« Tilbage til søgeresultaterne

Ledere af Arbejdet for Kvindens politiske Valgret i andre Lande

« Se emneord

En af de Skikkelser, som uvilkaarlig tildrager sig Opmærksomheden paa de internationale Kvindevalgrets -Kongresser, er Annie Furuhjelm. Høj og statelig med et klogt Ansigt indrammet af et svært, tid­lig graanet Haar virker Lederen af den finske Delegation allerede i det Ydre ud­mærket repræsentativ, og da hun tillige er i Besiddelse af fremragende Sprogkund­skaber, har hun den for Repræsentanten for en lille Nation uvurderlige Fordel, at hun uden Vanskelighed kan give sit væg­tige Indlæg i Kongressens Forhandlinger paa et Verdenssprog. Det er derfor fuld­kommen naturligt, at Annie Furuhjelm paa Kongressen i London blev valgt ind i Alliancens Præsidium som 2den Vice­præsident.

Annie Furuhjelm, der nu er 51 Aar gammel, har da ogsaa som faa Kvinder Forudsætninger for at kunne virke i det internationale Arbejde. Hun er født i Alaska, kort før denne Landsdel afstodes til Amerika, og hun tilbragte sin Barn­dom i Østsiberien. Faderen tilhørte en anset finsk-svensk Adelsslægt, var Søofficer i russisk Tjeneste og Guvernør først i Alaska derefter i Siberien. Moderen tilhørte en gammel skotsk Slægt. Ved nogle Aars Rejser og Studier i Europa blev Annie Furuhjelm velbevandret i de euro­pæiske Hovedsprog og disses Literatur. Efter at have tilbragt nogle Aar i St. Pe­tersborg tog hun med sin Fader Ophold paa Slægtens Gods i Finland. Dette laa i en afsides Skovegn, hvor Lægen var en sjælden Gæst og vanskelig at faa hentet, og de Kundskaber i Sygepleje og elemen­tær Lægehjælp, som Annie Furuhjelm havde erhvervet sig ved et Studieophold i Helsingfors, kom derfor i høj Grad Befolk­ningen til Gode. Efter et Besøg i Eng­land og Skotland hos sin Moders Slægt vendte hun hjem til Finland ved Udbrud­det af den store Kajana Hungersnød, og i den skrækkelige Vinter, da denne rasede, ofrede hun sig for at bringe Hjælp og Trøst i de hjemsøgte Egne.

Ikke blot ved filantropisk Arbejde har An­nie Furuhjelm erhvervet sig en Forgrundsstilling i den finske Kvindeverden, men ogsaa som Forfatter og Kvindesagsforkæmper. Fra 1901 til 1908 var hun Redaktør af Kvin­debladet »Nutid« og samtidig »ansvarsha­vende Udgiver«, hvilket sidste sikkert ikke har været nogen tom Titel. De økonomi­ske Kaar for Kvindeblade er vanskelige overalt i Verden og dobbelt vanskelige i et lille Folk, hvor tilmed to Sprog - svensk og finsk - forringer Mulighederne for Udbredelsen af et Blad og medfører, at der findes baade et svensk og et finsk Kvindesagsblad. Saa meget mere maa det paaskønnes, at man i Finland har kunnet opretholde et saa stateligt svensk Kvindeblad som »Nutid«, igennem hvilket de andre skandinaviske Lande er i Stand til at følge Forholdene i det finske Kvindesagsarbejde.

I 1903 blev Annie Furuhjelm Næst­formand for det finske Kvindesagsforbund »Unionen«, og i 1908 afløste hun Lucina Hagman som Formand. Efter at de fin­ske Kvinder i 1906 havde faaet politisk Valgret, stiftedes i 1907 paa Annie Furuhjelms Foranledning »Svenska Kvinnaforbundet« i Finland; hun blev straks For­mand i Centralstyrelsen og har været det siden. Forbundets Formaal er at forene Finlands svensktalende Kvinder til fælles Arbejde for Højnelse af deres politiske Indsigt og til Fremme af svensk Kultur baade i Hjemmene og i Samfundet. I politisk Henseende slutter Forbundet sig til det »Svenske Folkeparti«. Annie Furuhjelm har af dette Parti været opstillet som Kan­didat til Landdagen, men opnaaede ikke Valg. Denne hendes politiske Ilddaab og de Ubehageligheder, der fulgte med Valg­kampagnen, fristede hende ikke til yder­ligere Forsøg, saa meget mere som hun følte, at hendes Arbejdsfelt til Gavn for Kvinderne mere laa paa andre Omraader end Politikens.

Foruden i de allerede nævnte har An­nie Furuhjelm siddet i adskillige andre Styrelser, været Medlem af Skoledirek­tionen o. m. m.

Meget Arbejde vanskeliggøres og me­gen Arbejdskraft splittes i Finland gen­nem de fortvivlede politiske Forhold. Svensk og finsk staar ofte baade sprog­ligt og politisk fjendtligt overfor hinan­den, medens de i Fællesskab maa lide un­der det russiske Herredømme. Deltagerne i Kongressen i Amsterdam i 1908 vil hu­ske, hvilket dybt Indtryk Efterretningen om et nyt russisk Overgreb paa Finlands Frihed gjorde paa de finske Delegerede. Annie Furuhjelms bedrøvede Ansigt efter Modtagelsen af denne Efterretning indpræntede sig i alle de Tilstedeværendes Erindring, men hun har sikkert ogsaa bevaret Mindet om den varme Bølge af Sympati, der som det rette Resultat af in­ternational Samfølelse strømmede hende i Møde fra de mange kvindelige Repræsen­tanter for fremmede Lande.

Kvinderne i de mange mindre begun­stigede Lande bør vide Annie Furuhjelm Tak for, at hun, der i sit Land har opnaaet de samme politiske Rettigheder som Mænd, gennem sit Arbejde i den interna­tionale Kvindevalgretsalliance lader sine Evner og sin Erfaring komme dem til Gode.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner