« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Nykøbing F
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Nykøbing F.
den 23., 24. og 25. Juni 1911.
Fredag den 23. Juni.
/. Mødet aabnes.
Æresformanden, Jutta Bojsen-Møller bød paa sin hjærtelige og indtagende Maade alle Deltagerne Velkommen og Mødet aabnedes derpaa med Afsyngelsen af Sangen »Kvinders Sag, Livets Sag«.
//. a. Formanden aflægger Beretning.
Marie Riising-Rasmussen: Jeg skal aflægge Beretning om Dansk Kvindesamfunds Arbejde fra sidste Fællesmøde og til nu.
Dette Arbejde spænder over mange Felter, der rettelig kan deles i to store Dele. Paa den ene Side Kravene - paa den anden Side Arbejdet paa at dygtiggøre Kvinderne til at fyldestgøre disse Krav. Retten og Pligten følges ad.
Kravene d. v. s. Fordringen om samme Ret for Kvinder som for Mænd. Vi begynder med det store Menneskekrav om Statsborgerret, om den politiske Valgret og Valgbarhed, men vi kræver ogsaa lige Ret i det praktiske Liv, i sociale og økonomiske Spørgsmaal, lige Adgang til Embeder og Erhverv. Vi mindes Ministerens Ord, at man tager kun en Kvinde, naar der er én, man ikke kan komme uden om. Vi kan være stolte af denne Sætning, thi den viser, at vi her i Danmark har Kvinder, der trods Modgang og Hindring har kunnet hævde deres Plads saa sikkert, at selv Mænd i Landets højeste Embeder har maattet erklære, at man ikke kunde komme uden om dem, endog i betroede Stillinger, hvor man ellers helst saa en Mand.
Vi kræver i en Sum dette, at Kvinder saa vel som Mænd maa kunne faa Adgang til de Stillinger, deres Evner og Dygtighed berettiger dem til.
Derfor holder vi vaagent Øje med, hvad der foregaar i Rigsdagen og ude i Landet, derfor kommer vi med disse forskellige Andragender til Regering og Rigsdag, til kommunale og kirkelige Myndigheder.
Se, det var Kravene.
Men vi tager ogsaa en anden Side op: Kvinders Dygtiggørelse. Det er den anden store Del af vort Arbejde.
Vi ved saa vel, at det kan ikke nytte, at vi skaffer Plads til Kvinder i Rigsdag og Kommune, som Overlærere, Advokater o. s. v., naar vi ikke har dygtige Kvinder, der kan tage en saadan Plads og være den voksen. Derfor søger vi god og let Adgang for Kvinder til Undervisningsanstalter, til Universitet o. s. v. Derfor afholder vi en Mængde Foredrag Landet over, politiske, kommunale, rets-kyndige, almenoplysende, altsammen for at dygtiggøre Kvinderne, ikke blot til de enkelte Erhverv, men for at gøre dem til dygtige Mennesker i Almindelighed, Mennesker, hvem man tør betro Indflydelse i Kommune og Rigsdag.
Vi har ogsaa Aftenskoler for Ungdommen.
Under alt dette glemmer vi ikke det specielt kvindelige: Husgerning, Haandarbejde. De mange Kursus i disse Fag viser, at vi ogsaa søger at dygtiggøre Kvinderne til deres Gerning indenfor Husets fire Vægge.
Se dette var en Oversigt over Dansk Kvindesamfunds Arbejde som Helhed, nu skal jeg gaa nærmere ind paa de enkelte Punkter.
Den politiske Valgret.
Efter den nye Regerings Dannelse sendte Dansk Kvindesamfund den 9. Juli en Deputation op til Konseilspræsidenten og Indenrigsministeren for at høre, om de ved en eventuel Grundlovsændring vilde tage Kvinderne med. Svaret lød paa Ja. Og den 16. Decbr. fremsatte Regeringen et Forslag til Grundlovsændring, hvori der gaves Kvinderne politisk Valgret og Valgbarhed, ja endogsaa Adgang til at blive kongevalgte Medlemmer af Landstinget. Forslaget kom til Behandling 10. Jan. 1911, varmt anbefalet af Konseilspræsidenten. Folketinget har vedtaget Grundlovsændringen. Det er i Landstinget, Slaget kommer til at staa.
Men ét er sikkert: Vi maa ikke opgive Kampen for Kvindernes politiske Valgret og tro, at den gaar let igennem af sig selv, for det gør den ikke, tvertimod, vi skal arbejde endnu stærkere end før. De Mænd, der har talt vor Sag paa Tinge, kan ogsaa kræve vor Støtte derigennem, at vi oparbejder en Folkestemning, der viser Regeringen, at den har Folket med sig, naar den gør Kvindernes Sag til sin.
Derfor skal vi hvert Aar have vor store Agitationsuge i September,hvor der - saa vidt mulig i alle Landets Kredse - agiteres ved store Møder for Kvindernes politiske Valgret. I Aar holdtes i den sidste Uge af September ca. 60 Møder om dette Emne. Der blev paa Møderne vedtaget en Resolution, som indsendtes til Regering og Rigsdag.
Vi maa fortsætte med dette Arbejde, lige til vi har Kvindernes politiske Valgret som Led af vor Grundlov. Mange af Dansk Kvindesamfunds Medlemmer er snart trætte af at høre om Valgretten. De har hørt det samme atter og atter, og man kan jo ikke blive ved at finde paa nyt, derfor er det ofte et utaknemmeligt Arbejde at tale for Dansk Kvindesamfunds Medlemmer om dette Emne, fordi vi synes, det er saa selvfølgeligt altsammen. Men vi skal tænke paa de mange, mange, der staar udenfor vore Foreninger, og som ikke kender alt dette og ikke er overbevist. Det er dem, vi skal have med til disse Møder. Kommer der til Møderne 100, der kender disse gamle Argumenter ud og ind og derfor let keder sig. men bare 10 Modstandere, der bliver omvendt, saa har Mødet ikke været forgæves.
Derfor bliv ikke trætte, men hold ud og gør hver især et stort Arbejde, naar Agitationsugen kommer, blandt Ikke-Medlemmer, blandt Modstandere. Faa dem med, og faa Diskussion i Gang. Vi skal ikke være 20,000 men 200,000 Kvinder, der kræver politisk Valgret.
Den kommunale Valgret
har vi faaet. Mændene siger om os, at vi har brugt den vel - bl. a. maaske, fordi vi har været saa beskedne og taget saa faa Pladser. Men hvad der er bedre end Ord, er den Kendsgerning, at Kvinderne i de kommunale Raad ingenlunde har faaet Lov til at sidde paa de mest beskedne, mindst betydende Pladser, men at de i stort Tal er valgt ind i de forskellige Udvalg, først og fremmest i Skoleudvalg og Skolekommission, dernæst i Fattig-og Alderdomsudvalg, ja selv i Kasse- og Regn-skabsudvalget, det, hvorom man i Forvejen sagde, at der hørte Kvinderne ikke hjemme.
Kort sagt, det har vist sig, at der findes ikke et eneste Udvalg - taget som Helhed Landet over - hvor Kvinder ikke har Sæde. Altsaa: Der er ikke én Gren af den kommunale Virksomhed, hvor man har ment, at Kvinder ikke kunde bruges. Vi er glade og stolte over, at Kvinderne saa hurtig har kunnet hævde deres Plads. De sidder der med Ære.
Udvalgenes Arbejde*).
*) Se de efterfølgende Beretninger!
Dansk kvindesamfund arbejder med mangt og meget, der ikke altid viser sig i aabenlyse Resultater, men dog bærer Frugt. Hertil tør vi nok regne Dansk Kvindesamfunds Arbejde for et nyt Vielsesritual. Det Udvalg, der blev nedsat for at drøfte dette Spørgsmaal, har gjort et stort Arbejde, dels ved selv at forme et Forslag, dels ved at paavirke de Mænd, der skulde tage den endelige Bestemmelse. Det er jo den ikke mindst vigtige Side af vort Arbejde, at vi søger at berede Sindene for de nye, gode Reformer, saa at Jordbunden kan være beredt, naar Saatiden er inde. I det nye Forslag, Bisperne har udarbejdet til et Vielsesritual, er der taget Hensyn til vore Ønsker, og det bekendte: »Du skal være Din Mand underdanig«, er slettet.
Dansk Kvindesamfund er blevet opfordret til at sende en Repræsentant til det Udvalg, der er nedsat til Fremme af den konfirmerede Ungdoms Undervisning. Jeg kan som denne Repræsentant meddele, at Kredsene vil kunne faa Foredrag om dette Emne. Nærmere Oplysninger faas ved Henvendelse til mig.
Nye Veje.
4 nye Embeder er i Aarets Løb aabnet for Kvinder. Fru Arenholt blev i Efteraaret udnævnt til Fabriksinspektør for Bagerier og Konditorier i København og Frederiksberg, altsaa for Virksomheder, der drives af Mænd saa vel som af Kvinder. (Vor første kv. Fabrikinspektør, Frk. Vedel, har kun Tilsyn med Kvinders Arbejde.)
Dernæst har vi faaet 2 kvindelige Kæmnere, (Fru Holm i Mariager, Febr. 1911, og Frk. Jochimsen i Silkeborg**), April 1911).
**) Frk. J. oplyser, at hendes Stilling kaldes Leder af Kommunekontoret og Kommunebogholder og ikke Kæmner. Red.
Vi har faaet en kvindelig Politibetjent (Frk. Theilman-Ibsen, 1. April, i Aalborg). For denne sidste Ansættelse tør Dansk Kvindesamfund nok tilskrive sig en Del af Æren. Jeg vil minde om den Resolution, der blev vedtaget paa Fællesmødet i Silkeborg 1910. I Henhold til den har Fællesstyrelsen henvendt sig skriftligt og personligt til Justitsministeren og de kommunale Myndigheder i de større Byer om Ansættelse af kvindeligt Politi. Andragendet blev overalt modtaget med Velvilje. Resultatet er altsaa blevet, at Aalborg som den første By har ansat en kvindelig Politibetjent. Aalborg Kredsen skal have Tak for sin store Andel deri.
I April Maaned ansattes den første kvindelige Hospitalsforstander, idet Frk. Thomsen, efter et Aars Konstitution, overtog Pladsen som saadan ved Aarhus Hospital.
Mange Øjne vogter paa disse Kvinder. Vi vil sende dem vore bedste Ønsker og haabe for dem, at de for deres egen og for Kvindesagens Skyld vil kunne udfylde deres Plads til Gavn for Samfundet.
Kredsene.
Der er i Aarets Løb dannet 6 nye Kredse, hvilket sammen med de Kredse, vi har, giver 112 Kredse med ialt 7,500 Medlemmer.
Naar vi ser paa de Beretninger, der foreligger fra Kredsene i det Aar, der er gaaet, vil vi finde, at der de fleste Steder er gjort et godt og fortjenstfuldt Arbejde, der sikkert vil bære Frugt. I Anledning af Hjælpekassevalgene har Dansk Kvindesamfund purret sine Medlemmer ud og flere Steder endogsaa med Held taget Initiativet til sammen med de politiske Partier at faa dannet en Fællesliste for derved at undgaa den dyre Agitation og Afstemning ved Valget.
Der er i Kredsene afholdt en Mængde Møder med Foredrag om mange forskellige Spørgsmaal. Men der er tre Emner, der kommer igen atter og atter, og som har sat sit Præg paa de sidste Aars Udvikling indenfor Dansk Kvindesamfund:
1) Oplysning om de politiske Partiers Program.
2) Oplysning om det kommunale Arbejde.
3) Kvindernes politiske Valgret.
De viser den Kurs, vi styrer, og de Hovedformaal, vi stræber imod, og det er ogsaa den Vej, vi skal gaa.
Dansk Kvindesamfunds praktiske Kursus.
Der har i det forløbne Aar været afholdt 43 Kursus med 695 Elever. Elevbidraget har været 3,118 Kr. 75 Øre for de praktiske og 844 Kr. 50 Øre for de teoretiske Kursus - ialt 3,963 Kr. 25 Øre.
Foruden Statens Bidrag af 4,000 Kr. har vi i Gaver af rede Penge modtaget 768 Kr. 30 praktiske Husholdningskursus med 427 Elever og 13 teoretiske Kursus med 268 Elever, ialt 02 Øre og Gaver af Penges Værdi 825 Kr. 50 Øre - ialt 1,593 Kr. 34 Øre. Godt Halvdelen heraf er Gaver fra Aalborg Kommune til de der i Byen afholdte Kursus.
I de første 7 Aar, Dansk Kvindesamfunds Kursus arbejdede, har det været saaledes, at Statens Bidrag, som vi modtog hvert Aar i Maj eller Juni, blev brugt til at dække Driftsgælden med for det forløbne Aar. De to sidste Aar har vi arbejdet saaledes, at vi hvert af disse Aar kun har brugt 2,000 Kr., hvorfor vi nu i Aar afslutter Regnskabet uden Gæld, saa de Penge, der er bevilget for Finansaa-ret 1911-1912, vil blive brugt til Kursus, der afholdes i dette Finansaar. Vi har gennemført dette uden at sige Nej til noget Kursus, der ønskedes afholdt i Provinsen. Sparsommeligheden er kun gaaet ud over København, hvor vi i disse 2 Aar har nøjedes med nogle faa Kursus.
Der har været afholdt Sykursus i 27 Byer ialt 37 Kursus, og der er syet 456 Kjoler, 379 Bluseliv, 29 Nederdele, 27 Drengedragter og 96 Barnekjoler foruden en Mængde Undertøj. Desuden er der omsyet en hel Del brugt Tøj. Opgør vi Værdien af den Syløn, Eleverne har sparet ved selv at sy dette Tøj, bliver det ca. 4,000 Kr. Elevbidraget har i alt været 3,963 Kr., saa Eleverne har allerede, medens de deltager i Kursuset, faaet deres Udgift til Undervisningspenge dækket med den Syløn, de har sparet. Statens Bidrag til Sykursus er 1000 Kr., Dansk Husflidsselskab har givet 200 Kr., Sogneraadet i Aars 20 Kr., ialt 1,220 Kr. i kontante Penge. Gaver af Penges Værdi er 206 Kr.
Der er i dette Aar vedtaget Love for D. K.’s praktiske Kursus. Lovene er trykt og udsendt til alle Kredsene. Birgitte Berg Nielsen er Kursusbestyrer for Husholdningskursus og Marie Steffensen for Sykursus, og de vil begge give Oplysning og Vejledning til de Kredse, der ønsker at faa afholdt Husholdnings- eller Sykursus.
Foruden disse Kursus har mange Kredse paa egen Risiko afholdt en Mængde Skræddersyningskur sus, der har været godt besøgt. Disse blev flere Steder støttet dels af Kommunen, dels af private.
Bladet.
Vort Medlemsblad har i Aarets Løb taget ivrig Del i Kampen for Kvindernes politiske Valgret, bragt Referater fra Rigsdagsforhandlingerne o. s. v. Det har haft Artikler om Kvindesagens betydeligste Skikkelser og bestræbt sig for at faa alt med, der kunde virke oplysende, agitatorisk og fremmende for Sagen.
Bladet kan bære sig - en meget glædelig Kendsgerning -. Vi skylder vor Redaktør en Tak for det store Arbejde, Tid og Kræfter, hun yder i Kvindesagens Tjeneste.
Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor
er kendt, ogsaa udenfor Foreningen, som et godt Oplysningskontor for alt, hvad der angaar Kvinder og særlig Kvindesagen.
Der udrettes et stort Arbejde, og uden dette vilde Agitationen ikke have faaet den Fart og Kraft, der er kommet i den i de sidste Aar.
Legatet.
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse har atter i Aar uddelt Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat paa 1000 Kr. til Kvinder, der søger Uddannelse til selvstændigt Erhverv. (10 Portioner à 100 Kroner).
Tak.
Mange Mænd og Kvinder udenfor Dansk Kvindesamf. har støttet os og vor Sag paa forskellig Maade ved Gaver, Foredrag o. s. v. Vi bringer dem vor bedste Tak derfor.
Samarbejdet.
Naar vi ser tilbage paa Aaret, der er gaaet, er der én Ting, der glæder os. Samarbejdet mellem Fællesstyrelsen og Kredsene og mellem Kredsene indbyrdes bliver stadig bedre. Landets Inddeling i Distrikter har gjort sit dertil. Og det gode Samarbejde er en saare vigtig Ting.
Genem Samarbejdet styrkes vi til Kamp og Udholdenhed for vor Sag.
Gennem Samarbejdet opdrages vi til politisk Valgret.
Ejer vi Kvinder Evner til at samarbejde om en Sag paa trods af de forskellige Lag i Samfundet, afvigende politiske Meninger, By-og Land-Interesser o. s. v., da har vi ogsaa dermed vist, at vi er modne til politisk Valgret. Thi deri ligger, at vi kan se bort fra vor egen Kreds, vore egne, personlige Forhold og se paa det Hele, paa Samfundets Vel.
Det maa ogsaa nævnes, at Dansk Kvindesamfund har faaet en ny Formand i det forløbne Aar. Det har sikkert undret mange, at det blev én af de yngre Kræfter, der blev udset dertil og ikke én af de ældre, mere øvede. Men Sagen var den, at de ældre, trofaste havde slidt saa længe og saa troligt, at de ikke syntes, de havde Kræfter til at begynde paany. Fru Stampe Feddersen, der i mange Aar som Næstformand har kæmpet for vor Sag saa trofast som faa, var selvskreven
til Pladsen, men turde ikke tage den paa Grund af vaklende Helbred. Saaledes gik det ogsaa andre.
Se da maa vi unge tage fat, vi, der er yngre i Arbejdet, men er besjælet af den samme Kærlighed til Sagen og den samme ærlige Vilje, der drev de ældre til at gaa i Spidsen i den Tid, da der krævedes Mod og Mands Hjerte og Kvindes Taalmod til at kæmpe for en Sag, der blev haanet og spottet.
Jeg maa her tænke paa den norske Digters Ord: »Den, der gaar foran i en Alvorsdyst, han sejrer ej, han kæmper kun og falder«. Og saaledes ser vi den ene efter den anden af de første store falde. Maatte vi have nogen tilbage, naar Sejren en Gang er vunden. Vi skal ære Pionererne, nu har vi gode Kaar, takket være dem.
Men vi beder de ældre i Arbejdet om at se med milde Øjne paa vor Færd og vise os Tillid, og jeg, som den nye Formand, beder alle Dansk Kvindesamfunds Medlemmer om at mødes med mig i et ærligt, trofast Samarbejde om vor Sag.
Vi er naaet til den politiske Valgrets Tærskel, gode Mænd og Kvinder har banet Vejen, nu staar det til os, Nutidens Kvinder, at vise, hvad vi evner.
Ro og Besindighed, Alvor og Styrke skal vi stræbe imod. En fast Vilje, en klar Tanke, et Arbejde til Fædrelandets Vel, det er vort Maal.
Lad os da hjælpes ad, alle Kvindesagens Venner, store og smaa, gamle og unge, hjælpes ad at føre vor Sag til Sejr, sætte Skulder mod Skulder, naa dertil, at Danmarks Kvinder maa være blandt de første, der faar Menneskeret.
b. Beretning fra Udvalget angaaende Kvinders Adgang til Embeder.
Overretssagfører A. Munch-Petersen: Det Udvalg for hvis Virksomhed jeg som Formand har den Ære at aflægge Beretning blev efter Fællesmødet i Holstebro 1909 nedsat til at arbejde for mulige Ændringer angaaende Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger samt arbejde for, at Kvinder opnaar samme Løn for deres Arbejde som Mænd.
Udvalget har haft sin Opmærksomhed rettet paa forskellige Omraader, hvor et Arbejde tiltrængtes for at skaffe Kvinder Adgang, og har ogsaa haft den Glæde udefra at modtage adskillige Henvendelser, der viser at Udvalgets Nedsættelse har haft sin Betydning.
Jeg skal i al Korthed nævne de vigtigste Punkter, hvor Udvalgets Overvejelse har resulteret i positive Skridt.
I Anledning af at Landets Skoleplaner var indkaldt til Revision, har Udvalget foranlediget, at der til Kirke- og Undervisningsministeriet er blevet indgivet et Andragende om, at der ved Skoleplanernes ny Affattelse ikke maatte bruges Udtryk, der maatte kunne hindre Kvinders Ansættelse som Overlærere og Inspektører, ligesom der samtidig paany er indgivet Andragende om at aabne Kvinder Adgang til disse Stillinger.
Ligeledes er der rettet en Henvendelse til samme Ministerium, om at Kvinderne maatte blive repræsenterede i den paatænkte Kommission til en Omordning af Tilsynet med Københavns Kommuneskole, og efter hvad Udvalget under Haanden har erfaret, vil der blive taget Hensyn til vor Henvendelse.
Til Indenrigsministeriet er der indsendt en Forespørgsel angaaende Muligheden af Kvinders Ansættelse som Postbude, men der er endnu ikke indløbet Svar herpaa.
Endelig har Udvalget drøftet Spørgsmaalet om Kvinders Ansættelse som Assistenter under Fattigvæsenet og Distriktsforstandere i København.
c. Beretning fra Udvalget angaaende Revision af Fabrikloven.
Louise Neergaard: Paa Fællesmødet i Fjor i Silkeborg sluttede Fabriklovudvalget sin Bening med en Udtalelse om, at Udvalget ikke kunde betragte sit Arbejde som absolut endt med Udarbejdelsen af det af Dansk Kvindesamfund til Regeringen indgivne Andragende vedrørende Fabriklovens Revision; man maatte afvente, hvorledes Regeringens Forslag kom til at lyde for derefter mulig at tage Affære ved Møder eller lignende.
Indenrigsminister Jensen-Sønderup forelagde - senere end forventet - den 8. Februar d. A. i Landstinget Regeringens Forslag, for hvilket der i sin Tid er gjort Rede i »Kvinden og Samfundet«. Her skal dog kortelig omtales, hvorledes Regeringsforslaget stiller sig til de vigtigste Punkter i Dansk Kvindesamfunds Andragende, der findes aftrykt blandt Lovforslagets mange Bilag.
Vort Ønske om at faa Fabriktilsynet udstrakt til mindre Virksomheder end hidtil er ikke bleven imødekommet. Man er bleven staaende ved at lade dette omfatte industrielle Virksomheder, der beskæftiger mindst 6 Arbejdere, dog saaledes som allerede nu er Tilfældet, at enhver Virksomhed, der benytter Maskinkraft, er underkastet Fabrikloven, uanset Antallet af Arbejdere. - Særlig farlige Maskiner maa ikke passes af Kvinder, »medmindre de er klædte i Mandsdragt og ikke bærer nedhængende Haar«. En Bestemmelse, som sikkert vil vække Opmærksomhed paa Landet, er den, der gaar ud paa fuldstændig at forbyde Børns Beskæftigelse ved alle ved mekanisk eller dyrisk Kraft drevne Maskiner, som kan medføre Fare for Liv og Helbred. - Efterhaanden har jo næsten enhver Bondegaard sit Tærskeværk eller sin Hakkelsesmaskine, drevne ved Hestekraft eller Vindmotor. Halvvoksne Børns Liv og Førlighed er ofte truet, naar de hjælper ved Arbejdet med disse Maskiner, og man hører ikke sjældent om Ulykker foraarsagede derved. Forbuddet er derfor meget priseligt; men noget andet er, om Landboernes Flertal vil være glade derfor.
Børnearbejdet i Fabrikker foreslaas af Regeringen fuldstændig forbudt indtil Skolepligtens Ophør. D. K.’s Andragende gik ikke slet saa vidt, idet man henstillede, at den nuværende Beskyttelse udvidedes fra 12 til 13 Aar, og at det fra denne Alder kun tillodes Børn at arbejde indtil 4 Timer daglig.
M. H. t. Hjemmearbejderne opfyldes vore Ønsker, for saa vidt som det paalægges Arbejdsgiveren (eller Mellemmanden mellem denne og Hjemmearbejderen) ved Opslag eller paa anden fyldestgørende Maade at give Oplysning om de for Arbejdet gældende Lønsatser. Herved haaber man at tilsikre Arbejderne det fulde Udbytte af deres Arbejde. Fremdeles paalægges det Arbejdsgiveren at give Fabriktilsynet Oplysning om Navn, Bopæl og Alder for de af dem beskæftigede Hjemmearbejdere; men da Tilsynet ikke er udvidet, vil denne Bestemmelse næppe faa synderlig Betydning. Arbejdet i Smaaværksteder og paa mindre Systuer med under seks Arbejdere vil ogsaa fremtidig kunne foregaa under daarlige sanitære Forhold, saaledes som det nu ofte er Tilfældet.
De 4 Ugers tvungen Barselhvile er bibeholdt, men man har ikke imødekommet D. K.s Ønske om, at den nuværende Adgang til ved Lægeattest at faa denne - ingenlunde for lange - Hviletid forkortet skulde bortfalde. Derimod har man efterkommet Henstillingen om, at den Hjælp der, om nødvendigt, skal ydes den paagældende Arbejder af det Offentlige under den tvungne Hviletid for Fremtiden ikke bør udbetales gennem Fattigvæsenet.
Derved vil det Skær af Fattighjælp, som nu klæber ved denne Understøttelse, der ikke har Fattighjælps Virkninger, falde bort.
Vi vidste jo paa Forhaand, at Regeringen var nødt til at foreslaa Forbud mod Kvinders Natarbejde, fordi en tidligere Regerings Repræsentant havde tiltraadt Berner Konventionen, og Dansk Kvindesamfund protesterede allerede paa Fællesmødet i Holstebro mod en saadan eensidig Indskrænkning i voksne, sunde Kvinders Erhversfrihed. Indenrigsminister Jensen-Sønderup gik dog ikke i sit Forslag videre end Berner Konventionens Bestemmelser, men foreslog at forbyde Kvinder at arbejde i industrielle Virksomheder i Tiden fra Kl. 10 Aften til 5 Morgen. Da Loven var for i 1899-1900 var det foreslaaede Forbud endnu mere vidtgaaende. Ministeren udtalte ved sin Forelæggelse af Loven, at han havde sine Betænkeligheder ved et Natarbejdsforbud for Kvinder alene. Dette er i Overensstemmelse med hans Holdning som Folketingsmand i 1899-1900, da han var med til at stemme Forbuddet ud.
Ved Fabriklovens første Behandling i Landstinget viste det sig, at Højres Ordfører, fhv. Indenrigsminister Bramsen og Socialdemokratiets, Hr. C. C. Andersen, var enige i, at et Forbud mod Kvinders Natarbejde var ønskeligt, ogsaa naar det gennemførtes for Kvinder alene og saaledes stillede disse uheldigt i Konkurrencen med deres mandlige Arbejdsfæller. Regeringspartiets Ordfører, Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen synes derimod ikke at være nogen Ven af et Særforbud.
D. K.’s Fabriklovsudvalg fandt det under disse Omstændigheder betimeligt at søge samarbejde med de Arbejdere, hvem Natarbejdsforbuddet vilde ramme, hvis det gennemførtes. Det viste sig, at de ikke var til Sinds stiltiende at finde sig i dettes Gennemførelse, omendskønt det socialdemokratiske Parti udtalte sig derfor. Resultatet af vore Forhandlinger med Arbejderne blev derfor Afholdelsen af et stort, offentligt Protestmøde i Studenterforeningens store Sal den 16. Marts. Indbydere til Mødet var, foruden D. K.’s Kbhvn.’s Kreds, »Kvindelige Trykkeriarbejdere« og »Kvindeligt Arbejderforbund«. Salen var fyldt til Trængsel af Kvinder og Mænd, deriblandt mange af Arbejderklassen. Talerne var: Frk. Louise Neergaard, Trykkeriarbejderske, Borgerrepræsentant Frk. Henriette Crone, Borgerrepræsentant Fru Thora Knudsen, Fru Johanne Jensen fra Kvindeligt Arbejderforbund, Borgerrepræsentant, Fabrikinspektør Fru Julie Arenholt og endelig Dr. Maikki Friberg fra Finland. Mødet afsluttedes med Vedtagelsen af følgende Resolution med alle Stemmer mod to Mandsstemmer:
»Kvindeligt Arbejderforbund, Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds, Kvindelige Trykkeriarbejdere og Kvinder og Mænd af alle Samfundsklasser samlede til Møde den 16. Marts 1911 i et Antal af 1200 protesterer mod Vedtagelsen af den Indskrænkning i Kvindens Erhvervsfrihed, som er foreslaaet i det forelagte Fabriklovsforslag § 25. Samfundsforholdene har medført, at Kvinden i stigende Grad tvinges til at ernære sig selv og andre ved sit Arbejde. Det er ikke muligt ved Særforbud at beskytte hende mod Misbrug af hendes Arbejdskraft. Indskrænkning af hendes Arbejdsfelt vil kun bevirke, at hun tvinges til at sælge sin Arbejdskraft billigere. Hensynet til hendes egen og hendes fødte og ufødte Børns Sundhed kan saaledes ikke tale til Gunst for Særforbud, thi Sundheden fremmes ikke ved en Forringelse af hendes økonomiske Stilling.
Vi anmoder ærbødigst Lovgivningsmagten om at være lydhør for vor Protest«.
Denne Resolution blev sendt til Indenrigsministeren, til Formænedne for Landstinget og Folketinget og til Formanden for Landstingets Fabriklovsudvalg, Gehejmeetatsraad Bramsen. Formændene for de tre Foreninger anmodede om at faa Foretræde for Landstingets Fabriklovsudvalg for yderligere mundtlig at fremsætte Grundene til, at man ikke ønskede et Særforbud gennemført. Gehejme-etatsraaden svarede, at dette Ønske senere skulde blive opfyldt, men det skete dog ikke i denne Rigsdagssamling. Forøvrigt er der ikke kommen Betænkning fra Landstingsudvalget, saa det er vanskeligt at forudsige, hvad Udfaldet vil blive baade med Hensyn til Natarbejdsforbuddet og de andre Spørgsmaal, hvor Dansk Kvindesamfund staar med en Ønskeseddel. Folketingets Mening kender man jo heller ikke.
Een Ting er der imidlertid Grund til at glæde sig over, nemlig at Kvinderne - uanset politisk Partistandpunkt - har kunnet finde hinanden og arbejde sammen i denne Sag. Det er udmærket Bevis paa, af Kvinderne, som saadanne, har fælles Interesser at varetage i Lovgivningsarbejdet, hvilket man fra mandlig Side ofte vil bestride, og at det derfor er af største Vigtighed, at vi faar politiske Borgerrettigheder.
d. Beretning fra Udvalget angaaende offentlig Forsorg for Enker og deres Børn.
Byraadsmedlem Elisa Petersen: Paa D. K.s Fællesmøde i Silkeborg 1910 blev Fællesstyrelsen af Fællesmødet anmodet om at støtte de Bestræbelser, som maatte fremkomme for at forbedre Enkers og faderløse Børns Stilling og tillige bemyndiget til at nedsætte et Udvalg, der skulde tage dette Spørgsmaal op til Behandling.
Paa D. K.’s Fællesmøde i Silkeborg 1910 blev Fællesstyrelsen af Fællesmødet anmodet om at støtte de Bestræbelser, som maatte fremkomme for at forbedre Enkers og faderløse Børns Stilling og tillige bemyndiget til at nedsætte et Udvalg, der skulde tage dette Spørgsmaal op til Behandling.
Ved Styrelsesmødet i September nedsaltes Udvalget, der kom til at bestaa af Fruerne Andersen, Dorf, Lemche, Riising Rasmussen, Overretssagfører Munch Petersen og jeg.
Udvalget har senere suppleret sig med Birkedommer Esmann, Wedelsborg Birk, og Frk. A. Paludan-Müller, København.
Udvalget har saa grundigt, som det har været muligt, sat sig ind i, hvad der angaaende dette Spørgsmaal har været fremme herhjemme og i Udlandet.
Ved et offentligt Møde, som D. K. den 27. Januar 1911 holdt i København, hvor Folketingsmændene Parkow, Brorson og Rasmussen fremsatte hver sit Partis Syn paa dette Spørgsmaal, stillede Udvalget følgende Resolution:
»Dansk Kvindesamfund retter herved en indtrængende Anmodning til Regering og Rigsdag om, at der snarest maa blive søgt gennemført en Lov, der sikrer Enker, som ikke kan erhverve det fornødne til deres uforsørgede Børns forsvarlige Underhold og Opdragelse, Hjælp hertil.
Indtil en saadan Lov kan gennemføres anmoder man om, at Staten vil stille saadanne Midler til Raadighed for Hjælpekasserne, at disses Bestræbelser for at holde Enker med Børn udenfor Fattigvæsenets Forsorg kan fastsættes.«
der efter at være vedtaget dér blev sendt til Regering og Rigsdag. Det vil være Dem bekendt, at Indenrigsministeriet gennem Folketællingslisterne i Aar har søgt Oplysning om, hvormange Enker og hvormange faderløse Børn, der findes her i Landet og tillige om disse Enkers Indtægtsforhold; først naar disse Oplysninger foreligger statistisk bearbejdede, mener Udvalget at kunne tage endelig Stilling til Spørgsmaalet.
e. Beretning fra Bannerudvalget.
Jutta Bojsen-Møller: Det Hverv, som paalaa Bannerudvalget ved dets Sammentræden i Efteraaret efter, at Fællesmødet i Silkeborg havde vedtaget Anskaffelsen af et Banner for Dansk Kvindesamfund, og efter at Fællesstyrelsen havde valgt til Medlemmer af Udvalget: Fruerne: Hostrup, lllum, Lemche, Boisen-Møller, Tolderlund,- var følgende:
1) At virke for Bidrag til Dansk Kvindesamfunds Banner, modtage disse og aflægge Regnskab derfor.
2) At tilvejebringe Forslag og Udkast fra kvindelige Kunstnere til Fremlæggelse paa Formandsmødet i Januar.
3) At skaffe Banneret færdigt til Afsløring paa Sommermødet i Nykøbing.
Der foretoges paa Fællesmødet i Silkeborg en Afstemning ved Haandsoprækning, som tilkendegav for det vordende Bannerudvalg, at der var mest Stemning blandt Tillidsmændene for, at Banneret kom til at bære Dronning Margrethes Billed og for, at man ikke indbød til en Konkurrence af Hensyn til Omkostningerne, uden at Bannerudvalget dog var bundet ved nogen af disse Afstemninger.
Paa Formandsmødet i Januar fremlagde Udvalget, der havde konstitueret sig med Fru Bojsen-Møller som Formand og Fru Illum som Sekretær og Kasserer, følgende Resultater af sin Virksomhed:
Oplysninger og Beregninger med Hensyn til de med Bannerets Montering forbundne Udgifter. - 3 Forslag i mer eller mindre færdige Udkast, henholdsvis forestillende:
1) Dronning Margrethe tilhest med de tre nordiske Vaaben forneden.
2) En Halvkrans af Blomster paa grøn Bund, ved deres Sammensætning udtrykkende, at Dansk Kvindesamfund spænder over alle Danmarks Egne. Ovenover Ordene: Dansk Kvindesamfund i Guldbogstaver med Motiver fra gammelnordiske Kvindesmykker.
3) Grøn Bund med Dansk Kvindesamfund i Guldbogstaver og nedenunder det danske Vaaben.
Endvidere forelaa der fra »Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder« en skriftlig Henvendelse om at maatte stille Forslag til Dansk Kvindesamfunds Banner.
Formandsmødet vedtog, at Tegneskolen maatte indsende Forslag indtil d. 15 Februar
og bemyndigede Bannerudvalget til at træffe den endelige Afgørelse i Forening med Forretningsudvalget, naar Tegneskolens Forslag forelaa. Der blev ogsaa her foretagen en Afstemning, som tilkendegav for Bannerudvalget, at Formændenes Ønsker overvejende gik i Retning af, at Banneret kom til at fremstille Dronning Margrethe.
Den 24. Febr. holdt Bannerudvalget og Forretningsudvalget et fælles Møde paa Tegneskolen, hvor Skolens Forslag var udstillede for Dansk Kvindesamfunds Medlemmer. Af Forslagene var der kun et, som mentes at kunne komme i Betragtning: En Snække for fulde Sejl i Guld paa hvid Grund med en Ramme af grønne Egeblade.
Samtidig havde Bannerudvalget modtaget fra Malerinden, Anna Munch, en Bannerskitse, fremstillende Dronning Margrethes Hoved fra Kvinden og Samfundet.
Da det imidlertid viste sig baade ved dette og et senere Møde, at Dronning Margretheforslaget alene for Emnets Skyld ikke havde Stemningen for sig, og da Forslaget med Snekken heller ikke fandtes fuldt tilfredsstillende, stillede Bannerudvalget Forslag om, at Bannerafsløringen udsattes til Dansk Kvindesamfunds Jubilæum i December, for at man kunde faa Tid til gennem en Konkurrenceindbydelse at aabne Vej for nye Løsninger, idet de indkomne Bidrags Sum nu tillod, at der udsattes en Præmie paa 100 Kr. for det antagne Forslag. Samtidig blev man enig om at henlægge Sagens endelige Afgørelse under Fællesstyrelsen, som en mere omfattende Repræsentation for Dansk Kvindesamfund.
Forretningsudvalget gik enstemmig ind paa dette Forslag, og der gjordes i en Artikel i Bladet Rede for de Bevæggrunde, der havde formaaet Bannerudvalget til at fravige Fællesmødets Beslutning om, at Bannerafsløringen skulde finde Sted paa Sommermødet i Nykøbing.
Der udgik herefter Indbydelse til ca. 60 kvindelige Kunstnere om at deltage i Konkurrencen paa de førnævnte Betingelser.
Som eneste Resultater af denne Indbydelse forelaa der paa Fællesstyrelsens Møde den 27. April to nye Forslag til Bedømmelse: »Faklen« af Billedhuggerinden Elna Borch og Guldhornet af Malerinden, Anna Munch og to smaa Udkast fra Malerinden, Frk. Frimodt, forestillende Dronning Margrethe-Hovedet. Desuden forelaa paany Anna Munchs Dronning Margrethe, 6 af Tegneskolens tidligere indsendte Forslag og Fru Bojsen-Møllers og Fru Illums Forslag fra Formandsmødet. Tilstede var 9 af Fællesstyrelsen og 2 af Bannerudvalgets Medlemmer.
Der foretoges 3 Afstemninger med det endelige Udfald, af 10 af de afgivne Stemmer delte sig lige imellem »Faklen« og «Guldhornet»,. den 11te stemte ikke. Dronning Margrethe fik i første Omgang 2, i anden Omgang l og i tredie Omgang ingen Stemmer. Fællesstyrelsen foretrak da istedetfor at afgøre Sagen ved Lodtrækning at lægge Valget mellem »Faklen« og »Guldhornet« i Fællesmødets Hænder, og at anmode de to Kunstnerinder om at udføre deres Udkast i fuld Størrelse mod et Vederlag af de allerede fastsatte 100 Kr. for det, som maatte blive foretrukket, og yderligere 50 Kr. for det andet. Dette er nu sket, og begge Forslag er ophængte i Salen her ved Siden af, for at De kan have Lejlighed til at gøre Dem bekendte med dem inden Afstemningen i Morgen, som vil finde Sted umiddelbart efter, at Fruerne Illum og Lemche har haft Ordet for at anbefale hver det, de har givet deres Stemme ved Fællesstyrelsemødet.
I Betragtning af, at Fællesstyrelsen ved Mødet den 27. April var mødt saa faatallig, har den nu ved Mødet i Dag besluttet at tage Sagen op igen. Et Flertal har derefter vedtaget foruden de to Udkast at forelægge Fællesmødet et Forslag om Dronning Margrethe, som Gyrithe Lemche nærmere vil beskrive.
Den 6. Juni var der indkommet fra Kredsene som Bidrag til Dansk Kvindesamfunds Banner 910 Kr. 47 Øre.
f. Beretning om Danske Kvinders Nationalraad, hvoraf D. K. er Medlem.
En trykt Beretning, 1909-1911, blev uddelt paa Mødet og kan faas ved Henvendelse til Hovedkontoret.
g. Beretning om Kvindernes Bygning.
Anna Olsen oplyste, at der intet nyt var foretaget i Sagen, da man ikke mener at kunne bygge, før man har 300,000 Kr., og foreløbig kun har noget over 100,000 Kr.
h. Beretning om den internationale Kvindevalgrets-Alliance, hvoraf D. K. er Medlem gennem Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund.
Th. Daugaard aflagde en Beretning, hvis Hovedpunkter vil findes i næste Nr.
111. Forslag om Nedsættelse af et Udvalg angaaende Børnelovgivningen,
Elisa Petersen: Det vil muligt være Dem bekendt, at Regeringen har nedsat et Udvalg til Revision af Loven af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer - den saakaldte Børnelov eller Værgeradslov. Dette Udvalg vil til Efteraaret afgive Betænkning og Spørgsmaalet vil da antagelig komme til Behandling paa Rigsdagen i Vinter.
I de 5 Aar, Værgeraadsinstitutionen har virket, er ialt 3476 Børn og unge Mennesker efter Værgeraadets Foranstaltning fjernede fra Hjemmet, deraf er 1335 Pigebørn, hvoraf de fleste over Konfirmationsalderen, dog har hverken i Overværgeraad eller i Inspektion nogen Kvinde Sæde.
Fællesstyrelsen ønskede gerne Fællesmødets Bemyndigelse til at nedsætte et Udvalg, der, naar denne Sag kommer frem, følger med og muligt griber ind, hvor det finder det fornødent.
Forslaget vedtoges enstemmigt.
IV. Nedsættelse af en Valgstyrelse til at lede og ordne Valgene under Punkt XII.
Birgitte Berg-Nielsen, Helga Meyling (København), Bartholine Jørgensen (Aalborg) og Kristine Rasmussen (Odense) valgtes.
Offentligt Møde.
Om Aftenen afholdtes et stærkt besøgt Friluftsmøde ved den idyllisk beliggende »Sundby Færgegaard« ved Guldborgsund.
Ingeborg Tolderlund, Thisted, talte om Dronning Isabella. Højskoleforstander Schmidt, Nørre Ørslev, om »Kvindesagen og Landboerne«. Gyrithe Lemche, Lyngby, om »Kvindernes Valgret«.
I den smukke Aften tog de mange »Sct. Hans-Blus«, som blev tændt langs Kysten, sig fortræffelig ud. De to største Blus var tændt af Færgegaardens gæstfrie Beboere, der ogsaa havde sørget for et vellykket Luftfyrværkeri.
»Frivilligt Drengeforbund« førte, i Procession og med klingende Spil, Deltagerne til og fra Mødestedet.
Søndag den 25. Juni.
XII. Valg af Medlemmer til Fællesstyrelsen, af Stedfortrædere, Tilsynsmænd og Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad og Kvindernes Bygning.
Følgende Medlemmer af Fællesstyrelsen afgik efter Tur: Fruerne Carstensen, Hostrup, Petersen, Riising Rasmussen, Scheuer, Tolderlund og Frk. Olsen; udenfor Tur fratraadte Fru Stampe Feddersen og Overretssagfører Astrid Rickmann, endvidere valgtes et Medlem
i Stedet for Fru Dorf, der er fratraadt i Aarets Løb.
Villige til Genvalg var: Fruerne Carstensen, Petersen, Riising Rasmussen, Scheuer, Tolderlund og Frk. Olsen.
Genvalgte blev: Anna Olsen (Kbhvn), Esther Carstensen (Kbhvn.), Marie Riising Rasmussen (Odense), Bothilde Scheuer (Kbhvn.), Elisa Petersen (Næstved), Ingeborg Tolderlund (Thisted), Astrid Hostrup (Aarhus); og nyvalgtes: Birkedommer Esmann (Fyn), Thora Knudsen (Kbhvn), Laura Wilkens (Kbhvn). Stedfortrædere blev: Elise Bjerre (Sorø), Ida Holck (Maribo), Theodora Lang (Silkeborg), Rigmor Schmidt (Rønne) og Nelly Hansen (Esbjerg).
Til Revisorer genvalgtes: Marie Illum og Eline Hansen (Kbhvn).
Til Repræsentanter i Danske Kvinders Nationalraad genvalgtes: Anne Bruun og Th. Daugaard (Kbhvn).
Til Repræsentant i Kvindernes Bygning genvalgtes Anna Olsen (Kbhvn).
Beretningen om Mødet fortsættes i næste Nummer.
