« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund efter Opnaaelsen af den politiske Valgret
Læser! Kender Du Tasmanien eller Van Diemen’s Land? - Kender Du Tasmanierinderne? - Bryd Dig ikke om, at der staar i Salomonsens Konversationsleksikon, at de er opstaaede ved en Krydsning mellem en europæisk Forbryderkoloni og nogle røvede Australnegerinder, det er over et halvt Aarhundrede siden; nu er Forbryderkolonien bleven nedlagt, og Negerinden er bleven hvid. Men hvad mere er, hun har faaet politisk Valgret og Valgbarhed, og har derfor opløst sit Kvinderaad. »Det var overflødigt« - sagde hun; og et andet Sted i det samme Nummer af »Kvinden og Samfundet« har Formanden for Hillerødkredsen udtalt den samme Formening om Dansk Kvindesamfund efter Opnaaelsen af den politiske Valgret. I Sandhed, et mærkeligt Sammentræf! Hillerødkredsen og - Tasmanien! - Tasmanierindernes Udtalelse har kaldt Fr. Rosika Schwimmer af Ungarn frem til Protest; skulde mon ikke Hillerødkredsens Formands Udtalelse kalde nogle Medlemmer af Dansk Kvindesamfund frem? - saameget mere, som Fr. Mørk finder Dansk Kvindesamfund hinsides den politiske Valgret ikke blot overflødigt, men ogsaa farligt, fordi det kunde blive »en Forening for Kvinder, som en særegen Slags Mennesker, kontra Mænd«.
En saadan Bekymring tager sig unægtelig lidt overflødig ud paa et Tidspunkt, hvor disse truede Mænd er travlt beskæftigede inde paa Rigsdagen med at lave en Beskyttelseslov for Kvinder, som i Øjeblikket vil sætte Hundreder af Kvinder og i Fremtiden rimeligvis Tusinder udenfor Erhvervslivet i Fabrikkerne. Dette viser dog, at Mændene ikke har noget imod at gøre Kvinderne til en »særegen Slags Mennesker« i Forhold til dem selv, og den Protest, Dansk Kvindesamfund har indsendt imod dette Forbud, viser os omvendt, at Dansk Kvindesamfund har overordentlig meget imod, at Kvinderne paa denne Maade gøres til »særegne Mennesker«.
Skulde da denne Modvillie kunne tænkes at ophøre med Erhvervelsen af den politiske Valgret? - Ligger det ikke nærmere at tænke, at havde Kvinderne haft den politiske Valgret i det Øjeblik, hvor Dansk Kvindesamfund indsendte sin Protest, da havde der paa Stedet dannet sig en Kæde af stærke Kvindeviljer tværs over alle Partilinier, og de Ord havde lydt fra alle kvindelige Folkerepræsentanter som med én Mund: Ingen Undtagelseslove for Kvinder, intet Indgreb i vor Erhversfrihed! Og Forbudet havde rimeligvis været ude af Verden med det samme; ikke blot fordi Kvinderne i den politiske Valgret besad det nødvendige Vaaben, men ogsaa fordi de i Dansk Kvindesamfund besad den Samkraft, som gjorde dem i Stand til at bruge dette Vaaben med Udbytte.
Forbudet mod Kvinders Natarbejde, det er Haanden, der skriver paa Væggen for os Kvinder: »Mere af denne Slags kan I vente Jer, om I ikke vedbliver at holde sammen«. - Jeg vil haabe, at Dansk Kvindesamfunds Medlemmer forstaar at tyde Skriften og ikke lader sig forvirre af fremdukkende Opløsningstilbøjeligheder, som maaske lader sig begrunde ud fra tasmanske Tilstande, men ikke ud fra Forhold som vore, hvor Lovgiverne belaver sig paa med den ene Haand at stryge Grundlovens politiske Undtagelsesparagraf for Kvinder, og samtidig med den anden Haand indfører en ny Undtagelsesparagraf for os paa Erhvervslivets Omraade, en Paragraf, der netop vil gøre Kvinderne til det, som Hillerødkredsens Formand frygter mest af alt: »en særegen Slags Mennesker« i Forhold til Mændene.
