« Tilbage til søgeresultaterne
Ledere af Arbejdet for Kvindens politiske Valgret i andre Lande
VI
Vi har tidligere (se »Kv. og Samf.« Nr. 14 1910) bragt en Artikel med Billede om Fr. F. M. Qvam, men kan dog ikke under ovenstaaende Titel forbigaa hendes Navn. Hun er en støt Arbejder for Kvindevalgretten, og skønt denne Sag har sejret i hendes eget Land, forsømmer hun aldrig nogen Kongres. Vi læser da ogsaa i norske Blade, at hun vil være tilstede ved Kongressen i Stockholm som Ordfører for den norske Delegation.
Fr. Qvam begrænser dog ikke sit Arbejde i Samfundets Tjeneste til Kvindesagen alene. Hun er saa-ledes fornylig bleven hædret med Kongens Fortjenstmedaille i Guld for sin Deltagelse i Kampen mod Tuberkulosen.
Gina Krog.
Om navnet Gina Krog koncentrerer sig alt, hvad der hører med til kvindesak og kvindestemmeret i Norge.
Gina Krogs første offentlige fremtræden som forkjæmper for kvindesaken, var da hun i »Nyt tidsskrift« skrev sin artikelrække: »Om kvindesakens nærmeste opgaver«. Den umiddelbare virkning av disse artikler var kvindernes reisning til aktivt arbeide for sin sak.
Nuværende borgermester H. E. Berner hadde længe omgaats med den tanke at faa en organisation istand for kvinders sak og skjønte straks, at Gina Krog var den rette person at træ i forbindelse med, og de to grundla saa 28de juni 1884 »Norsk Kvindesagsforening«. Berner blev formand, og Gina Krog medlem av styret. Ut paa høsten s. a. sammenkaldte Studentersamfundets daværende formand, nuværende minister i Kjøbenhavn, dr. jur. Fr. Hagerup, et møde i Studentersamfundet,
hvor kvindesaken blev drøftet. Til dette var Gina Krog indbudt, og der blev en livlig diskussion, hvorav der i lang tid gik stort ry. Det var første gang Gina Krog optraadte som taler, og med kraft og overbevisning tok hun til gjenmæle mot motstanderne. Hendes navn fløi over hele Norden, og der kom kamp op omkring det. Man diskuterte for og imot, offentlig og privat. Et stort slag var vundet. Mange av 80aarenes mest kjendte mænd og kvinder sluttet sig til »Kvindesagsforeningen«, der tok rask vekst.
Da stemmeretten altid har staat for Gina Krog som det middel, hvormed kvinderne skal naa sin likestilling med mænd i samfundet, kom det første foredrag hun holdt i den nystiftede forening til at gjælde stemmeretten. I sit foredrag fremholdt hun at man snarest mulig maatte indgaa med forslag til storting og regjering om politisk og kommunal stemmeret for kvinder paa samme betingelser som for mænd. Dette blev utgangspunktet for kvindestemmeretsagitationen i vort land. »Norsk Kvindesagsforening« hadde ikke opsat stemmeret som sin programsak, og man fandt det derfor rigtigst at danne en forening med bare dette ene paa sit program, og med kun kvinder som medlemmer. Og samme aften, den 27de novbr. 1885, stiftedes »Kvindestemmeretsforeningen«. Gina Krog valgtes som formand og fungerte som saadan til 1897. I disse 12 aar bragte foreningen flere ganger forslag ind til stortinget om saavel politisk som kommunal stemmeret for kvinder. Altid lød kravet uavkortet: »paa samme betingelser som mænd. Da majoriteten i »Kvindestemmeretsforeningen« i 1897 stemte for at man ved siden av ogsaa skulde komme med alternative forslag, trak Gina Krog sig tilbake fra formandsstillingen, og da man næste aar ikke vilde ha ordene »paa samme betingelser som mænd« ind i foreningens love, reiste en minoritet med Gina Krog i spidsen opposition, meldte sig ut av foreningen, og drøftet i en del private møter hvad der var at gjøre. Det var i strid med Gina Krogs demokratiske sind at kravet skulde avkortes. Hun er aldrig tilfreds med noget som er ringere end retfærdighet for alle mennesker. Resultatet av de forskjellige drøftelser blev dannelsen av »Landskvindestemmeretsforeningen«, der i sin første lovparagraf hævder retfærdighetskravet fuldt ut. Man ønsket inderlig at Gina Krog ogsaa skulde overta formandsstillingen i denne forening, men andet arbeide optok hende saa sterkt at hun maatte avslaa det. Imidlertid tok hun sig tid til at agitere for foreningen rundt om i landet og stiftet led, som sluttet sig til landsorganisationen.
Allerede aaret efter »Norsk Kvindesagsforening« s stiftelse, hadde planen været oppe om at foreningen skulde ha sit eget organ. Og i 1887 utkom første nummer av »Nylænde«. Gina Krog var straks utset til at være dets redaktør. I 1893 besluttede foreningen at nedlægge bladet, da det viste sig at det ikke lønnet sig. Dog - Gina Krog sviktet ikke. Hun overtok »Nylænde« selvstændig som utgiver og redaktør. Og hun har klaret det igjennem alle skjær. Aldrig er hun gaat paa akkord i med sin overbevisning. Vanskelig har det mangen gang været for »Nylænde«, men heldigvis - dets redaktør har aldrig været rædd. - Iaar er bladet blit utvidet.
Med sit sterke nationale sind og sine livlige internationale interesser var det en selvfølge at Gina Krog blev den som arbeidet for, og efter dannelsen, blev formand i »Norske Kvinders Nationalraad«, da dette i 1904 grundlagdes.
Utallige er de foredrags- og agitationsreiser Gina krog har foretat, baade for den ene og den anden av vore foreninger. De fleste »Lokale raad« som hører ind under nationalraadet, skylder hende sin tilblivelse efter foredrag paa vedkommende sted. Ogsaa i utlandet har hun efter opfordring reist meget og agitert for kvindestemmeret. Saavel i Danmark, Sverige og Finland som i Tyskland, Østerrike og Ungarn har hun talt i store forsamlinger. Og i sommeren 1909 talte hun flere steder i De Forenede Stater, da hun efter kongressen i Canada foretok reisen tvers over landet til stillehavskysten.
Ved mange leiligheter har Gina Krog repræsentert norske kvinder i utlandet. I 1908 var hun selvskreven til at repræsentere den norske regjering som dens delegerede ved I. W. S. A.’s kongres i Amsterdam.
Som politiker tilhører Gina Krog det radikale venstreparti, og i 1909 stillet dette parti i Kristiania i en av sine kredse Gina Krog som sin stortingskandidat. Partiet er imidlertid i minoritet i hovedstaden, saa det lykkedes ikke for det at faa nogen av sine kandidater, hverken de mandlige eller den kvindelige, valgt, og Gina Krog kom ikke paa stortinget denne gang. Vi faar haape paa bedre held en anden gang!
Naar vi ser tilbake paa de mange aar som er gaat, saa møter vi kamp, stri kamp. Men ogsaa glæde under kampen og i seiren. Ti seir paa seir har vi vundet. Og de mange seire, de skyldes i første instans Gina Krog. Med sin sterke, urokkelige tro paa kvinderne har hun gaat tappert frem mot maalet uten at vike. Med sine rike evner har hun gjort de største indsatser for vor sak. Med sin veltalenhed har hun vakt initiativer hos tilhængere, overbevist fiender av saken, vundet venner og stiftet foreninger. Vi der er yngre i kampen, fatter ikke fuldt ut hvad det har kostet mangen gang slik at gaa foran med det store ansvar og rydde bort alle de stygge stene, de store og de smaa, som ligger i dens vei der er banebryter for en stor sak. Gina Krog har været i første række den mot hvem de stride norske strømme er blit brutt, og derfor staar de norske kvinder i den allerstørste tak-nemlighetsgjæld til hende fordi hun har hat mot og kraft og taalmodighet til at trodse de strømme, og fordi hun den dag idag staar der med banneret i sin haand, det banner som har til indskrift: Fuld likeberettigelse for mand og kvinde i det fælles fædreland.
Før det krav er sked fyldest, sænker ikke Gina Krog banneret!
p. t. Kjøbenhavn 24de april 1911.
Fr. Mørck.
Anne Holsen.
Fremmest i pionerernes række for arbeidet med kvinders stemmeret har Anne Holsen ståt like fra 80årene og deltat i det anstrengende og utaknemmelige arbeide, som et foregangsarbeide altid må bli, og hvor man vel såmangen gang kan fristes til i mismot og tvil om sakens fremgang, at opgi det hele.
Takket være vore foregangskvinders store energi og utholdenhet, har de ståt i kampen og bragt seiren hjem.
»Kampen for kvindestemmeretten« sier Anne Holsen, »har for mig ikke først og fremmest stat om, hvad vi skal gøre, indsatsen vi skal gi, men om at ret og retfærdighet skal bli kvinden tildel, og at hun skal tå ansvaret op«.
Anne Holsen er født og opdraget paa Vestlandet, i Hanseaternes gamle, ærerike by, Bergen, der har frembragt såmange av vore ypperste mænd og kvinder. Hun er født i 1856.
Hendes slægt har altid været sterkt politisk interesseret - den tæller flere fremskudte politiske personligheter - og i sit hjem fik Anne tidlig høre politiske samtaler om dagens brændende spørsmaal, baade i kommune og stat.
Sine examener, baade skole- og lærerindeexamen tok hun med utmerkelse.
I 8179 søkte og fik hun fast post som lærerinde ved Kristiania folkeskole, og hun står selvsagt ogsaa der i første række blandt de mest fremragende og ypperste.
Nogle år efter sin ansættelse som lærerinde blir hun allerede indvalgt i Kra. lærerindeforenings bestyrelse, og sammen med Anna Rogstad som formand, har hun beklædt stillingen som viceformand i snart 30 aar. Det er tal som taler.
Med offentlig stipendium foretok hun til forskjellige tider flere utenlandsreiser for at studere folkeskolen. I 1897 var hun i Tyskland, Østerrike og Schweiz for at studere fortsættelsesskolerne.
Den indberetning hun gav om denne reise befandtes at indeholde saa værdifulde oplysninger om emnet, at kommunen lod beretningen trykke som særskilt dokument, og væsentlig efter dette startedes saa fortsættelsesskolerne hos os.
Beretningen blev i sin tid indgaaende omtalt av Kr. Fredriksen i flere artikler i »Kv. og Samf.« Det kan maaske være av interesse at notere, at fr. Holsens første indlæg om kvindestemmeret stod i Kv. og Samf. (Nylænde var endnu ikke til).
I 1885 var f r. Holsen blandt dem, der stiftet Kvindestemmeretsforeningen, og siden 1897 er hun dens energiske og initiativrike formand.
Paa møtet i Stavanger 1910 blev hun av Nationalraadet valgt som medlem av den internationale komité for stemmeret og borgerret.
Efter kvindestemmerettens indførelse i 1901 var hun og fr. Ragna Nielsen blandt de første kvinder som blev valgt i kommunestyret, paa en upolitisk liste, som kvinderne startet.
Forsøket med upolitisk liste gjentokes i 1904, men resultatet blev denne gang, at kvinderne kun opnådde suppleantpladse. Hermed blev forsøket med upolitisk liste ved kommunevalget indstillet, og kvinderne har ved de senere valg sluttet sig til sine respektive partier.
I 1907-10 var fr. H. igjen medlem av kommunestyret, men ved valget i 1910 - for 3året 1911-13 - da de borgerlige partier skilte lag, lykkedes det ikke for det frisindede venstre, at faa nogen av sine kvindelige kandidater frem til repræsentantpladserne, tiltrods for kvindernes alm. kom. stemmeret.
Under alt det arbeide, som valgene fører med sig av taler, foredrag og diskussion, gjorde fr. H. glimrende fyldest for sig. »Morgenbladet« skriver bl. a. herom: »Den indtrængende og hjertevarme maate, hvorpaa f r. H. forfegter sine meninger undlater aldrig at gøre indtryk selv paa erklærede motstandere, og i de store øieblikke formår hun som neppe nogen anden av vore kvindelige talere at rive tilhørerne med sig. Hun koncentrerer sig altid om hovedsaken og lår biting være biting. I debatten er hun ualmindelig slagfærdig, og hendes urokkelige ro gjør, at man altid følger hende med en følelse av tryghet«.
Anne Holsen er kvinden med det rike varme hjerte, den skarpe intelligens, den klare logiske sans. Hendes retlinjede karakter og strenge retfærdighetssans har skaffet hende beundrere og venner blandt alle partier.
Kristiania.
M. M.
