« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Natarbejde
(Forsinket paa Grund af Pladsmangel.)
Fra Rigsdagen.
I Rigsdagstidende af 17.3. 1911 om 1. Behandling i Landstinget af Forslag til Lov om Arbejde i Bagerier m. m. læser vi følgende:
Jørgen Berthelsen: Jeg kunde egentlig indskrænke mig til at henvise til den højtærede Ministers ret udførlige Omtale af Forslaget ved Forelæggelsen................. Men jeg kunde dog have Lyst til at nævne, at der i det samtidig med dette foreliggende Lovforslag om Arbejde i Fabrikker og Tilsynet dermed findes en § 25 - jeg antager ikke, at den højtærede Formand vil forbyde mig at nævne den -, der forbyder Kvinders Natarbejde. Dette Forslag her er jo i høj Grad i Familie med Fabrikloven, men alligevel findes der ikke her en lignende Bestemmelse. Jeg ved ganske vist ikke, om der er kvindelige Arbejdere i Bagerierne, der foreligger vist ikke Oplysninger derom, men det er jo tilstrækkelig bekendt, navnlig for os ældre, at tidligere var det at bage Brød særlig Kvindearbejde. Jeg kunde derfor godt tænke mig, at Kvinder kunde blive beskæftigede ved Bagerierne. Hvis Fabriklovens § 25 er nødvendig - hvad jeg nærer nogen Tvivl om, men derom skal jeg ikke udtale mig nærmere -, forekommer det mig logisk rigtigt at have en lignende Bestemmelse her. Jeg vil gerne høre den højtærede Ministers Mening herom.
Herpaa svarede Indenrigsministeren: Det ærede 8de kongevalgte Medlem (Jørgen Berthelsen) spurgte om Grunden til, at der ikke i det foreliggende Forslag findes nogen Bestemmelse om Kvinders Natarbejde, da saadanne Bestemmelser er indførte i Forslag til Lov om Arbejde i Fabrikker m. v. Jeg kunde dertil for det første sige, at jeg ikke har sær Anledning til at sætte en saadan Bestemmelse ind, eftersom jeg ikke er nogen begejstret Tilhænger af det Princip, hvorefter der gøres Forskel mellem Kvinder og Mænd*), men ved Siden deraf kan der anføres, at Bagerivirksomhed efter sin Natur ikke saa godt kan udstrækkes over alle Døgnets Tider som meget andet Arbejde, og da navnlig Arbejde i Fabrikker, hvor der af Hensyn til hele Fabrikkens Virksomhed maa arbejdes hele Døgnet rundt.
*) Fremhævet af os.
Selv set fra deres Synspunkt, der holder paa, at Kvinder ikke maa arbejde om Natten, er der temmelig sikkert ikke saa megen Anledning til at sætte Bestemmelsen ind i denne Lov, som der er for Fabriklovens Vedkommende.
Strømkæntring?
I »Nationaltidende«s Aftenudgave for samme Dato findes følgende Artikel paa Forsiden:
Kvinde-Ret.
Ganske overraskende virker Tanken om ved Lov at forbyde Kvinders Natarbejde. Der er sikkert handlet ud fra de bedste og ridderligste Motiver. Men er netop Ridderligheden ikke en Krænkelse mod det moderne Kvinde-Begreb. Beskyttelse for det svage Køn - Ja vist. Men det svage Køn bliver mindre og mindre svagt.
Se, hvorledes Kvinden arbejder sig frem rundt om paa Mandens Arbejdsfelter. Gør hun maaske ikke udmærket Fyldest? Det vilde være ugalant . . . Nej, det er atter et af de grimme gammeldags Ord, som endnu løber En i Pennen. Lad os sige: siden hun hævder sig der, maa hun altsaa gøre Fyldest, Vi har forlængst opgivet at se Kvinden væsentlig knyttet til Hjemmets Hygge og Selskabslivets Elegance, til Butik og Kontor. Vi har kvindelig - nej ... Kvinde-Forfattere, Kvinde-Overretssagførere, Kvinde-Snedkere, Læge-Kvinder, Kvinde-Journalister, ja, selv Kvinde-Chauffører, Kvinde-Sættere, Kvinde-Sætteskippere og Kvinde-Luftskippere. Det blide og bly Gretchen-Ideal er gaaet ganske ud af Journalen.
Samtidig er naturligvis Kvindens Samfundsmagt vokset. I Borgerrepræsentationen hævder hun sig veltalende. Hendes Valgret til Rigsdagen staar paa Dags-Ordenen. Den gennemføres maaske ikke i Aar. Men den kommer før eller senere. Det staar paa Programmet hos de selv samme Mennesker, som nu vil gennemføre, at det ved Lov forbydes Kvinderne at have Natarbejde.
Vi skal her ikke dvæle ved den kuriøse historiske Side af Sagen, at netop Kvinderne altid har haft særlig meget Nat-Arbejde. Det er slet ikke noget, det moderne Samfund har ført med sig. Det var Kvinderne, som maatte først op ved Nattetid - efter vore Begreber - for at lave Morgen-Maden i Stand til Folkene, for at bage Brød, vadske Storvadsk, gøre Huset i Orden. Sig ikke, at det var Morgen-Arbejde. Det er vel ikke mindre Natteslid at begynde Klokken fire end blive ved til Klokken to. Vi skal ikke komme ind paa den besynderlige Konsekvens af Tanken om Forbud mod Kvindens Natarbejde i Fabriker. Thi er Fabriks-Arbejde skadeligt, saa er vel ogsaa alt andet natligt Kvindearbejde ødelæggende, og Læge-Kvinden maa paa Slaget tolv standse sin Operation, Kvinde-Chaufføren sit Automobil, Kvinde-Borgerrepræsentanten sin Veltalenhed.
Vi skal ikke komme nærmere ind herpaa, men simpelthen fastslaa, at man ikke paa én Gang kan lovgive for Kvinden som et med Manden fuldt ud ligeberettiget og ligeartet Menneske og samtidigt lave Sær-Love, som forudsætter, at hun er et Væsen af anden Rang eller andet Stof. Men dette er netop, hvad vore udmærkede Lovgivere nu er i Færd med. Man plejer at beskylde Kvinderne for Mangel paa logisk Sans. Denne Gang er det virkelig ikke Kvinderne, som viser en iøjnefaldende Brist i Logikken!
