« Tilbage til søgeresultaterne
Kongressen i Stockholm
Nogle Indtryk.
Atter en afsluttet international Kongres for Kvindevalgret, og der er sikkert blandt Deltagerne Enstemmighed om, at den har været vellykket i enhver Henseende. Det maa siges at være dristigt med 2, undertiden med l Aars Mellemrum at kalde Kvinder sammen fra alle Jordens Egne paa en Dagsorden, der i Virkeligheden kun har det ene Punkt »Valgret«. At det lykkes saa vel, at den rette Stemning er til Stede, saa den ved Lejlighed løfter sig til sublime Højder, vidner for det første om, at Kvinderne i alle Lande samler sig om politisk Ligestilling med Mændene som det bærende, det centrale i Kvindesagen, men desuden er det et Vidnesbyrd om Alliancens geniale Overledelse, der formaar at hidkalde betydelige Kvinder fra Jordens fjerneste Egne, og at lægge Kongressen saaledes til Rette, at ikke alene de tilstedeværende, men hele det Land, hvori den holdes, faar Indtryk af, at her er ydet noget betydeligt, udrettet et virkeligt stort Arbejde, baaret frem af Kvinderne selv. En sikker Disciplin er synlig til Stede, Programmet gennemføres, selv om Styrelse og Delegerede segner af Træthed.
De svenske Kvinder har stor Ære af deres Del af Arbejdet. Længe før Stævnet følte vi den faste Haand, og overalt, fra det Øjeblik man satte Foden paa Stockholms Grund, mødtes man af den sikre Ordning, der er en velgørende Støtte for Arbejdet. Man havde Følelsen overfor denne Kreds af svenske Kvinder, at det var de ypperste, der havde meldt sig til Tjeneste, ingen holdt sig tilbage; det var en Nationalsag, at Sverrig skulde vise sig ogsaa paa Kvindesagens Omraade som den sikre Kulturpost mod Nord, Bæreren af de store historiske Minder.
Et Væld af Blomster fremtrylledes overalt, hvor Kongressen holdt Møder og Fester, Arrangementet vidnede overalt om en fin, udsøgt Smag, de svenske blaa og gule Farver samt Alliancens gule og hvide var de fremherskende.
En af de store Begivenheder var Præsidentens, Mrs. Chapman Catts Tale i »Musikaliska Akademien«. Mrs. Catt lagde atter her for Dagen sit store Kendskab til Valgretsbevægelsens Stilling i alle Verdens Lande. Med aldrig svigtende Hukommelse fremdrager hun de Træk, der er særegne for Bevægelsen i hvert Land og samler dem til et slaaende Bevis paa Bevægelsens sikre Fremgang. Ved dette Møde foregik Overrækkelsen af det internationale Banner, der kom som en Gave fra Sverrig. Banneret virkede pompøst, udført paa hvidt Brokade med Guldbroderi, Alliancens Forbogstaver, omgivet af en gylden Sol. Foruden Banneret fra Sverrig har Alliancen fra Amerika faaet et Flag ogsaa i hvidt og gult, den er saaledes ved denne Kongres blevet rigere paa Attributer, ligesom Mrs. Chapman Catt er blevet hyldet som den ukronede Dronning over 24 Nationer.
En Triumf var det for de svenske Kvinder, at Pastor Anna Shaw prædikede i Gustav Vasa Kirken; hvad det frisindede Norge ikke kunde tilstede hende, naaedes i det mere konservative Sverrig.
I Kongressen deltog flere af Sverrigs Biskopper, - v. Scheele, Biskoppen fra Visby holdt Festtalen ved Middagen paa Hasselbacken.
Højdepunktet af Begejstring naaedes ved Mødet i Operaen, hvor de bedste Talere fra alle Lande for et tæt besat Hus ydede deres bedste paa Veltalenhedens Omraade. Over dem alle stod dog Selma Lagerløf, der paa sin rolige Maade, uden al rethorisk Sving, fremsagde sit Prosadigt til Hjemmets Forherligelse, og med sine vidunderlige Øjne og Lyden af sin Stemme fangede alle disse fremmede
Menneskers Opmærksomhed til Trods for, at de intet forstod af Ordene.
Efter at hun havde sluttet, brødes den dybe Stilhed af vældigt Bifald, medens alle Tilhørerne hyldede hende ved at rejse sig.
Foruden Friluftsmøde paa Skansen, et Møde i Folkets Hus og et i K. F. U. K. bød Kongressen paa stilfulde Fester i Grand Hotel Royal, Hasselbacken og Saltsjøbaden. Thiels Galleri stod aabent for Kongressens Deltagere, der fyldte de dejlige Rum i det pragtfulde Hus og beværtedes med Forfriskninger i den smukke Have. Køreturen gennem Byen og Djurgaarden i ca. 100 Vogne, alle prydede med gule og hvide »Rösträttsflag« var en udmærket Demonstration.
Ogsaa nogle af Stockholms gode Mænd stiftede vi Bekendtskab med, idet der dannedes en svensk Mands-Liga for Kvindestemmeret. I København gjorde vi ikke i 1906 Bekendtskab med saadanne Forbundsfæller, i Amsterdam modtoges med Begejstring en Repræsentant for den engelske Mands-Liga, i Stockholm var 4 saadanne repræsenterede foruden at den 5te dannedes.
Ellers godtgjorde Kvinderne, at de kunde magte alt, kvindelige Studenter var Pager med blaa-gule Skærf, en Kantate blev sunget, skrevet af en Kvinde, Musikken komponeret af en Kvinde, et Kor af unge Kvinder fra Gøteborg under en kvindelig Dirigent udførte ved flere Lejligheder den sanglige Del og for endelig at vise, at Kvinder bogstavelig kan klare Skærene, styredes Dampskibet paa Udflugt i Mälarens Skærgaard af en kvindelig Styrmand.
Eline Hansen.
Fra Forhandlingerne.
»En Kongres bestaar af Modtagelsesfrokost, Navneopraab og Afskedsmiddag«. - Hvis dette for Mændenes Kongresser har noget paa sig, saa skal det siges, at Kvinderne gaar Særveje her. - Vel havde svenske Kvinder med storstilet Gæstfrihed drysset henover Ugens Program en Regn
af stilfulde »Agitationsfester«, (vil vi kalde dem, thi ingensinde slap man Sagen af Øje), men vor utrættelige Præsident støttet af sit dygtige Forretningsudvalg havde saavist sørget for Ligevægten ved alle de mange og værdifulde Sager, hun havde sat paa Dagsordenen efter et skønsomt og retfærdigt Valg blandt de Mængder af Forslag, som var indsendt til denne - den største - Kongres, vor Alliance endnu har oplevet.
Den livlige Deltagelse i Forhandlingerne, svarede til Programmets Vægtfylde. - Grundig, praktisk Kundskab, overlegen Dygtighed, imponerende Veltalenhed paa Deltagernes Side prægede de interessante Forhandlingsmøder fra først til sidst, og endnu en Ting, som det ikke er af Vejen at fastslaa, især da det gælder en Kvindeforsamling: en gennemført korrekt parlamentarisk Holdning, der iøvrigt foranledigede en Udtalelse om, at det for den Sags Skyld godt kunde have været en Mandsforsamling. (For den, der har overværet en Del Mands-Vælgermøder er Komplimenten maaske lidt vildledende).
Mrs. Chapman Catt er ubønhørlig, naar det gælder de Delegeredes Pligter imod Kongressen. Hun begyndte med at oplyse, at Møderne aabnedes præcis, at »Hammeren« (Erstatning for Dirigentklokken) faldt paa Minutten, »selv om kun Dirigenten og Protokolføreren er mødt«.
Den samme Lydighed mod det af Kongressen ved det første Møde antagne Program fulgtes helt igennem saavel fra Ledelsens som fra Deltagernes Side, og gjorde det muligt trods Oversættelser og Gentagelser (oh, Volapyk - Esparanto - Ido, hvor bliver Du af) at ekspedere følgende Sager, der er taget i Flæng af det righoldige Program:
Optagelse af nye Forbund fra Island, Serbien, Danmark (Landsforbundet) og Finland. Det oplyses af Komiteen for Optagelse, at alle de nye Forbund staar i Overensstemmelse med de gældende Regler, og at den paabudte Nationalkomite er dannet for de Landes Vedkommende, hvorfra et Forbund allerede var optaget.
Beretning fra vort fortræffelige lille (altfor lille) internationale Blad »Jus Suffragii«, hvis alvidende Redaktør Martina Kramers er en af de betydeligste blandt Arbejderne for vor fælles Sag. - Det vedtoges at udvide Bladet, der har 940 Abonnenter i 27 Lande. (Ubegribeligt at Kvinder ikke udnytter denne let tilgængelige Kundskabskilde meget mere!)
Den sympatiske Mrs. Stanton Coit, der er Alliancens Kasserer oplyser, at hun har et klækkeligt Overskud i sin Kasse, paa hvilket man iøvrigt senere paa forskellig Maade gør Attentat og vedtager at omsætte i Agitationsstof af forskellig Art.
»Hvorledes kan de Lande, der har Valgretten yde bedre Hjælp i Agitationen?« Efter en særdeles livlig Diskussion kunde følgende Raad noteres: Udspredelse af Udtalelser af bekendte Mænd. Den Resolution, som den avstralske Regering havde vedtaget og oversendt til det engelske Parlament, anbefales det i høj Grad Landene at lade oversætte og sprede. Fra Norge fremholder man Nødvendigheden af gennem Udtalelser af bekendte Kirkens Mænd at sikre sig Støtte hos de særlig kirkesagsinteresserede Kvinder.
Under Omtalen af at sikre sig Pressens Hjælp i Arbejdet manes Landene stærkt til at sørge for, at forfalskede og usande Efterretninger, som bl. a. for de engelske Kvinder Vedkommende i de sidste Aar har oversvømmet en vis Del af Pressen, uopholdeligt og eftertrykkeligt bliver tilbagevist gennem det paagældende Lands Kvindevalgretsforbund, der straks maa søge Forbindelse med det bagtalte Lands Kvindeorganisation for at udrustes med sande Meddelelser om de paagældende Forhold. (Danske Blade har jo vrimlet af tendentiøse Meddelelser, det skal i Fremtiden blive interessant at undersøge Pressens Loyalitet overfor en neutral Sag).
Til at begynde med tog man i Stockholm straks fat paa at korrigere den svenske Prof. Reuterskiøld, der, som omtalt her i Bladet paa den svenske Regerings Anmodning har udarbejdet en Beretning om Kvindevalgretten i andre Lande. Finland, de foren. Stater og flere protesterede kraftigt imod den Medfart, der var bleven deres Lands Bevægelse til Del, og den svenske Regering saavel som Prof. R. fik tilsendt en Skrivelse, hvori Alliancen misbilligede Prof .’s Fremgangsmaade!
Blandt de mange andre Ting, som vedtoges, kan nævnes:
En Protest mod Udtrykket »Almindelig Valgret« i de Lande, hvor Kvinderne ikke har Valgret. (Det er akkurat 3 Aar siden D. K. paa Forslag af Fru Stampe-Feddersen begyndte at protestere herimod ved vore, velkendte Plakater).
En Resolution, hvori alle Kvindeforeninger, der arbejder for kv. pol. Valgret opfordres til, naar Spørgsmaalet er særlig brændende i Landene at arbejde sammen.
Et Forslag om at lade udarbejde statistiske Tabeller over Kvindernes sociale og økonomiske Stilling. En Komite bestaaende af Fabriksinspektørerne Vera Hjelt (Finland) og Betzy Kjelsberg (Norge) samt Mrs. Gobden-Sanderson (England) nedsattes.
Et Forslag om at lade udarbejde en Oversigt over de forskellige Landes Love m. H. t. Kvindens retslige Stilling.
Et Forslag om, at Dommer Lindsays Beretning om Kvindevalgrettens Virkning i den amerikanske Stat Colorado oversættes til Fransk og Tysk og udgives af Alliancen.
Af særlig Interesse var naturligvis Beretningerne fra de Lande, hvor Kvindevalgretten er indført: nemlig: Australien, Ny Zeeland, Finland, Norge og 5 af de for. Stater.
Om Pladsen i »Kvinden og Samfundet« nogensinde tillod det, da vilde det være af største Betydning for vore Medlemmer gennem Optagelse af disse Beretninger at faa Adgang til overbevisende Tal og Kendsgerninger, der vilde give Svar paa mangt et Udfald imod Valgrettens Indførelse, og som vilde støtte i Agitationen.
Spørgsmaalet om Kvindevalgretsbevægelsens Stilling til de politiske Partier og omvendt var forlangt paa Dagsordenen af flere Lande, noget der viser, hvor brændende det er. Langt det overvejende Antal, der deltog i denne Forhandling, tilraadede: Neutral Stilling til man faar Valgretten, derefter Tilslutning til de forskellige politiske Partier efter hvers Overbevisning, ikke før. Navnlig fra England hævdes det med Styrke, at de Kvinder, der har sluttet sig til et bestemt politisk Parti, er en stor Hindring for Valgretsarbejdets Fremgang, fordi de ser partipolitisk paa den.
For Sveriges Kvinder maa denne Diskussion have været særlig interessant. »Landsföreningen for Kvinnans Politiska Rösträtt« har nemlig fornylig (efter Kongressen) vedtaget en Resolution, hvorved de anbefaler at arbejde for liberale og socialdemokratiske Kandidater ved de kommende Valg til »Andetkammer«. Det betones fra Ledernes Side, at det er Højres (Regeringspartiets) afvisende Holdning overfor Kvindevalgretten, der har tvunget Bevægelsen ud af sin hidtidige Neutralitet.
Muligt kan »Kv. & Samf.« en anden Gang ofre lidt mere Plads, paa en Redegørelse for de maalbevidste svenske Kvinders Beslutning.
Som sidste Punkt paa Dagsordenen stod Afgørelsen om, hvor næste Kongres om to Aar skal holdes.
Ungarn og Østrig talte med lige stor Varme hver for sit Land og indbød med Hjertelighed alle Sagens Venner til Gæster. - Ungarn (Budapest) fik de fleste Stemmer, men Kongressen vedtog at give en af Dagene i Kongresugen til en Demonstrationsdag i Wien.
De to Aar, der ligger imellem, benytter vor Præsident til en Jord-Omrejsning for at agitere for vor Sag. Hun lovede os at bringe en Repræsentant for en Kvindevalgretsforening i Japan med sig til Budapest.
Den Arbejdsmand, som fornylig ved hendes Afrejse fra Gøteborg Havn med Undren hørtes at sige til sin Kone: »Hun giver hele sit Liv alene for den Sag«, har saavist Ret.
Ved Kongressen talte følgende Medlemmer af den danske Delegation:
Elna Munch, Helen Clay-Petersen, Eline Hansen, Meta Hansen, Nelly Hansen og Johanne Blauenfeldt.
