« Tilbage til søgeresultaterne
Mrs. Chapmann Catt taler i København
Efter at Fr. Skolekøkkeninspektør Eline Hansen, Formand for Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund havde budt Forsamlingen og navnlig den berømte Gæst Velkommen, tog Mrs. Chapmann Catt Ordet.
I mere end en Time fængslede hun Tilhørernes Opmærksomhed ved et med glimrende Veltalenhed holdt agitatorisk Foredrag.
Hun fremhævede, at Kvinderne i Danmark som i alle andre Lande er bestemt til at nyde alle politiske Rettigheder og Spørgsmaalet er kun, naar de vil opnaa dem.
Igennem en historisk Udvikling paaviste Mrs. C. C., hvorledes Arbejdets Deling fra Tidernes Morgen havde henvist Kvinderne til det huslige Arbejde og Tilvirkning af mange Livsfornødenheder, medens Mandens Opgave havde været at gaa i Krig. Men efterhaanden havde Manden frastjaalet hende mange af hendes Arbejder, og hun havde til Gengæld - som Florence Nightingale vist sig uundværlig i Krigen. Ved Henvisning til de Forhandlinger, der for Tiden føres mellem England og Amerika om en Voldgiftsoverenskomst udtalte hun imidlertid sit Haab om Verdens Fredens Fuldbyrdelse.
Belyst ved flere Eksempler fremdrog hun de Vanskeligheder Kvinderne har haft ved at skaffe sig Uddannelse og Mulighed for Udvikling.
Saaledes havde en Kvinde, der havde taget Eksamen ved et amerikansk Universitet og som ønskede at studere ved Universitetet i Leipzig, fundet dette lukket for Kvinder. En derværende Professor havde nemlig ved Vejning og Maaling af en Del Hjærner udfundet, at Kvindernes var mindre og lettere end Mændenes, af hvilken Grund de end ikke maatte faa Adgang til Høresalenes bageste Bænke. Amerikanerinden gav imidlertid ikke fortabt, men blev i Leipzig, til Professoren døde. Da hans Hjærne blev maalt og vejet, viste det sig imidlertid, at den var saa lille og saa let som nogen Kvindes, og saa blev Universitetet atter aabnet for Kvinderne.
Vi møder nu Kvinderne overalt: i Videnskab, Kunst, paa Talerstolen, i Forretningslivet. Paa Skattelisterne findes mange Steder ligesaa mange Kvinder som Mænd, somme Steder endogsaa flere. New Yorks største Skatteyder er en Kvinde, en god Suffragist. Men det er uretfærdigt at tage Penge ud af Lommen paa Halvdelen af Menneskeslægten og lade den anden bestemme over dem.
Politiken er trængt ind i alle Hjemmets Forhold, og Kvinderne maa være medbestemmende heri.
I Amerika haaber Kvinderne, at Kvindestemmeretten snart vil blive indført i Danmark, og det af en egenkærlig Grund. Der er i Amerika mange Skandinaver, og naar deres gamle Fædreland har givet Kvinderne Valgret, vil de ogsaa være med til det i det ny Fædreland.
Kvindernes Valgret vil komme ligesaa vist, som at Solen staar op hver Morgen.
Og først naar Mand og Kvinde fuldt ud kan hjælpe hinanden, vil Ret og Retfærdighed komme til at raade.
Tilhørerne takkede for Foredraget ved en kraftig Klapsalve, ligesom de med Varme sluttede sig til den af Fr. Elna Munch udtalte Tak til Mrs. C. C.
Tilsidst gengav Fr. Eline Hansen med stor Dygtighed Foredraget i sammentrængt Form paa Dansk.
Bagefter samledes Præsidenten med en Kreds af interesserede Valgretskvinder og Repræsentanter af Pressen til en Fællesspisning, hvor hun var Genstand for megen Hyldest.
