« Tilbage til søgeresultaterne
Ledere af Arbejdet for Kvindens politiske Valgret i andre Lande
IV.
Frau Anna Lindemann.
Formand for Würtenbergs Kvindestemmeretsforening og 2den Sekretær i I W. S. A.*) var af »Kvinden og Samfundet« bleven anmodet om nogle biografiske Oplysninger, for at vi kunde bringe en Artikel om hende.
*) International Kvindevalgrets-Alliance.
Fr. Lindemanns Svar indeholder ikke den i saadanne Tilfælde almindelige Opregning af tørre Fakta og Aarstal, fordi hun mener, at disse er uden synderlig Interesse for en Læser, der ikke kender den, om hvem Biografien handler. Derimod synes Fr. Lindemanns Artikel os at give et saadant Indblik i hendes Personlighed, at vi foretrækker at lade hende selv tale til vore Læsere:
Naar jeg ser tilbage paa mit Liv, paatrænger den Erkendelse sig mig: jeg har modtaget uendelig meget mere af Livet, end jeg nogensinde vil kunne give tilbage, og selv om der endnu bliver forundt mig mange Arbejdsaar, vil jeg dog dø som Livets Skyldner.
Endnu, hvor jeg i mange Aar har haft et smukt andet Hjem her i Sydtyskland (Stuttgart), glæder jeg mig over, at jeg blev født i Hannover. Nu vilde Livet dér falde mig svært, thi den Frihedens Luft, som jeg har indaandet i England og her i Syden, findes intet Steds i Preussen. Men som Børn var vi dog meget lykkelige dér. I de udstrakte Skove, i de gamle kongelige Haver, som omgiver Byen Hannover, fik vi Lov til at strejfe om af Hjertens Lyst. Desuden havde Hannover gode højere Pigeskoler, og Lærerindeseminariet, i hvilket jeg uddanede mig til Lærerinde ved den højere Pigeskole, er jeg uendelig megen Tak skyldig. Maaske gik Undervisningen under den daværende aandfulde Forstander mindre ud paa at meddele os en vis pædagogisk Eksersits, maaske gjorde denne Side af Undervisningen mindre Indtryk paa mig. Derimod blev vi i høj Grad ansporede til Selvtænkning og Selviagttagelse.
Et Aar i Paris, som min gode Fader gav mig som Belønning for vel overstaaet Eksamen, blev af største Betydning for min aandelige Udvikling. Foruden Louvre, i hvis Skatte jeg ikke kunde blive træt af at fordybe mig, er jeg mest i Gæld til Forelæsningerne paa College de France og Sorbonnen. En helt ny Verden aabnede sig for mig gennem Renan’s Forelæsninger over første Mosebog. Naturligvis løb det ikke af uden de Smerter, der ledsager enhver Vækst, og her skulde en ung Pige, der ganske vist var vant til at tænke selv, gøre sig klart, i hvilken Grad den religiøse Overlevering ogsaa virkelig var hendes personlige Ejendom. Den Udvikling, der da begyndte, brugte mange Aar - ikke til sin Fuldendelse, thi hvornaar kan en saadan Udvikling fuldendes? - men indtil et fast Standpunkt paany var naaet, fra hvilket man kunde finde sig til Rette i Verden.
Meget interessant paa det aandelige Omraade bød mine Studier mig ved Bedford College i London, hvor jeg forberedte mig til Adgangseksamen til Londons Universitet. Ikke saameget de dengang erhvervede Kundskaber som hele Livet ved Bedford College blev af Værdi for mig. Jeg boede ikke paa selve Kollegiet, men førte selv en lille Husholdning sammen med 3 Veninder, en medecinsk Student, en Sundhedsinspektør og et Kommunalbestyrelsesmedlem. I vort lille Hjem saa vi paa Søndag Eftermiddage en broget Række af Mennesker, Mænd og Kvinder: Kunstnere, Lærde, Politikere og Socialreformatorer, og saadanne, der uddannede sig til at blive det.
En stærk social Interesse herskede i denne Kreds, mange »Spørgsmaal« bevægede os, og den Søgen efter Sandhed, der var fælles for os alle, bevarede os fra at blive en Klike. Denne Tid kunde jeg nyde saa meget bedre og de forskellige Mennesker, som da krydsede min Vej, forstod jeg langt bedre, fordi jeg i de Aar, der laa mellem mit Pariser Ophold og Studierne ved Bedford Colege, havde gennemgaaet en god Forskole. Man kunde mene, at det var et planlagt Kursus i de øverste og nederste Trin paa den menneskelige Tilværelses Stige.
Først kom et Ophold ved Hertugen af Cumberlands Hof. Megen personlig Elskværdighed mødte jeg her - særlig er Kong Christian den IX af Danmarks ærværdige Skikkelse bleven mig uforglemmelig. For en efter Frihed og Sandhed stræbende Sjæl var et saadant Hofliv dog i Længden uudholdeligt, og dog er jeg endnu glad for dette Indblik i en Kreds, hvor netop de mest højtstaaende er de mest afhængige og bundne.
Den anden Side af Livet saa jeg i den første Tid af mit Londonner Ophold, hvor jeg virkede i to Aar som »Fattig-Søster« under Mrs. Hugh Price Hughes Ledelse. Søstrenes Arbejde fulgte den fattige Befolkning i Distriktet fra Vuggen til Graven, skyede ikke tilbage for noget, men forsøgte at hjælpe selv i de mest haabløse Tilfælde. Selv var jeg fortrinsvis beskæftiget i Arbejderskernes Klubber. - Visselig var Kontrasten brutal fra Hoffets fuldendte Omgangsformer, men hvor langt alvorligere, dybere og virkeligere kom vi ikke her ind paa det menneskelige Liv. Maaske var mit Øje netop ved Kontrasten saa meget mere skærpet for, hvad jeg her saa. Uendelig nedtrykkende var den Kæde af skibbrudne Eksistenser, der her drog os forbi, gribende med trætte Hænder efter den lille Hjælp, vi kunde række dem, saa meget mere nedtrykkende, som vi maatte indse, at disse Mennesker kun sjældent var strandede ved ulykkelige Tilfældigheder, men at deres Skæbne var selvforskyldt. Og dog - hele det menneskelige Samfunds Medskyld i disse Tilstande paatrængte sig mere og mere min Tanke. Det blev mig som mange af de andre Medarbejdere - deriblandt ogsaa Emmeline Pethick, nu den bekendte Stemmeretsforkæmper Mrs. Pethick-Lawrence - umuligt at blive ved Arbejdet efter at være naaet til denne Erkendelse, thi det var og blev dog mere eller mindre Velgørenhed. Ganske vist var der Lejlighed til i nogen Grad gennem Kvinde-Arbejder-Klubberne og Børneforsorgen ogsaa at virke positivt hjælpende til at nogle Unge kunde træde bedre væbnet ud i Livet. Vi indsaa imidlertid mere og mere, at vort Arbejde maatte udføres paa ganske andre Steder for at skaffe disse Mennesker mere Lys og Luft. Jeg erkendte dengang de dybestliggende Grunde, der taler til Gunst for Kvindestemmeret. Hint grundige Indblik i de dunkle Sider af Menneskelivet har ogsaa stillet mine Fordringer til politisk Ligeberettigelse paa en ganske anden Grund, idet jeg indsaa, at Kvindens Kraft er lige saa nødvendig som Mandens for at hjælpe alle Individer i Menneskeslægten til en menneskeværdig Tilværelse.
En storladen Velgørenhed er ganske vist endnu en uundværlig Faktor i Livet, men den kan ikke tilfredsstille enhver Natur. Jeg ønskede ved praktisk, positivt Arbejde at virke med til Opbygningen af nyt Liv, og jeg vilde studere Nationaløkonomi for at dygtiggøre mig dertil. Som første Skridt i denne Retning tog jeg Adgangseksamen til Londons Universitet, en Eksamen, som under de daværende Forhold vilde have muliggjort videre Studier i Tyskland. Mit Ægteskab gjorde imidlertid Ende paa disse Planer.
Jeg troede dengang, at mine Læreaar var til Ende. Jeg tog fejl. Ikke blot kan Ægteskab og Moderskab bringe os de rigeste og skønneste Læreaar, som Livet har at byde. Som min Mands Sekretær har jeg en stedse stigende Andel i hans Arbejde, og som et stort Gode betragter jeg den Indsigt, jeg derigennem har opnaaet i Politikens Væsen, Forstaaelsen af den oprigtige Politikers alvorlige Arbejde og tunge Ansvar.
Jeg kunde nu tro, at jeg havde udfyldt mit Liv fuldt ud. Da tog Livet mig i en ny betydningsfuld Lære, i hvilken jeg næsten mod min Vilje droges ind - nemlig Medarbejdet i den moderne Kvindebevægelse. Her er ikke Plads til at udtale, hvad dette Arbejde har betydet for mig. Enhver Kvinde, der staar i denne Bevægelse har erfaret det samme. Arbejdet bringer her den Arbejdende rig Løn, selv om ogsaa Resultaterne ofte synes smaa. Med særlig Glæde arbejder jeg ved Børne-domstols-Hjælpen, ved »Mutterschutz« og i første Linje for Kvinde-Stemmeret. For det her i Würtenberg endnu i første Linje vigtigste Arbejde, at overbevise den enkelte, synes mit Liv at have forberedt mig godt.
Naar jeg overser mit Liv i Sammenhæng, synes det mig, at »Læreaarene« vil vare lige saa længe som Livet. Alt hvad jeg yder er kun Elevarbejde i Livets Skole. Jeg føler med dyb Taknemlighed, at den store Bevægelse, som vi alle tjener, sammenfatter disse Arbejder til et Hele og derigennem giver dem Værdi.
