« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Lilivati Singh var en af de faa indiske Kvinder, der ligesom Pandita Ramabai har naaet international Berømmelse. Hun nedstammede fra indfødte, kristne Forældre og kom 10 Aar gammel i Skole, hvor hun viste udmærkede Evner. I sin Studietid afslog hun Understøttelse og ernærede sig ved sit Arbejde, foruden at hun understøttede flere unge Slægtninge. Ikke desto mindre udmærkede hun sig som Student, og samtidig vandt hun alle sine Læreres og Kammeraters Venskab. I 1895 tog hun Magistergraden i engelsk Literatur ved Universitetet i Allahabad, og da hun senere besøgte England og Skotland, viste det sig, at hun havde fortjent sin Grad med Ære. Miss Singh virkede efter at have tilendebragt sine Studier som Lærerinde ved Lucknow College, det første College for Kvinder i Asien, og senere blev hun Leder deraf. I 1899 rejste hun til Amerika for at skaffe Penge til Skolen, og her talte hun første Gang for en Forsamling af over 1000 Mennesker, af hvilke største Delen var Præster og andre universitetsuddannede Folk. Hun kom op paa Talerstolen i sin yndefulde indiske Dragt og begyndte at fremføre sine Ønsker om bedre Undervisning for Indiens Kvinder. Forsamlingen lyttede med umiskendelig Forbavselse, thi hun havde en ganske usædvanlig Magt som Taler og forstod at fængsle sine Tilhørere. Det lykkedes hende da ogsaa at indsamle $ 20,000 til sin Skole.
Senere kom hun flere Gange som Delegeret til internationale Studentermøder i Europa, og overalt vakte hun Interesse for Indiens Kvinder og Begejstring for Missionssagen. Hun havde en usvigelig Tro paa, at Indien væsentlig skal kristnes og føres frem i Kultur gennem de indiske Kvinders Arbejde. Hendes mange Venner fra Indien og Japan til Amerika og Europa sørger over hendes altfor tidlige Død, der indtraf under et Ophold i Amerika forrige Aar.
»The Woman’s Journal«.
