« Tilbage til søgeresultaterne

Offentlig Forsorg for Enkers Børn

« Se emneord

Som Afslutning paa Formandsmødet afholdtes den 27. Januar et velbesøgt of­fentligt Møde i Studenterforeningens store Sal, hvor Folketingsmændene Brorsen (V), Parkov (H) og Rasmussen (S) talte om »Offentlig Forsorg for Enkers Børn«.

Folketingsmand Brorsen var indledende Taler og holdt et vel tilrettelagt Foredrag, i hvilket han berørte vor sociale Lovgiv­nings store Udvikling og denne Sags For­historie. Medens Lovgivningsmagten f. Eks. ved Syge- og Arbejdsløshedsforsik­ring havde hævdet Princippet »Hjælp til Selvhjælp«, stillede Folketingsmand B. sig for sit personlige Vedkommende tvivlende overfor Gennemførligheden af dette Princip ved Forsorgen for Enkers Børn. Han hæv­dede som sin Opfattelse, at var Forsikringsvejen ikke gennemførlig (bl. a. fordi der er en Grænse for Underklassernes Forsikringsevne), da burde det Offentlige sna­rest tage Sagen op ad Understøttelses vejen (d. v. s. udenom Fattigvæsenet), selv om det skulde medføre en aarlig Udgift af ind­til 2 Mill. Kr.

Folketingsmand, Oberstløjtnant Parkov var enig med Indlederen i, at Sagen snarest burde løses, men han krævede, at man først grundigt undersøgte Muligheden af at gennemføre »Hjælp til Selvhjælp«. Der burde ikke paalægges de ydende i Sam­fundet urimelige Byrder til Fordel for de nydende. Denne Taler udtalte dog ogsaa sin Villighed til at løse Spørgsmaalet ad Understøttelsesvejen, hvis en Forsikring el­ler Indbetaling af en mindre Sum ved hvert Barns Fødsel viste sig uigennemførlig.

Repræsentanten for Socialdemokratiet, Folketingsmand Rasmussen, selv en af Forslagsstillerne til det af dette Parti gen­nem flere Aar fremsatte Lovforslag, glæde­de sig naturligvis over den Velvilje, Sagen mødte fra de andre Partier. Han syntes dog ikke at tro paa, at man kunde vente et Lovforslag vedtaget af Rigsdagen i Lø­bet af et Aarstid. Folketingsmanden frem­holdt Kravet om, at Understøttelsen skulde være tilstrækkelig stor til, at Moderen ikke behøvede at forlade Hjemmet og Børnene for at gaa ud paa Arbejde. Naar Børnene lades uden Tilsyn, vil de let gennem slet Selskab paa Gader og Stræder komme paa Afveje og i mere end en Henseende blive dyre for Samfundet.

Efter Foredraget var der en livlig Dis­kussion, i hvilken foruden Foredragshol­derne, Fr. Berg-Nielsen, Tolderlund, Riising Rasmussen, Valeur-Ingerslev og Gy­rithe Lemche deltog. Sluttelig vedtoges en af D. K.s Fællesstyrelse foreslaaet Re­solution, der findes trykt nedenfor.

 

Indgivet Andragende.

Offentlig Forsorg for Enkers Børn.

Nedenstaaende Resolution, der vedtoges paa det Møde, .der blev afholdt af D. K. d. 27. Jan. i Studenterforeningen i København og som omtales andetsteds i Bladet, er blevet indleveret til Regering og Rigs­dag:

»Dansk Kvindesamfund retter herved en indtrængende Anmodning til Regering og Rigsdag om, at der snarest maa blive søgt gennemført en Lov, der sikrer Enker, som ikke kan erhverve det fornødne til deres uforsørgede Børns forsvarlige Underhold og Opdragelse, Hjælp hertil.

Indtil en saadan Lov kan gennemføres anmoder man om, at Staten vil stille saadanne Midler til Raadighed for Hjælpekasserne, at disses Bestræbelser for at holde Enker med Børn udenfor Fattig-væsenets Forsorg kan fastsættes.«

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder