« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
(Fortsat.)
Nykøbing, Falster.
I Dagene den 23.-25. Juni vil Nykøbing F. blive Samlingsstedet for Dansk Kvindesamfund.
Nu til Dags er der mangen en, der næppe ænser den lille By ved Guldborgsund. Saks-, Ny- og Stybbekøbing gaar i et for den, der ikke har færdedes paa disse Steder, og Navne som Guldborgsund og Grønsund forveksles med Lethed. Naar man sidder mageligt og døser i sin II Klasses Kupé i Berliner-Ekspressen paa Rejse til det sydlige Udland, opfanger man maaske gennem Kupévinduet Omridset af en venlig By med dens Taarne og røde Tage og et Blink af Sundet, der melder om Havets Nærhed, men man døser videre, indtil man naar »Vandet«.
Nykøbing er trods Navnet en gammel By. Uden Tvivl har Vikingerne her haft et sikkert Tilflugtssted, kendt som de var med de vanskelige Løb gennem bugtende Stræder og Sunde. Middelalderen igennem var Byen befæstet med Volde og Grave, og her fandtes en gammel Borg, kendt bl. a. fordi Kristoffer II døde her. Frederik IIs Dronning, Sophie af Mecklenburg, fik Slottet til Enkesæde og opførte det af nyt med 4 Fløje og 4 Taarne, men i Slutningen af det 18. Aarhundrede fandtes det at være i saa daarlig Stand, at det blev nedbrudt. Rundt om i Byens gamle Huse kan man endnu genkende Mursten fra det gamle Slot, og i mangt et gammelt Nykøbing-Hjem fremvises dette eller hint Pragtstykke - en gammel Stol, en Lysekrone el. lign. - der stammer fra det gamle Slot. Af dette selv findes kun en enkelt Murrest, hvis Tykkelse vidner om ældre Tiders solide Bygningskunst.
Nykøbing drager os gennem sine historiske Minder: Hist fortæller »Czarens Hus« om Czar Peter den Store, der skrev sit Navn med Kridt paa Bjælken, her standser vi ved Fransiskanernes gamle Kirke med Klosterfløjen og Munkegangene, her den rige Stiftelse »Klosteret« med Bolig for 90 Damer, og i Byens Indre snevre krogede Gader, gamle ærværdige Huse. Men Haand i Haand hermed er Nykøbing ogsaa en moderne By med Engboulevard og Sportspladser, med Villakvarterer, Elektricitetsværk, Fabrikker, Hoteller o. s. v. Den har en god Havn og er Knudepunktet for 5 Banelinier, og den hævder fuldtud sin Plads som Stiftets Hovedstad. Her bor Biskoppen, og her har Stiftsøvrigheden sit Sæde.
Nykøbings Omegn er heller ikke uden Tiltrækning: Overalt venlig og smilende med grønne Lunde og bugnende Agre, og man vil sent glemme en Tur paa Broen over Guldborgsund en Sommeraften, naar den nedgaaende Sol kaster sit sidste gyldne Skær over det stille Vand med de mange Sejlere.
Det er her vore Repræsentanter fra alle Landets forskellige Egne vil samles til det aarlige Fællesmøde. Nykøbing-Kredsen, som er Indbyder, er stiftet af Fr Stampe-Feddersen i 1906, og tæller f. T. ca. 140 Medlemmer. Det er en Kreds, der er i god Fremvækst, og at den ikke er bange for at tage fat, hvor Arbejde byder sig, derom vidner noksom den her i Bladet*) omtalte vellykkede Udstilling sidste Aar.
*) Se Nr. 3, 1911.
Kredsen har i Aarenes Løb med Fr. Stampe-Feddersen som Formand arbejdet for D. K.’s første Formaal, Kvindens politiske Valgret, og har under denne Fane været et virksomt Midtpunkt for hele Arbejdet paa Lolland-Falster.
Kredsens nuværende Formand er Fr. Skolebestyrer O. Olsen, der som ganske ung (14 Aar) kom paa N. Zahles Kursus for Privatlærerinder, hvor Sprog afgjort var hendes Hovedfag. Senere tog hun Lærerindeeksamen m. Udm. ogsaa fra N. Zahles Kursus, men fandt dog ikke Anvendelse for sin Eksamen, da Sprogstudiet lokkede hende til at rejse til England. Efter et 2-aarigt Ophold der kom hun hjem og tog Institutbestyrerinde-Eksamen med Engelsk som Hovedfag, hvorefter hun knyttede sig til det private Skolevæsen, der passede bedst med hendes Opfattelse af »Frihed for Skolen, Frihed for Individet«, og har siden 1898 sammen med Fr. F. H. Ostenfeld været Leder af en Skole i Nykøbing F., hvortil der ogsaa er knyttet en Kostskole for Piger. Ved talrige Rejser - ikke alene i England, men i Norge, Sverrig, Tyskland og Frankrig har Fr. Olsen udvidet sit Syn paa Livet og Menneskene. I 1910 blev hun valgt ind i Styrelsen for D. K.
