« Tilbage til søgeresultaterne

Williamina Paton Fleming

« Se emneord

Afdelingschef ved Harvards Observatorium.

Igen er en af de dygtige Kvinder kaldt bort; en af dem vi daarligst kan undvære, fordi hun i en ganske usædvanlig Grad forenede videnskabelig Indsigt, praktisk ad­ministrativ Dygtighed - altsaa det man plejer at kalde »mandlige Egenskaber« - med udpræget »kvindelige« do. Hun var en varmhjertet, sympatisk Natur, levende interesseret i alt, hvad der rører sig i Li­vet, - hun vilde endogsaa i denne Som­mer have foretaget en Ballonudflugt! Hun elskede sit Hjem, var overordentlig dygtig til og havde megen kunstnerisk Smag for Haandarbejder; og hun viste os, at mange Aar, tilbragt med Arbejde i de høje Viden­skaber, ikke i nogen Retning behøver at berøve en Kvinde hverken Charme eller det karakteristiske for hendes Køn.

Mrs. Fleming var født den 15. Maj 1857 i Dundee, Skotland, og døde d. 21. Maj 1911 i Boston, Massachussets. Hun stammede fra en Familie, Grahams, der i tidligere Slægtled kaldtes »de kæmpende Grahams«, og hun har sikkert faaet Mod og Energi i Arv fra disse Forfædre - hvad hendes Liv bærer Vidnesbyrd om.

Mrs. F. var Datter af Mary f. Walker og Robert Stevens. For 51 Aar siden aabnede Faderen den største Billedskærer- og Forgylderforretning i Nordskotland; men i al sin Fritid syslede han med Fotografe­ring, der havde hans største Interesse; han siges at være den første, der indførte Da­guerreotypiet i Storbritannien.

Han døde, da Williamina var 7 Aar, og hun blev saa sendt til en offentlig Skole i sin Fødeby. Da hun blev gammel nok - d. v. s. saa ung som mulig - blev hun Lærerinde, og hendes Uafhængigheds- og Ansvarsfølelse blev saaledes tidligt udvik­lede.

Et Par Aar efter forlod hun Skolen og ægtede James Orr Fleming. Kort efter Bryllupet rejste det unge Par til Amerika. Meget snart efter Ankomsten hertil tvang Forholdene Mrs. F. til at tage fat paa et eller andet Arbejde. Hun kastede sig over Bogføring, idet hun satte sig som Maal at blive fuldkommen dygtig deri - dette førte hende indirekte til hendes egentlige Livsarbejde: Astronomien.

En af Fakultetet paa Harvards Obser­vatorium ønskede en Kopist. Mrs. Fl. søgte og fik denne Plads (Aar 1881) og overtog snart efter en Del af Beregninger­ne. Hun var begejstret over dette Arbejde og satte al sin Energi og sin glimrende Hu­kommelse ind paa det. En af de astrono­miske Professorer fandt en Dag en af hen­des Beregninger, og Følgen blev et grun­digt Kursus i Astronomi. Hendes store Ev­ner blev opdagede, og med Anerkendelsen af dem blev for hvert Aar Ansvaret for større og større Felter lagt paa hende, ind­til hun rykkede op til at beklæde en af de vigtigste Stillinger ved Observatoriet, nem­lig som Chef for det astrofotografiske Bibliotek. Denne Samling er enestaaende i sit Slags i Verden, idet den indeholder over 200,000 Plader af Himmellegemer, hvert Aar siden 1890 komplet og partielle Registre fra 1886.

En Del af hendes Arbejde var admini­strativt; hun havde 12 Kvinder under sig, hvis Arbejde hun ordnede og førte Tilsyn med. Denne Del af hendes Pligter tog saa megen Tid, at hun kun havde lidt tilovers til sine videnskabelige Arbejder; og det var ved at arbejde strengt hver Dag, holde korte Ferier, at hun naaede saa meget, som hun gjorde.

Hendes Arbejde med Pladerne bestod i at ordne dem, mærke dem saadan, at hver enkelt lod sig finde i et Øjeblik, op­bevare dem saadan, at man ikke risike­rede, de gik itu, og undersøge Billedet paa dem.

Ved dette sidste, som hun foretog med Lampe, lagde hun et saadant Skarpsind for Dagen, at hun fandt 10 (ti) af de 17 nye Stjerner, som er opdagede i de sidste 25 Aar, og over 300 Stjerner med variabelt Lys; endvidere klassificerede hun 10,351 Stjerner m. m.

Da hun blev syg, var hun i Færd med et stort Værk, hvis snarlige Fuldendelse og Udgivelse højlig ønskes af Astronomer.

Deri findes bl. a. Kataloger over adskil­lige 1000 Stjerner af 3die Rang, over de variable Stjerner, hun fandt, med Kopier af over 100 Plader, der viser Stjernernes forskellige Lysstyrke, m. m. m.

Mrs. F. blev hædret paa forskellig Maade; hun var Æresmedlem af Royal Astronomical Society i London, en Ære, som hun deler med kun 4 andre Kvinder. Hun var eneste Æresmedlem af Wellesley Col­lege. Hun var et aktivt og begejstret Med­lem af Astronomical and Astrophysical So­ciety of America; Medlem af Société Astronomique de France; og sidste Vinter fik hun Guldmedalje fra Sociedad Astronomica de Mexico; og endelig var hun den eneste Kvinde, hvis Navn nogen Sinde er forekommet i en af Harvards 5 aarlige Ka­taloger.

Hun var kun syg en Maanedstid, og deraf tilbragte hun de sidste 14 Dage paa Hospitalet.

Hun efterlader sig en Søn, der er en dygtig Mine-Ingeniør i Chile.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner