« Tilbage til søgeresultaterne

En Udstilling af Kvindearbejde

« Se emneord

I »Agitationsugen« 1910 afholdt D. K.s Ny­købing F. Kreds, der til Sommeren skal være Vært f. D. K,s store Fællesmøde, en ret om­fattende Udstilling af Kvindearbejde. Indby­delse om Deltagelse var udgaaet til hele Stiftet, og Maalet var at samle Kvinderne om et stort Fællesarbejde og om muligt derigennem skaffe Penge til Veje for Kredsen at virke med.

Fr. Olsen og Ostenfeld havde stillet de­res rummelige Skole til Afbenyttelse, og selve Klasseværelserne blev anvendt til Udstillingen, som omfattede de forskelligste Arbejder, ligefra de fineste Broderier til Høns og Ænder, hjemmelavet Lærred, Fiskenet, Kjoler, Hatte, Havesager, Konfekt m. m. m. Man saa her vævede Sager fra Nykøbing Væveskole, Maler­arbejder fra Danmarks eneste kvindelige Ma­lermester, der er hjemmehørende i Byen, Bro­derier af en 78aarig Dame osv. osv.

Skolens Legeplads var indrettet til Frilufts-Restaurant, hvor der serveredes Kaffe, Te, Chokolade og Smørrebrød. Et af Byens Hoteller havde velvilligst stillet Smaaborde og Stole til Raadighed, og her forefandtes end­videre Kagebod, Frugtbod, Vaffelbageri og Fiskedam. Overalt var der festligt smykket med Guirlander og Flag, og om Aftenen var hele Pladsen smukt oplyst med kulørte Lam­per og kinesiske Balloner, der var ophængt i Træerne og Guirlanderne. Lysthuset i den til­stødende Have afgav en fortrinlig Plads for et Hornorkester, hvis Musik lød langt ud over Festomraadet.

Gymnastiksalen var indrettet til Foredrags-og Koncertsal. Her foregik første Dag Aabningstøjtideligheden, ved hvilken Fr. Stampe-Feddersen talte, og her talte Dr. phil. H. L.

Møller den anden Dag, som tillige var Agitationsdag for hele Stiftet. Om Eftermiddagen var der Opvisning af Gymnastik, Folkedanse m. m., og om Aftenen Underholdning med Sang af Skoleelever og forskellige unge Da­mer, samt Oplæsning af Forfatteren Olga Eggers, hvis Barndomshjem var her i Nykø­bing.

Til Udstillingen var der ogsaa knyttet et Udsalg (med Tombola) af en Mængde Ting, som i Løbet af de forudgaaende tre Uger var forfærdigede af Byens Kvinder, der her viste en Lyst og Iver for at være med, som var enestaaende. Gamle Damer paa 80 strikkede og hæklede, Børn kappedes med de voksne. Af­ten efter Aften samledes man i Skolens Lo­kaler for at sy, og efter Systuernes Lukning kunde man se Direktricer og Syersker med Sy­maskinen under Armen vandre hen til Skolen og der sætte et Arbejde i Gang med Kjole- og Blusesyning, som uden fagkyndig Ledelse ikke var blevet til noget. Materiale var der nok af. Ti til at begynde med havde man gennem trykte Opraab henvendt sig til alle og enhver om at sende Klude og Reste af alle Slags - og der strømmede Gaver ind fra alle Sider, baade fra By og Land, ja ude fra Stiftets øvrige Kred­se. Ogsaa mange færdige Gaver indløb til Udsalget, og det indbragte ikke lidt. Tillige var der Bortlodning af 5 større Genstande, blandt hvilke Interessen samledes om et stort pragtfuldt Sengetæppe i Hedebosyning, som Byens Damer i Forening havde syet i Løbet af et Par Maaneder.

Da saa vidt muligt alt kvindeligt Arbejde skulde udstilles, maatte Madlavning ogsaa med, og en stor Del Kvinder meldte sig til at foranstalte en stor Fællesspisning paa Udstil­lingens største Dag, Agitationsdagen, da der samledes Gæster fra alle Stiftets Kredse. Paa en aaben Plads i Udstillingens umiddelbare Nærhed, blev der rejst et Dobbelttelt, og her spiste 150 Gæster. Kvinderne havde Ære af deres Bord. Det var smukt pyntet med Blom­ster, og Maden var udmærket. Der serveredes l varm Ret, samt koldt Bord med Øl for den billige Pris af Kr. 1,25.

Festen forløb særdeles vel, og Besøget var overmaade stort. Jernbanerne havde velvilligst givet Moderation, saa at D. K.’s Medlemmer paa Agitationsdagen rejste til Nykøbing og hjem paa Enkeltbillet. Feststemning var der og Solglans over det hele. Til Slut som et af de kønneste Minder fra Udstillingsdagene dette: Om Søndagen, inden Indgangen aabnedes, og der endnu var Ro og Stilhed overalt, saa man et helt Tog af 40 gamle Mænd og Kvinder, støttende sig til hinanden, bevæge sig ind paa Udstillingspladsen. Det var de gamle fra Al­derdomshjemmet, som var blevet indbudt til at se Udstillingen, og bagefter blev de budt Kaffe i det fri i den varme, straalende Sol. De sagde Gang paa Gang, at det havde været dejligt at se.

Maalet for Udstillingen synes naaet. Kvin­derne samlede sig om dette Foretagende med en Beredvillighed og Interesse, der var langt større, end man kunde have tænkt sig. Rundt om fra modtog Kvinderne Beviser paa en Imødekommenhed og Hjælpsomhed uden Lige. Baade Mænd og Kvinder støttede dem paa alle Punkter i deres Bestræbelser for at gøre Fe­sten saa smuk og vellykket som muligt. Den gav ogsaa et tilfredsstillende Resultat, og Kredsen kan med Ro imødese sine kommende Udgifter, der navnlig i Aar vil blive store i Anledning af det forestaaende Fællesmøde.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder