« Tilbage til søgeresultaterne
Af Programmet for den inter¬nationale Kvindevalgretskongres i Stockholm fra den 12.-17. Juni 1911
Pladsen tillader ikke, at vi kommer ind paa en fuldstændig Gengivelse af det Program, de dygtige svenske Kvinder i Forbindelse med Mrs. Chapman-Catt har sendt ud til de i Alliancen optagne Lande. Vi maa indskrænke os til et Par af Hovedpunkterne, f. Eks.: Overrækkelse og Indvielse af et internationalt Banner og Flag (Gaver fra en svensk Stemmeretskvinde). Antagelse af en international »Slagsang«. Forhandling om hvilke Arbejdsmaader man anser for de bedst
egnede til at fremme den fælles Sag, om hvilken Holdning Kvindevalgretsbevægelsen bør indtage overfor de politiske Partier (heri deltager Danmark) o. s. v., o. s. v.
Af offentlige Møder vil der blive afholdt tre: Et paa »Kongl. Dramatisk Teater«, hvor bl. a. Selma Lagerløf vil tale tilligemed en Del Udlændinge. Et paa »Skansen«, der vil forme sig som et Friluftsmøde. Her tales kun paa de skandinaviske Sprog (Skolekøkkeninspektør Eline Hansen vil tale for Danmark). Et i »Folkets Hus«, hvor der ogsaa kun tales paa de skandinaviske Sprog, og hvor Fru Nelly Hansen vil tale for Danmark.
I det hele taget er Programmet for denne Kongres mere end nogensinde lagt an paa at interessere Offentligheden, hvilket sikkert vil lykkes i et Land som Sverige, hvor Spørgsmaalet om Kvindestemmeret er under saa alvorlig og saglig Overvejelse (vi henviser i den Retning til den i dette Nummer optagne Artikel om Prof. Reuterskiølds Arbejde om dette Spørgsmaal).
En Opremsning af Navnene paa de fortrinlige Talere, der kommer til Stede fra nær og fjærn kan ikke interessere vore Læsere, vi skal derfor kun minde om, at den amerikanske Præst Dr. Anna Shaw vil prædike i Gustav Vasakirken (Folkekirke) Søndag den 11. Juni, og. at Præsidenten for Staten »Idaho«, hvor Kvinderne har Valgret, har anmodet om Plads for en Hilsen paa Programmet, ligesom naturligvis Mrs. C. Catt vil berette om Kvindevalgrettens Sejersgang.
Lørdag den 17. Juni tager man Afsked med hverandre ved en officiel Middag paa »Saltsjøbaden«, men efter Kongressen ordnes der Udflugter til Gripsholm, Upsala, Visby og Lapland.
Programmet er i sin Helhed saa tiltalende, at det var at ønske, at mange af vore Medlemmer vilde benytte sig af Lejligheden til at gøre sig bekendt med Alliancens Arbejde, nu da den i Aar er i vor umiddelbare Nærhed. Vi tør ikke vente, at dette atter skal blive Tilfældet i en længere Aarrække. Den har gæstet Danmark, gæster nu Sverige og for de to andre skandinaviske Lande er den jo forsaavidt overflødig, som disse har givet deres Kvinder politisk Valgret.
Rejsen til Stockholm fra København koster paa 3. Kl. Kr. 14.70, paa 2. Kl. Kr. 21.90. Rejsen varer i ca. 15 Timer. Adgangskort til Kongressens Møder koster 5 Kr. Bestillinger paa Værelser og Ophold sker ved Henvendelse til »Rösträttskongressens Bureau«, Stockholm.
Dansk Kvindesamfund vil paa Kongressen blive repræsenteret ved Formand for Koldingkredsen, Fru Helen Petersen samt Fru Th. Daugaard. De øvrige Delegerede for de i »Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund« optagne Organisationer er: Fruerne Eline Hansen og Louise Nørlund (for den faglige Gruppe), Fru Johanne Blauenfeldt (for Kristne Kvinders Valgretsforening), samt Fru Johanne Munter (for Valgretsklubberne).
Suppleanter er: Fruerne Nelly Hansen, Marie Juul, Henny Tscherning, Sofie von der Osten og Charlotte Ejlersgaard.