« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
(Fortsat.)
Nørre-Sundby. - Frederikshavn. - Hillerød.
Nørre-Sundby-Kredsen. I 1888, da D. K.s Aalborg-Kreds blev stiftet, gik en Del Nørre-Sundby-Kvinder ind i den og var i 20 Aar trofaste Tilhørere ved alle Møderne, der sædvanligvis afholdtes i Aalborg By.
Men i Aarenes Løb blev det dog klarere og klarere for Lederne, at skulde Nørre-Sundby rigtig bearbejdes til Fordel for Kvindesagen, saa maatte den have sin egen Kreds, og i Septbr. 1908 satte man da »Fod under eget Bord« med Fr. Skolebestyrer Larsen som Kredsens første Formand.
Naar man gennemblader Kredsens Beretninger i de Par Aar, der er forløbne siden dens Dannelse, saa faar man da ogsaa det Indtryk, at dens Tilblivelse var i høj Grad betimelig
Ikke blot tyder det stigende Medlemsantal paa en Interesse, der viser, at Kredsen er levedygtig, men de Emner man har valgt til Foredagsaftnerne viser, at Kredsens Ledere, og dermed ogsaa dens Medlemmer, har den rette Forstaaelse af deres Pligt til at sætte sig ind i de Spørgsmaal, som er fremme i Tiden.
Vi nævner i Flæng følgende Emner: Den kommunale Valglov (Hr. Kommunelærer P. P. Møller), Forholdstalsvalgmaaden (Hr. Stiftamtmand Oxholm), Folkeskolens Udvikling (Hr. Overlærer Mose), Kvindens politiske Valgret (Fr. Redaktør Esther Carstensen).
Om Kvinder i muhamedanske Lande og om Kvinder i Missionens Tjeneste har henholdsvis Fr. Billedhugger Thyra Boldsen og Fr. Baronesse Scaffelytsky fortalt. Hertil kommer, Hr. Højskoleforstander Elmer, Næstformanden, Fr. Brodersen og Hr. cand. phil. Knuthsen, der har behandlet litterære Emner.
Det er vel iøvrigt overflødig at bemærke, at Kredsen har agiteret ivrigt ved alle Valg.
Ved de kommunale Valg i Marts stemte 71 pCt. af de valgberettigede Kvinder, og ved alle politiske Valg har Kvinderne naturligvis sørget for at interpellere Kandidaterne i Anledning af Kvindens politiske Valgret.
Kredsens nu værende Formand er Fr. Marie Hasselbalch, en af de utrætteligste Forkæmpere for Kvindesag i Almindelighed og for Dansk Kvindesamfund i Særdeleshed.
Fr. Hasselbalch blev 70 Aar d. 7. Februar d. A., og hun har sikkert den Dag følt, hvor kær hun er for den Kvindeforening, hvis trofaste Arbejder hun har været siden 1899 som Formand for D. K.s Aalborgkreds, - en Post, hun beklædte til 1909, da Nørre-Sundby krævede af sit Bysbarn, at hun skulde stille sig i Spidsen for Arbejdet der.
Paa Højtidsdagen fejredes hun med en større Fest. Blandt de mange Hilsener, som bragtes hende og hvorom de stedlige Blade fortæller i flere Spalter, tillader vi os at gengive nedenstaaende lille Rimtale:
»Tillykke med de syvti Aar,
De virked’ i den Tid, der randt
en lang, en flittig Arbejdsdag
med Tro urokket, at vor Sag
skal vinde frem, omend der svandt
saamangt et Haab, i Tidens Flod
vi vandt dog fremad, Fod for Fod.
Det, som De, i de unge Aar
omfatted’ med Begejstrings Ild,
det slap De ej, trods graanet Haar,
og aldrig De det slippe vil.
Det groede fast i Hjertebund,
den faste Tro paa Kvindens Ret,
men sikkert De dog mangen Stund
har følt, den Gerning er ej let,
at holde Haabets Fane fast
igennem Spot og Latters Strøm,
og - selv om Illusioner brast –
bevare tro sin Ungdoms Drøm.
Det har De gjort, og vi som nu
af Medhørs Vinde føres frem,
med kærlig og taknemlig Hu
i Aften alle hylder Dem!
Tak for det varme Hjertelag,
for trofast Værk i svundne Aar,
gid snart der komme maa den Dag,
da det, vi længsfuldt attraar,
maa gives os, da vi skal naa
vor Længsels Maal, da frie Mænd
skal række Haanden frem, og vi
et trofast Haandslag gi’ igen.
Da har vi baaret Sejren hjem,
da straaler Sol bag Skyers Rand,
da lyder det: i Samling frem,
Du frie Kvinde, frie Mand,
til Gavn for Folk og Fædreland!«
Om sin Livssag siger Fr. Hasselbalch følgende: »Jeg betragter politisk Valgret og Valgbarhed som Kvindesagens Maal og Kærne og har den sikre Forvisning, at den sande Kvindelighed, den, som giver sig Udslag i selvforglemmende Arbejde for andres Ve og Vel, nok skal kunne fastholdes og bevares saa vel indadtil i det snevre Familieliv, som udadtil i den store Familie - Samfundet.«
Frederikshavnskredsen, som i nogle Aar - inden Skagen fik sin egen Kreds -, var Dansk Kvindesamfunds Forpost mod Nord, er stiftet 1906 efter et Foredrag af Fr. Vibeke Salicath. Fr. Ramsing var dens første Formand, derefter overtoges dette Hverv af Fr. Skolebestyrer Valeur, som efter en toaarig Virksomhed traadte tilbage.
Kredsen virker ved Afholdelse af Møder og har flere gode Navne at fremvise som Foredragsholdere ved disse Møder. - Trafikminister Thomas Larsen har saaledes bl. a. talt et Par Gange ved offentlige Møder, hvortil D. K. har indbudt.
Ogsaa med Hensyn til Afholdelse af forskellige Kursus har Kredsen været til Gavn og Oplysning for Byen. - Den arbejder sig jævnt fremad og er nu i sund Vækst.
Kredsens nuværende Formand er Fr. C. Møller. Hun har i nogle Aar deltaget i Arbejdet som Næstformand for Kredsen og udtaler om sit Syn paa Kvindesagen:
»Trang til at tjene Samfundet, til at være med i Arbejdet for de værgeløse, særligt Kvinder og Børn, drev mig først mod Kvindesagen. Men da jeg optog den i mit Liv, fik jeg den kær for dens egen Skyld.
Jeg ser denne Sag som en Samfundsbevægelse, der vel, ligesom andre store sociale Strømninger, er født af historiske og økonomiske Aarsager, men hvis egentlige Sjæl og Kærne dog er et Friheds- og Personlighedskrav fra Tusinder af Mennesker.
Om Samfundet vil forstaa at lede Strømmen hen over sine egne Hjul og lade dens Kraft være med til at drive dem, er et af Tidens store Spørgsmaal. Det vigtigste er dog, at kvindebevægelsen strømmer gennem Sind og Tanker, vækker vor Fællesfølelse, vor Arbejdsiver, vor Trang til at tjene Samfundet. Derved sætter Kvindesagen allerede nu sit særegne Præg paa Nutidens Liv.«
Hillerødkredsen stiftedes 1906 efter et Møde paa »Frederiksborg Husholdningsskole«, hvor Fr. Eline Begtrup havde holdt et begejstrende Foredrag. Fr. B. valgtes ind i Styrelsen og omfattede Arbejdet med stor Interesse lige til hun i 1909 traadte ud paa Grund af at hun atter optog sin Højskolevirksomhed i Jylland.
Fr. Skolebestyrer Marie Mørk valgtes straks til Formand og har været det siden. I Styrelsen er for Tiden desuden: Hr. Højskolelærer Uhrskov, Fr. Bernild, Fr. Nordlunde og Fr. Lærer Hemmert. Hr. Adj. Velschow, som nylig fratraadte, har gavnet Kredsen som en praktisk og dygtig Kasserer, hvis Arbejde vil savnes.
Kredsens Arbejde hæmmes ved den overordentlig ringe Pengesum, der er at virke med; men - navnlig ved, at der i Hillerød og Omegn er saa uhyre meget, der kalder paa Folks Interesse med Masser af Foredrag.
Styrelsen har altid sat det som sit Hovedformaal at vække Interesse for Stemmeretten, og den har virket for Kvindernes Deltagelse i Valgene til Hjælpekasserne og de kommunale Valg, og tør dog maaske tilskrive sig Æren for, at et ualmindelig højt Procenttal Kvinder deltog i disse Valg, ligesom en Kvinde, Fr. Bruun, blev valgt ind i Byraadet.
Formanden, der er født 1861, har fra sin tidlige Barndom været knyttet til Hillerød, hvor hendes Livsgerning som Opdrager og Skolebestyrer jo ogsaa falder. Hun beklæder her forskellige Tillidshverv, var Medlem af Menighedsraadet, saa længe det bestod, er nu i Styrelsen for de store aarlige Skolemøder i Hillerød, har stiftet en »Bespisningsforening« o. s. v. »For mig,« siger Marie Mørck, »er Dansk Kvindesamfunds Arbejde først og fremmest Arbejdet for Valgretten. Naar den politiske Valgret naas, kan efter min Mening Foreningen som saadan egentlig opløses; thi der er intet jeg frygter mere, end at det skulde være en Forening for Kvinder, som en særegen Slags Mennesker, kontra Mænd!«
