« Tilbage til søgeresultaterne
Charlotte Perkins-Gilman
Der findes vel intet dannet Menneske, for hvem Navnet Marx er fremmed. Og ligesaa utænkelig er en Socialdemokrat, der ikke skulde vide, hvad hans Parti skylder sin største Teoretiker. I Modsætning hertil er det et Armodsbevis for den internationale Kvindebevægelse, at den endnu ikke har hjulpet sin største Teoretiker til en lignende Anseelse, ja at den ikke engang indenfor sine egne Rækker tilstrækkelig har forstaaet at skatte Charlotte Perkins-Gilmans Betydning.
Hvis det her drejede sig om Mangel paa Værdsættelse af en af vor Tids betydeligste Kvinder, kunde man indskrænke sig til at beklage denne Kendsgerning. Men da denne Mangel er forbundet med Ukendskab til, hvad Charlotte Perkins-Gilmans Værker og Livsgerning betyder for Kvindebevægelsen, maa vi snarest raade Bod herpaa.
Charlotte Perkins-Gilman er Legemliggørelsen af vor Tids ædleste Mennesketype. Hun stammer fra en Familie, i hvilken storslaaet social Virksomhed er Tradition. Foruden hendes Grandtante, Harriet Beecher-Stowe, den store Forkæmper for Slavernes Frigørelse, opviser hendes Familie en Række Personligheder, der havde Mod, Begejstring og Kraft til ikke alene at følge Udviklingen, men til at bane Vej for den.
Selv viste hun allerede som Student ualmindelig Begavelse. Hun vandt ved en nationaløkonomisk Afhandling en meget omstridt Universitetspris. Efter i nogle Aar at have levet i et Chicago Settlement og saaledes faaet Indblik i det praktiske Liv, ofrede hun sig udelukkende for Studiet af sociale Tilstande. For en Afhandling om »Arbejderbevægelsen« fik hun en Guldmedalje af et af Amerikas Fagforbund.
I en Række Digte viste hun sig som kunstnerisk Mester i sit Sprog, og som Taler blev hun hurtig stillet i første Række af hine Benaadede, hvem det er givet paa Ordets Vinger at løfte deres Tilhørere til de højeste Regioner af social Begejstring. I sit uvurderlige Værk »Women and Eco-nomics« *) skænkede hun Kvindebevægelsen Nøglen til mange forhen gaadefulde Fremtoninger i det menneskelige Liv og viste samtidig Vejen til Løsning af mange hidtil tilsyneladende uløselige Problemer.
*) »Kvinder og Økonomi«.
Bogen er den social-biologiske Fremstilling af den unaturlige Sammenblanding af økonomiske og seksuelle Forhold, der ganske vist har ført til en Humanisering af den mandlige Del af Menneskeslægten, men som nu paa Grund af vor Tids tekniske Udvikling har fremkaldt slægtsska-delig Overdrivelse.
»Women and Economics« er udkommen i Oversættelse paa Svensk, Tysk, Hollandsk, Fransk, Italiensk, Jiddisch (tyskjødisk) og Japansk. Denne Bog bliver ligesom »Home«**) benyttet som sociologisk og økonomisk Lærebog i amerikanske højere Læreanstalter.
**) »Hjemmet«.
I Europa lærte man Mrs. Perkins-Gilman (dengang Charlotte Perkins-Stetson) at kende paa Kongressen i London 1899, hvor allerede hendes ydre Fremtræden vakte Opmærksomhed hos de Delegerede fra hele Verden. Den slanke Kvinde med den klassiske Profil og de fløjlsbløde, klartskuende mørke Øjne, med den fintlinjede Mund og den ved en Kløft mildnede energiske Hage saa sig snart som Midtpunkt for dem, der kendte »Women and Economics«, og som var overraskede over at finde, at Forfatterinden til del betydelige videnskabelige Værk var en ganske ung Kvinde. Da hun derpaa ved et Foredrag afsløredes som London Kongressens ypperste Taler, og da hun i selskabeligt Samvær ved sin varme Humor, sin uaffekterede Jævnhed og sin lysende Godhed henrev alle Hjerter, var Charlotte Perkins-Stetson ogsaa opdaget i Europa.
Først den internationale Kvindekongres i Berlin bragte hende dog ganske nær til os; her ventede man med Spænding Forfatterinden, der nu gennem adskillige Oversættelser var bleven bekendt i den europæiske Kvindebevægelse. Denne Kongres gjorde, ikke alene paa os, der da for første Gang traadte ind i den internationale Kvindebevægelses Verden, men ogsaa paa de ældre Forkæmperinder, et overvældende Indtryk ved den Mængde af betydelige Kvinder, som man endnu aldrig før havde set i een Forsamling. Men i det mægtige Antal af betydelige Kvinder ragede atter Charlotte Perkins-Gilman op som en af de allerbetydeligste.
Enhver, der har hørt hende i Philharmoniens mægtige Sal i Berlin i et kort knapt Foredrag opløse Teorien om Nødvendigheden af Menneskeslægtens seksuelt-økonomiske Forhold - der har ført til Kvindens Afhængighed af Manden - i sine naturlige Bestanddele, vil ogsaa bevare i uforglemmelig Erindring det Indtryk, som dette brillante Foredrag gorde ved den blotte Fremførelse deraf.
Den klokkerene, sonore Stemme mægtigt klingende ud over Salen og samtidig let og ukunstlet moduleret, de fine Hænder, der taler med i en Gestikulation, hvis kunstneriske Skønhed er uforglemmelig, den karakteristiske Understregen af Talen ved Hændernes Bevægelser og den fine Mimik i hendes bevægelige Ansigt gør det let at forstaa Meningen af hendes Tale ogsaa for dem, for hvem Sproget er fremmed.
Naar man siger om Rafael, at han ogsaa uden Hænder var bleven den klassiske Maler, saa kan man trøstig paastaa om Charlotte Perkins-Gilman, at hun ogsaa uden Stemme var bleven en stor Taler.
Under Indtrykket af hendes Deltagelse i Berliner Kongressen blev hun bestormet med Anmodninger om at holde Foredrag i forskellige europæiske Lande. Hun kom da ogsaa efter nogle Maaneders Forløb atter til Europa og holdt i Løbet af nogle Uger en Række glimrende Foredrag i England, Skotland, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Blandt hendes Værker maa »Concerning Children« *) særlig nævnes.
*) Om Børn«.
Det er vor Tids betydeligste pædagogiske Værk, i hvilket Perkins-Gilman bekender at være sin eneste Datters Elev. Hun erklærer at have øst Idéerne til denne Bog gennem Iagttagelse af sin lille Datter.
De store pædagogiske Sandheder, fremsatte i en videnskabelig Form, i denne Bog er et nyt Eksempel paa, at de mest udmærkede Teoretikere ikke altid er gode Praktikere. Charlotte Perkins-Stetson overgav saaledes, efter Skilsmissen fra sin første Mand, der senere ægtede hendes bedste Veninde, sin Datter til Opdragelse hos denne Kvinde, fordi hun indsaa, at Veninden bedre forstod Opdragelsens vanskelige Kunst, og hun i første Række havde Barnets Vel for Øje. Da hun selv levede i bedste Forstaaelse med sin fraskilte Mand og dennes anden Hustru, betød dette ingen Adskillelse for Moder og Barn. Datteren er Malerinde og hænger med den varmeste Kærlighed ved sin store Moder, der paany har giftet sig med Ingeniør Gilman.
»Vi Amerikanere, hvis mange Skilsmisser Europa bebrejder os, er langt mere moralske, fordi vi. naar vi erkender ikke at passe sammen som Ægtefolk, skilles fredeligt i Stedet for at lægge smaa hemmelige Plastre paa vore Saar.«
Klarhed og Ærlighed i Erkendelsen af sine egne og sit Køns Svagheder og Fejl er et særligt Kendetegn for hendes menneskelige Storhed. Det er karakteristisk, at hun for alle den menneskelige Slægts Fejl har forstaaende Tilgivelse rede; utilgivelig forekommer hende kun Fremturen i en Fejl, som vi har erkendt som en saadan.
Hun er som gennemsyret af Viljen til at omdanne Verden til et Hjem for hele Menneskeheden, og hun arbejder med beundringsværdig Konsekvens paa denne Opgave. Hendes Værk »In this our World«*) er en kostelig Samling Digte, der i kunstnerisk Fuldendthed i Stedet for Smerte, Kærlighed og Haab bryder det Enkelte i disse Følelser gennem Helhedens Prisme.
*) »I denne vor Verden«.
Ialt, hvad hun skriver, er der noget trøstende forhaabningsfuldt, en Vished om, at Menneskeheden engang vil faa det bedre. Dog ingenlunde en begrædelig-sentimental Trøst, et indholdsløst »Det skal nok blive bedre«, men kraftige Henvisninger til, hvad hver enkelt maa gøre for at gøre denne Verden til et venligt, behageligt og lykkeligt Hjem. I »Human Work«**) og nylig i »Our Androcentric Culture or the Man-made World«***) bringer hun yderligere Enkeltheder til de Grundsætninger, der er nedlagte i hendes Hovedværk »Women and Economics«.
**) »Menneskeligt Arbejde«.
***) »Vor Androcentriske Kultur eller Verden skabt af Manden«.
I de sidste halvandet Aar har hun udgivet et Tidsskrift »The forerunner«****) hvis hele Indhold - Roman, sociologiske Studier, Vers, Afhandlinger om Tidens brændende Spørgsmaal, etc. etc. - hun selv skriver.
****) »Forløberen«.
Det ejendommelige Foretagende afspejler hendes Personlighed: hvorledes hun med enhver Tanke, med ethvert Pennestrøg vil tjene Menneskeheden, og hvorledes hun virkelig omsætter i Livet det, hun i »Women and Economics« definerer som den højeste Civilisations Lov: »Bestandig at tjene hinanden mere og mere, kun at leve gennem en saadan gensidig Tjenen, udvikle særlige individuelle Evner, saaledes at vi for Tjenester, som vi har ydet Samfundet - uden selv at have direkte Nytte deraf - kan regne paa Gentjenester fra dette - det er Civilisation, Menneskehedens Ære, Hæder og særlige Kendetegn.« (W. and E., p. 74).
Vi indenfor Kvindebevægelsen har dobbelt Pligt til at yde vor store Kønsfælle Gentjenester for, hvad hun gennem sin høje etiske Finfølelse har ydet os ved sin Definition af Civilisationens Lov.
Denne Gentjeneste maa begynde med at gøre hendes grundlæggende Teorier bekendte i vore egne Rækker; vi maa indse, at hun er Kvindebevægelsens Marx, fordi hun har udforsket vor Stillings socialbiologiske Lovmæssighed og dermed aabnet os Erkendelsens snorlige Vej, saaledes at vor Marsch mod Maalet blev lettet.
Vi Ungarer blev, paa Grund af at vor Bevægelse først sent organiseredes - paa et Tidspunkt, da Perkins-Gilmans Teori allerede var offentliggjort -, i Stand til fra første Færd at opbygge hele Bevægelsen paa denne Teori, saaledes at enhver Kvindesagskvinde hos os ved, hvad Perkins-Gilman lærer os, og enhver Modstander har idetmindste en Anelsen derom. I ethvert Tilfælde hører det hos os til Minimum af socialvidenskabelig Dannelse idetmindste at kende Charlotte Perkins Gil-mans Hovedværk »Women and Economics«. Det er en Kvindepligt overfor den betydeligste Forsker af Kvindesagen at indrømme hende den Plads der tilkommer hende. Vi vil derigennem ogsaa ære og berige os selv*).
*) Værker af Charlotte Perkins-Gilman;
Women and Economics (billig Udgave, London 6 pence) amerikansk Udgave . . . Dollar 1.50
In this our World (Vers) ..... « 1.25
Concerning Children ....... » 1.25
The Home........... » 1.00
(Oversat paa Norsk: »Hjemmet, dets Arbejde og Indflydelse« ved K. Faye-Hansen).
Human Work.......... » 1.00
The Man-made World..... » 1.00
The Forerunner (Maanedsskrift), aarlig » 1.50
Kan faas gennem Boghandlerne fra »The Carlton & Go.« 67 Wall Street, New York.
