« Tilbage til søgeresultaterne
Ung Pige i Huset
(Forsinket paa Grund af Pladsmangel).
Naa da, det var en ordentlig Salve, Thit Jensen skød af til os arme Husmødre. Jeg hører nu ellers ikke til dem, der vil rive Hovedet af hende, da jeg nok vil indrømme, at der kunde være bedre Forhold mellem Husmoderen og hendes Medhjælpere i mange Tilfælde, men jeg tror, det hører til Undtagelserne, at det er saa slemt, som T. J. skriver i dette Blads Nr. 7. Naar man vil gavne en Sag, gaar det ikke an at stille den paa Spidserne, saa skader man kun der, hvor man vilde gavne, for jeg tænker mig, naar T. J. belyser de unge Pigers Stilling indenfor Hjemmene, saa er det for om muligt at kunne forbedre den lidt. Jeg gaar nu ellers ud fra, at hvor der er en Sag, som er i Uorden, da ligger Fejlen mere end paa et Sted, og det gør den i dette Tilfælde ogsaa.
Jeg har ligesom T. J. lidt Erfaring paa de Omraader, og da hun har taget Sagen frem, kunde jeg ogsaa have Lyst til at sige min Mening derom. Jeg har tjent i fjorten Aar saavel Bonde som Borger, ganske vist som almindelig Tjenestepige, men jeg tror ikke Forholdene er bedre, eller Arbejdet mindre for Tjenestepigen end for den unge Pige. Og dog har jeg i de forskellige Pladser ikke været saadan stillet, at jeg behøvede at løbe fra dem og heller ikke behøvet at true med det, om det ikke altid var lige let at være i de forskellige Hjem. Nu har jeg været gift i femten Aar, og haft Tjenestepige hele Tiden, og til Tider har jeg ogsaa tillige haft en ung Pige, som jeg har givet Løn omtrent som Tjenestepigen. Jeg er imidlertid kommen til det Resultat: »Væk med de »unge Piger«, de er en Uting«. Et godt Arbejde er sin Løn værd, og naar en faar Løn, er hun Arbejder, og det er en ærlig Sag. Dette at skulle være ung Pige i Huset, tilmed uden Løn, er kun en forgyldt Skærm, en lidt finere Klasse. Nu kunde der jo være nogle unge Piger, som helst vil gaa Huslighedens Vej, der vilde sige: »Hvad skal vi da«, for vi synes dog, vi hverken er født til, ej heller har Lyst til at være almindelig Tjenestepige. »Aa nej«, det er heller ingen smukt Navn, og dog kommer det ikke an paa Navnet, for der kan udmærket godt bo en dannet Kvinde i en Tjenestepige, ligesaavel som en udan-
net i en »ung Pige«. Jeg vilde nu helst, vi gik bort baade fra »ung Pige«, som fra Tjenestepige, og brugte den fælles Benævnelse, Medhjælper. Idet alle unge Piger, der hjælper til i Huset, det være sig med at kniple, støve af, skure Gulv eller skruppe Gryder, saa er det dog en Hjælp for Husmoderen, og som saadan staar de lige.
T. J. skriver, at unge Piger vælger andre Veje end Huslighedens, men Grunden hertil finder jeg et andel Sted end T. J. I alle andre Fag kan Arbejde og Frihed inddeles i en bestemt Timeplan, men det kan de ikke i Hjemmene, hvor der er saa mange forskellige Krav. Og det er disse, vor Nutids-Ungdom vil uden om og ikke altid Husmoderens Urimelighed. Dette at skulle tage et Arbejde op, saavel grovere som finere og udfylde de Krav, der stilles til en Kvinde i Hjemmet, giver en mere tvungen Plads, men naar saa den »unge Pige« en Gang gifter sig, bliver hun ikke fri for alle disse Krav, som hun løb fra som ung, hun kommer til at tage dem op.
Og nu giver jeg T. J. Ret, en saadan ung Pige er kun daarlig skikket til at blive Husmoder, og det bliver vel ogsaa disse Husmødre, der vanskelig kan holde Tjenestepige eller ung Pige, fordi de ikke har haft hverken Mod, Lyst eller Villie til at tage Arbejdet op, og af den Grund har de kun liden Forstand paa, hvilke Fordringer, de kan stille til en Medhjælper.
Til Slut kunde jeg have Lyst til at spørge de unge Piger, hvorfor har Eders Moder ikke lært Eder at være huslige og sparsommelige? Den der har Raad til at gaa uden Løn, maa i de fleste Tilfælde have et Hjem og en Moder, der kan lære dem baade Huslighed og Sparsommelighed.
