« Tilbage til søgeresultaterne

Mrs. Chapmann Catt taler i København

« Se emneord

Efter at Fr. Skolekøkkeninspektør Eli­ne Hansen, Formand for Danske Kvinde­foreningers Valgretsforbund havde budt Forsamlingen og navnlig den berømte Gæst Velkommen, tog Mrs. Chapmann Catt Ordet.

I mere end en Time fængslede hun Til­hørernes Opmærksomhed ved et med glimrende Veltalenhed holdt agitatorisk Fore­drag.

Hun fremhævede, at Kvinderne i Dan­mark som i alle andre Lande er bestemt til at nyde alle politiske Rettigheder og Spørgsmaalet er kun, naar de vil opnaa dem.

Igennem en historisk Udvikling paavi­ste Mrs. C. C., hvorledes Arbejdets Deling fra Tidernes Morgen havde henvist Kvin­derne til det huslige Arbejde og Tilvirk­ning af mange Livsfornødenheder, medens Mandens Opgave havde været at gaa i Krig. Men efterhaanden havde Manden frastjaalet hende mange af hendes Arbejder, og hun havde til Gengæld - som Florence Nightingale vist sig uundværlig i Krigen. Ved Henvisning til de Forhand­linger, der for Tiden føres mellem Eng­land og Amerika om en Voldgiftsoverenskomst udtalte hun imidlertid sit Haab om Verdens Fredens Fuldbyrdelse.

Belyst ved flere Eksempler fremdrog hun de Vanskeligheder Kvinderne har haft ved at skaffe sig Uddannelse og Mulighed for Udvikling.

Saaledes havde en Kvinde, der havde ta­get Eksamen ved et amerikansk Universitet og som ønskede at studere ved Universitetet i Leipzig, fundet dette lukket for Kvinder. En derværende Professor havde nemlig ved Vejning og Maaling af en Del Hjærner udfundet, at Kvindernes var mindre og lettere end Mændenes, af hvilken Grund de end ikke maatte faa Adgang til Høresale­nes bageste Bænke. Amerikanerinden gav imidlertid ikke fortabt, men blev i Leipzig, til Professoren døde. Da hans Hjærne blev maalt og vejet, viste det sig imidlertid, at den var saa lille og saa let som nogen Kvindes, og saa blev Universitetet atter aabnet for Kvinderne.

Vi møder nu Kvinderne overalt: i Vi­denskab, Kunst, paa Talerstolen, i Forret­ningslivet. Paa Skattelisterne findes man­ge Steder ligesaa mange Kvinder som Mænd, somme Steder endogsaa flere. New Yorks største Skatteyder er en Kvinde, en god Suffragist. Men det er uretfærdigt at tage Penge ud af Lommen paa Halv­delen af Menneskeslægten og lade den an­den bestemme over dem.

Politiken er trængt ind i alle Hjemmets Forhold, og Kvinderne maa være medbe­stemmende heri.

I Amerika haaber Kvinderne, at Kvin­destemmeretten snart vil blive indført i Danmark, og det af en egenkærlig Grund. Der er i Amerika mange Skandinaver, og naar deres gamle Fædreland har givet Kvinderne Valgret, vil de ogsaa være med til det i det ny Fædreland.

Kvindernes Valgret vil komme ligesaa vist, som at Solen staar op hver Morgen.

Og først naar Mand og Kvinde fuldt ud kan hjælpe hinanden, vil Ret og Retfærdig­hed komme til at raade.

Tilhørerne takkede for Foredraget ved en kraftig Klapsalve, ligesom de med Var­me sluttede sig til den af Fr. Elna Munch udtalte Tak til Mrs. C. C.

Tilsidst gengav Fr. Eline Hansen med stor Dygtighed Foredraget i sammentrængt Form paa Dansk.

Bagefter samledes Præsidenten med en Kreds af interesserede Valgretskvinder og Repræsentanter af Pressen til en Fælles­spisning, hvor hun var Genstand for me­gen Hyldest.