad som Fa­deren. Der er derfor næppe ét Samfunds­anliggende, hvor ikke Kvinderne har sam­me Interesse som Mændene, og for mange Forhold har Kvinderne maaske en var­mere Interesse end Mændene. Jeg tror derfor, at det er en heldig Ordning baade af Kommunens og Statens Styrelse, al Hjemmene, det vil sige Kvinder og Mænd i Fællesskab, arbejder for de samme In­teresser, og naar vi ved Valgkredsloven gennemfører

vil det - derom er jeg overbevist - være let for Kvinderne at udøve deres Valgret, idet de da ikke, som man nu ofte maa, i den Anledning skal rejse mange Mil.

Naar man nu har henvist til, at Delta­gelsen i de kommunale Valg for Kvinder­nes Vedkommende ikke var saa stærk, som ønskeligt var, vil jeg spørge: Hvorle­des var Mændenes Deltagelse ved kommu­nale Valg og Rigsdagsvalg i tidligere Tid?  - - - Medens det ærede Medlem fra Frederiksberg (Ellinger) mente, at vort Folks Udvikling vilde komme ind i et me­get uheldigt Spor, om man vedtog det For­slag, som her er under Debat, har jeg en noget anden Opfattelse. Hvis det virkelig var Tilfældet, hvad det ærede Medlem, saa vidt jeg forstod, mente, at den politiske Udvikling og den politiske Modenhed endnu ikke tillader den Art af Fremskridt, saa, mener jeg, har vi ilde udgivet alle de store Summer, vi gennem en Aarrække har ofret paa vort Folks Undervis­ning, baade paa den offentlige og den pri­vate. Jeg kan ikke tro, at Kvinderne med Hensyn til Intelligens staar lavere nu, end Mændene gjorde, da man i 1849 gav dem fri Forfatning og den udstrakte Valgret, som de fik ved Grundloven af 5. Juni 1849. ------------Det ærede Medlem fra Kalund­borg (Rode) har rettet et Spørgsmaal til mig om Forstaaelsen af Kvinders Valgret ved Landstingsvalgene efter det foreliggen­de Lovforslag. Han spørger, om gifte Kvinder ved de højstbeskattedes Valg i Køben­havn og Købstæderne har Valgret efter dette Lovforslag. Dertil vil jeg svare: Ja, det har de, det er Meningen, at de skal have Valgret. De eneste gifte Kvinder, der er udelukkede fra Valgret ved Landstingsvalg, er Kvinder, der er gift med umiddel­bare Vælgere, thi hvis disse havde Valgret, vilde de umiddelbare Vælgeres Antal for­dobles i hvert Hjem, hvor der var Mand og Kvinde, til Skade for dem, der staar længere nede paa Valglisten. Men det er ogsaa kun de Kvinder, der er gifte med umiddelbare Vælgere, der er udelukkede fra Valgret ved Landstingsvalg efter det fo­religgende Lovforslag. Det ærede Medlem tog sig paa at undersøge, hvorledes det vil­de være gaaet ovre paa Fyen, dersom dette Lovforslag var vedtaget, idet han nævnede Navnene paa en Række Kvinder, der ikke var gifte, men sad med store Gaarde der­ovre. Jeg ved ikke, hvorledes disse Kvin­der vilde have stemt, og det ved det ærede Medlem heller ikke. Men jeg skal sige til det ærede Medlem, at naar vi overhovedet giver Valgret, der ikke blot skal gælde for et Aar, men for hele Fremtiden, saa giver man ikke Valgret for en enkelt politisk Anskuelse, men for den Del af Befolkningen, som Valgretten berører, og saa over­lader man til hver enkelt at afgøre sit politiske Stade.«

fik   Ellinger   af   R. Andersen:    »-----------

Det  ærede Medlem var ogsaa bange for Kvindernes Valgret. Han udtalte end­og, at man kunde staa Fare for, at Kvinderne helt tog Magten fra Mæn­dene, da de er i Flertal. Jeg skal ind­rømme, at Kvinderne i Almindelighed er de raadende i Hjemmet og føre Sceptret der, men jeg nærer dog ikke Betænkelig­heder med Hensyn til deres Valgret og de­res Indflydelse paa det politiske og kom­munale Liv. Jeg mener, man ikke kan drage en Parallel mellem de to Ting, og at man ikke behøver at være bange i den Henseende. Kvinderne vil næppe tage Mag­ten fra Mændene, i hvert Fald ikke, uden at de er de klogeste, og er de det, maa man finde sig deri.«

Det forekommer os, at man ikke alene maatte finde sig heri, men sige Tak til.

R. Andersen udtaler desuden: »- - - Med Hensyn til Kommuneafstemningen vil jeg sige, at den maa vel nærmest betragtes som en nødvendig Følge af, at man nu vil give Kvinderne Valgret. Med de vidtstrakte Kredse, man har adskillige Steder, navnlig i Jylland, vil det blive temmelig nødven­digt at gaa over til Kommuneafstemning, naar Kvinderne skal have Valgret, da det ellers vil være ret vanskeligt for ikke at sige umuligt for en Del Vælgere at udøve deres Valgret.«

Forslaget om Kommuneafstemning, som er et Led af Valgloven, er en paaskønnelsesværdig Hensynstagen til Kvin­derne. Vi kan derfor ogsaa nu gøre os Haab om ikke for Fremtiden at møde den stadige Frygt for de forsømte Børn og for­ladte Hjem, som Kvindernes Valgdeltagelse menes at kunne foraarsage.

Vi anfører endnu

Schovelin:  - - - Spørgsmaalet er altsaa, om Samfundsvellet kræver, at man saaledes faar hele denne store Klasse Med­borgere draget ind med i Kredsen af samfunsstyrende. Jeg ved ikke, om det i saa høj Grad gælder de unge Mænd, for Kvindernes Vedkommende synes jeg, den ære­de Ministers Ord var i høj Grad overbevi­sende. Det kan derfor meget godt være, at de til en Begyndelse,  ligesom Mændene i sin Tid, vil være ganske umodne, men der gælder nu en Gang det samme om Valgret som om Vaabenbrug. Man lærer ikke Folk op i Vaabenbrug uden at give dem Vaaben i Haand. Der er et fransk Ord, der siger: on ne fait qu’en faisant. Man kan ikke lære Folk at svømme uden at putte dem i Vandet, og man kan ikke lære Folk at bruge Valgretten, før man gi­ver dem den. Men der er ingen Tvivl om, at foruden den Kejtethed i Brugen af Valg­retten, som de vil dele med alle Vælgere,

der første Gang udøver Valgret, vil Kvin­derne i Modsætning til mange Mænd i de Lag, som efterhaanden har faaet Valgret, medbringe en vis Sum af Egenskaber, som Samfundsstyret hidtil har savnet, og der­for maa jeg for mit Vedkommende erklære mig for en ubetinget Tilhænger af Kvin­dernes Valgret.«

Men det er dog ikke sikkert, at Taleren vil være med at gennemføre den. Hensynet til Partiinteresserne gaar som den røde Traad gennem hele Forhandlingen og opnaas der ikke Enighed om dem, vil Kvinderne - som sædvanlig - komme til at vente. Men saa maa Kvinderne sætte alt ind paa at skabe det Højtryk i den offent­lige Mening, som driver Rigsdagen til - med eller uden Begejstring - at føre Sa­gen igennem uafhængig af alle Partihen­syn, fordi den føler, at udenom er der in­gen Vej.

Foreløbig er Forslaget gaaet til et 15 Mands Udvalg og Kvinderne venter.