« Tilbage til søgeresultaterne
»Unge Piger i Huset« og kvindelig Værnepligt
Vil »Kvinden og Samfundet«s mange Husmoder-Abonnenter rive Hovedet af mig for dette Hjertesuk, der har plaget mig i mange Aar? Nu vil jeg i hvert Fald komme frem med det - foranlediget af den lille Artikel i Nr. 6 af Magdalene Lauritsen, Sorø.
Huslighed - kvindelige Sysler i det hele taget er stærkt i Forfald, og fra alle Sider klages der over det, og med Rette. Husfruen sukker over Pigerne, og Herren sukker over de mange Kvinder, der svømmer ind i hans Farvande og vanskeliggør ham Kampen for ham og hans. Og Fr. Emma Gad skriver Artikler om Kvinders manglende Sans for Hus og Hjem. Fr. Gad er baade en god og en klog Dame, men »ung Pige i Huset« tror jeg bestemt, aldrig hun har været. For havde hun det, saa vidste hun Svar paa, hvorfor Interessen for Huslighed kølnes mere og mere blandt vore Dages kvindelige Ungdom.
Jeg har været ung Pige i Huset, mine Søstre har været det, mange unge Kvinder jeg kender og mange, jeg har talt flygtig med, har været det, og alle er spredt ud over andre Felter nu. Ikke én ved jeg, der er bleven ved Husvæsenet, skønt det laa for mange af dem.
En ung Pige viste mig en Dag sine Arme, de var skoldede op af daglig timelang Gulvvadsk med Glor, hun havde været i en Præstegaard. Hun sagde mig med taareblanke Øjne og det hvide Raseri i Sjælen: »Hun (Præstefruen) vidste jeg var fra et dannet Hjem, og jeg vilde ikke være bekendt at løbe fra det, jeg havde i paataget mig. Saa var jeg der i 3 Maaneder, jeg troede ikke, jeg var sluppen levende over den Tid«. - Samme unge Dame blev Telegrafist, forlovede sig og blev gift uden at kunne anden Huslighed end vadske Gulve med Clor og den Viden benyttede hun ikke. At de to Mennesker kom i Gæld - Manden var det mest spartanske, der kunde tænkes - havde sin Rod ene og alene i, at hun ikke forstod at omgaaes hverken Madvarer eller Penge.
En ung Pige, som jeg kender meget godt paatog sig en Plads som »ung Pige i Huset« hos en engleagtig, hvidhaaret Dame, der til alle Spørgsmaal om Stillingen svarede, at det kunde de sagtens komme overens om - og otte Dage efter maatte den unge Pige flygtende laase sin Dør, fordi Damen i et Anfald af Raseri, efter en Scene med Manden, vilde lade det gaa ud over hende. Saa rent udarter det vel sjælden - men en anden ung Pige kom dog i Huset hos en velkendt Kvindesagskvinde, der fra Talerstole holdt smukke varmtfølte Taler om Kvindens Ret og Stilling, mens den unge Pige i et lille Hundehul laa med stumpede Dyner, saa hun maatte skrabe til sig, hvad hun kunde, af Overtøj for ikke at fryse ihjel. Og Husholdning lærte hun ikke, blot at gaa Fruen til Haande som gratis Enepige.
En ung Pige kom i et socialdemokratisk Hjem, hun fik Badeværelset til Paaklædningsværelse, Spisestuesofaen til Seng og Entreen til sin Kommode. Splittet og jaget og kastet med Dagen lang, afvekslende passe Børn, gøre rent, være Kontordame, naar Herren gik ud, tusinder Pligter og ingen Fritid - jeg maatte sande hendes Ord, da hun en Dag udaset og forvildet flygtede ud til mig og fik Luft i Filosofi: »Kvinder««, sagde hun, »er i dem selv ikke videre gode. Men naar de bliver gift og faar Børn, slaar den rent urtidsmæssige Hundyrdrift igennem; deres Hjerte er i Virkeligheden ikke med i noget andet Forhold, end hvad der angaar deres egen Hule og deres eget Afkom. Nu kan de ikke mere misbruge Tjenestepigerne, for de gaar deres Vej, og vedkommende Frue bliver snart saa berygtet, at hun ingen kan faa. Men saa er der de unge Piger, der kan det gaa en Tid endnu. Fordi de kommer fra dannede Hjem, mangler de Evnen til at sæte sig i Respekt med brutale Ord og Trusler om at gaa . . .« Og samme unge Pige, der egentlig var født huslig, forlod for bestandig al Huslighed og gik tilbage til sin Lærergerning.
Hver Gang en Moder ser sin Søn gifte sig med en Kontordame eller enhver anden Dame, der har tjent sit Brød ved Arbejde, der fjernede hende mere og mere fra Huslighed, saa udbryder hun: »Herregud, hvordan skal hun forstaa at føre et Hus, med den Gage, de har, det bliver den rene Elendighed«. Og hun faar desværre mange Gange Ret, mange Gange gaar et Ægteskabs Lykke til Grunde, fordi den unge Kone ikke aner den indre Økonomi, hvorved to Mennesker kan føre Hus for 50 Kr. om Maaneden. - De gode Husmødre tænker ikke paa, at der, hvor de kunde hjælpe paa Tidens Misere - den der ligger i manglende Sparsommelighed - nemlig ved at trække unge Kvinder til Hus og Hjem, vise dem og opmuntre dem til Sparsommelighed, der gør de Tingene værre ved at kaste med de stakkels unge Kvinder, de faar under sig, som var de retsløse Slaver - til samme unge Kvinder i den Grad faar Afsky og Skræk for al Huslighed, at de vælger sig andre Erhversveje, og naar de skal giftes, staar blanket af for al huslig Sans, endog Lysten.
Samfundet er inde paa en Vej, der forrykker Udviklingen og former Livet skævere og skævere. Det er Mangel paa Sparsommelighed - en ikke videre original Anklage, men jeg søger heller ikke at være original, men at paapege et Misforhold, en Skævdannelse, som har større Betydning, end man i Almindelighed tænker over: den synkende Interesse for Hus og Hjem. Manglen paa Sparsommelighed gaar som en Forvirringens Traad igennem lige fra Toppen til Roden og trækker alle Forhold i Ulave. Alene indenfor Hjemmene ser det saadan ud: Husholdningsartikler bliver bestandig dyrere, saa maa der spares paa Hjælp. Saa tager man unge Piger, misbruger deres gratis Ydeevne, og saa forlader de unge Piger Husvæsenet. Saa bliver de fleste gift og skal staa for Styret - kan ikke - af Uvidenhed øsler de, hvor en dreven, gammel Husmoder dog nogenlunde kan afbalancere de stigende Priser.
Det er ikke smigrende for Husmødre, at ingen Stilling indenfor Kvindeverdenen er i den Grad i Miskredit som »Ung Pige i Huset«. Spørg en hvilkensomhelst ung Pige, om hun ikke har Lyst til at tage Pladsen som ung Pige og lære at føre et Hus, hun slaar med Nakken, Øjnene lyner, og Munden fortrækker sig af Haan: Nej, Tusind Tak!
Saa langt er vi ude. Og derfor er det, man begynder at tale om »Kvindelig Værnepligt«. - Det der skulde og kunde være Kvinders naturlige Lyst og Længsel, skal den bitre Pligt nu til at tvinge dem til, Hvad enten de nogensinde faar Brug for det eller ej! Saa skal Samfundet til i dyre Domme at bygge Skolepaladser, hvor kvindelig Værnepligtige med Uvilje lader sig indrullere - og hvor de aldrig lærer de tusinde smaa praktiske Kneb, hvorved der spares i en Husholdning.
Der lægges mere og mere over paa Skolierne og tages fra Hjemmene. Skolerne »har allerede for meget, og Hjemmene for lidt, i en uhyggelig Grad skubber de sidste Ansvarene af sig - uden at sanse, at det er Overgangsleddet til det berygtede socialdemokratiske Program: Ingen Hjem, hver sørger for sig, Staten for Børnene.
Det bliver ikke i store Kaserner, man skal lære den kvindelige Ungdom at hygge i de smaa Hjem og omgaaes økonomisk med smaa Midler, det skal de ældre Husmødre lære de yngre - det er deres Værnepligt.
