« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder i Politiets Tjeneste
Aalborg Byraad har til sin Bevilling af en Ansøgning fra Byens Politimester om at faa ansat en Politibetjent knyttet den Betingelse, at det da maa være en Kvinde, der ansættes.
I et Byraadsmøde d. 13. ds. udtaler Hr. Politimester Gad ifølge »Aalborg Amtstidende«: »Jeg betragter det som givet, at vi faar en kvindelig Betjent. Det er jo vedtaget af Byraadet. - Naar jeg faar hende, skal jeg sørge for at faa et loyalt Samarbejde i Stand; jeg skal gøre alt for at drage den Nytte af hende, som er muligt. Men jeg lægger ikke Skjul paa, at jeg hellere vilde have en mandlig«.
Det var i Begyndelsen af November Maaned 1910, at D. K. sendte sit Andragende om Ansættelse af Kvinder i Politiet til Myndighederne i Aalborg, Aarhus, København, Odense og paa Frederiksberg.
Aalborg er altsaa den første af disse Byer, der har imødekommet dette Andragende.
Man anser det for sandsynligt, at Stillingen vil blive opslaaet til Besættelse til 1. April d. A. - Den kan naturligvis søges af Kvinder fra hele Landet.
I denne Forbindelse
gengiver vi nogle Bemærkninger, der findes i »Norsk Politiblad« i en længere Artikel »Kvindelig politi«, som er skrevet af Hr. Stadsadvocat Fridtjov Hegge i Anledning af de Ansættelser af Kvinder i Kristiania Politi, der fornylig har fundet Sted.
»Kvindelig politi er en nødvendig konsekvens av den utvikling, vort Samfund har undergaat og hver dag undergaar i retning av at likestille mænd og kvinder i alle livets forhold, hvor de efter naturens orden kan likestilles..... Ingen gren av den offentlige administration kommer i saa intim berørelse med alle livets forskjelligste forhold og med folk av alle samfundsklasser og aldre som politiet. Særlig gjælder dette byernes politi og fremfor alt de store byers..... Det vilde
være en absurd tanke, at ikke vore oplyste, selvstændige kvinder skulde kræve ogsaa at bli repræsentert i den stand. Det eiendommelige er bare, at kravet saa længe har kunnet motstaaes.....
Nogen let opgave faar de første kvindelige politikonstabler ikke. Mange øine kommer til at hvile paa dem og deres gjerning, og skaansom blir visselig ikke kritikken over de feilgrep, som de maatte komme til at gjøre. Men megen støtte vil de her kunne faa av sine mandlige kolleger og meget vilde her være vundet om de fra første stund møtes med tillid og velvilje av dem. Jeg tillater mig at benytte anledningen til at rette en indtrængende henvendelse til Kristiania politikorps funktionærer om at motta de kvindelige kolleger med velvilje og at hjælpe dem med raad og daad under deres vanskelige gjerning. Da vil mange av vanskeligheterne undgaaes, og om de møtes, være lettere at løse.
De kvindelige politifunktionærer kommer ikke for at trænge sig ind paa et omraade, som burde være manden forbeholdt. De kommer heller ikke for ved billigere arbeidshjælp at gøre de økonomiske kaar vanskeligere for deres mandlige kolleger. Men de kommer som repræsentanter for en ny tid, som kræver plass ogsaa for kvindelig indsigt og arbeidskraft i det store, samfundsgavnlige og nødvendige arbeide, som et moderne organisert politi altid vil ha at utføre«.
