« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Kolding
Det offentlige Møde i Dansk Kvindesamfund d. 1. Decbr. 1910 var rigtig godt besøgt. Efter at Fr. Helen Petersen havde budt velkommen og »Jeg kører frem« var sunget begyndte Hr. Akselsen Drejer sit Foredrag om »Florence Nightingale«.
Taleren omtalte først, med særlig Henblik paa forskellige Værker, deriblandt Rouseaus »Émilie«, hvorledes man tidligere har tænkt sig Kvinden opdraget, blot til at behage Manden, for saa siden, naar hun blev gift, fuldstændig at bøje sig under hans Herredømme.
Florence Nightingale var en anden Natur. Allerede som Barn viste hun stor Interesse og Kærlighed for Sygeplejegerningen, og da hun blev voksen, optog hun det Arbejde, der blev hendes Livs kæreste. Det blev til rig Velsignelse, ikke blot for hende selv, men for alle, der stod hende nær.
Fr. Petersen takkede, med Forsamlingens Tilslutning, Hr. Akselsen Drejer for det udmærkede Foredrag.
»Der gaar et stille tog« blev sungen, og Fr. Petersen gav nogle Foreningsmeddelelser.
Til Slut var der fælles Kaffebord, hvortil Pressen var indbudt.
Hjørring.
Hermed en kort Meddelelse om vort Arbejde her i Kredsen i Aaret 1910.
Der har været afholdt 10 Medlemsmøder (i Juli og August holdes ikke Møder). Ved disse Møder forhandles Kredsens indre Anliggender, og Medlemmerne opfordres til at komme frem med, hvad der ligger dem paa Sinde. Der er givet Beretning fra Formandsmødet i København og fra Aarsmødet i Silkeborg. Hr. Provst Harboe har læst sin Bog om den tyske Salmedigter Fyrstinde Ludæmilie af Schwartzburg Rudolfstadt og fortalt om denne mærkelige Kvinde. Hr. Lærer Christensen har gennemgaaet en Del af Samfundslæren. Fr. Lærer M. Christensen har fortalt fra en Rejse i Sønderjylland. Formanden, Fr. Scheving, har nogle Gange læst Artikler af »Kv. og Samf.« og bagefter søgt at faa Medlemmerne til at udtale sig om det læste. Der har indenfor Styrelsen været Enighed om at arbejde paa at faa indholdsrige Medlemsmøder, og selv om Maalet ikke altid er naaet, saa er det ikke tabt af Syne, og det er vor Hensigt i det kommende Aar at gaa frem ad samme Spor.
Foruden Medlemsmøderne har der været afholdt 5 offentlige Møder. Talerne var: Fr. Daugaard, der talte om d 3 engelske Stemmeretskvinder. Pastor Ilsøe holdt et kirkehistorisk Foredrag. Fr. Jutta Bojsen Møller fortalte fra sin Rejse i Syden. Aage Meyer Benedictsen, der var indbudt af »D. K.« og »Liberal Forening«, talte om Englændernes Herskerret i Indien, og efter Foredraget viste han en Del gode Lysbilleder fra Naturen, Kunsten og Folkelivet i Indien. Endelig havde vi et stort Agitationsmøde den 19. September med Taler af Fr. Thyra Dorf og Trafikminister Th. Larsen. Det var et meget vellykket Møde. Resolutionen vedtoges enstemmig.
Der har været afholdt to Sykursus, et paa 4 Uger fra 29. Marts-26. April og et paa 3 Uger fra 25. April-14. Maj. De har været besøgt af 33 Elever.
For at gavne og fornøje har Kredsen ladet afholde en Aftenunderholdning paa Teatret i Hjørring. Besøget var godt. En Del af Overskuddet uddeltes til Julen til Enker med Børn og enligstillede Kvinder. Resten indgaar i Kredsens Kasse. Af Programmet skal især fremhæves 10 Tableauer fra vore Folkeviser og Fædrelandssange. Hr. Justitsraad Lønborg Friis*) fortjener megen Tak for sine gode Idéer og for den smukke Maade, hvorpaa de var udførte.
*} Medlem af Kredsen.
Naar Tæppet gik op for Tableauet, sang et Kor Sangen bag Kulisserne. Det virkede ganske betagende saaledes at se vore prægtige Folkeviser udformede i smukke Billeder, og man modtog fra flere af dem et Skønhedsindtryk, som man længe vil mindes.
Løsning.
Den 1. Februar 1910 holdt Trafikminister Th. Larsen Foredrag i Forsamlingshuset her, hvorefter Generalforsamling. Den 9. Marts holdtes Medlemsmøde i Præstegaarden med Oplæsning af Formanden. I April talte Fr. Dorf, Krabbesholm, i Forsamlingshuset, og Fr. Mikkelsen blev ved samme Lejlighed valgt som Delegeret til Fællesmødet i Silkeborg. D. 29. Juli holdtes der et Medlemsmøde her i Præstegaarden, hvor Kredsens Repræsentant aflagde en fyldig Beretning om Fællesmødet. Formanden oplæste et Foredrag af Fr. Stampe Feddersen: »Hvorfor Kvinder ønsker politisk Valgret«. Tillige solgtes nogle af D. K.s Postkort til Fordel for Kredsens Kasse. Ved Generalforsamlingen d. 30. Januar 1911 afgik Hr. Dyrlæge Jensen og Fr.
Ris. Fr. Jensen, Kasserer, genvalgtes, ligesom Næstformanden. Som nye Medlemmer i Styrelsen valgtes Fr. Rasmussen, Danielsen og Lund.