« Tilbage til søgeresultaterne
Frigga Carlberg
60 Aar.
Det var i de bevægede Kongresdage i Sommer i Stockholm.
Delegerede fra Sverige, Norge, Finland og Danmark mødtes til en »skandinavisk
Frokost« i »Operakælderen«. - Jeg havde min Plads ved Siden af Ellen Hagen, den unge sympatetiske Formand for Uppsala Kvindevalgretsforening.
»Jah, Frigga er her,« svarer hun paa mit Spørgsmaal og præsenterer mig for Forfatteren, den skattede intelligente Agitator for Kvindens Valgret, den kendte Arbejder i det sociales Tjeneste, Frigga Carlberg fra Gøteborg. -
Der er en egen stilfærdig Varme i Frigga Carlbergs Haandtryk, et velgørende roligt Lys i hendes Øjne, en Harmoni over hendes Person, som øjeblikkelig bygger Bro mellem hende og den, der for første Gang staar overfor hende, og som fortæller om et direkte, forstaaelsesfuldt og kønt Forhold til Livet. -
Mange Ord vekslede vi ikke. Kongresdage er travle - stadig skiftende Indtryk tillader ikke, at man tøver for længe ved det enkelte. En Notits et Par Maaneder senere i svenske Blade om at Frigga Carlberg bliver 60 Aar vækker imidlertid det slumrende Minde og man glæder sig over Udsigten til at beskæftige sig nærmere med den i vide Kredse kendte Kvindesagskvinde.
Det er karakteristisk for Frigga Carlberg, at hun, om hvem sikkert mange rosende Ord har lydt i Skrift og Tale, paa Opfordring om at forsyne et Blad med Oplysninger om sig selv - sender et lille bitte Udklip, der i knap Kalenderstil aabenbarer nogle Data, og som bogstavelig drukner i et anseligt Antal vedlagte Skrifter om de sociale Virksomheder, hvis trofaste Tjener hun er, og hvis Ideer hun i sine Skrifter hylder med en Alvor og et Snille, som betager og indtager.
Denne Trang til at give Sagen Førstepladsen, gaar som den røde Traad gennem alt, hvad hun har sat sit Navn under. - Den viser sig f. Eks. i ømme og kloge Ord om hendes smaa »Myrbarn«, for hvem hun som Overinspektør for 7 Børnehjem, oprettet af Foreningen »Myrerne«, er et forstaaende og kærligt Forsyn. Intet Arbejde synes for svært for »Tant Frigga«, naar blot »de många små, som sakna ömhet och skydd« kan nyde godt deraf. -
Den uindskrænkede Tillid, som nydes af denne godgørende Forening, ses bedst af de store Gaver - hvoriblandt en paa 152,000 Kr. - der strømmer ind til den og betroes til en Ledelse, der efter Løfte til den afdøde Stifter, Carin Nordgreen, skal være »syv frisindede og velagtede Kvinder«, blandt hvem F. C. altsaa for Tiden har Forsædet.
Siden 1906 har F. C. endvidere som Forstander for Vest-Sveriges Centralforbunds Oplysningsbureau - hvor hundrede af forpinte og ulykkelige Mennesker i alle Aldre søger hendes Raad, - været betroet en Stilling, som utvivlsomt kræver stor Indsigt og Taalmod.
Som Fattigforstander, som Formand i Gøteborgs Kvindevalgretsforening, som Medlem af Centralstyrelsen for Landsforeningen for samme Formaal, som Sekretær i »Første Maj-Blomsten«s Centralstyrelse o. s. v. gør F. C., der tillige (efter »Dagny«) er »Hustru, Mor og Mormor i disse Ords smukkeste Betydning«, en værdifuld Indsats i det sociale Arbejde i sit Land.
Den høje Anseelse, hun nyder, er en naturlig Følge af den Maade, hvorpaa hun løser alle disse Opgaver.
Følgende lille Tildragelse vil vise, hvor hun har forstaaet at angive de Veje, hun vil rydde:
En Gøteborg Journalist, der en Gang skrev en fingeret Enquete: »Hvad vilde jeg gøre om jeg ejede Gøteborg?« formulerede følgende Svar fra F. C.:
»Jeg vilde indføre en ordnet og menneskelig Fattighjælp, og jeg vilde gøre Gøteborg til et Samfund, hvor Kvinderne blev betragtet som Mennesker«.
»Netop paa Kornet det, jeg vilde have svaret selv,« sagde Frigga Carlberg, og tilføjede: »Maatte hele Jorden en Gang blive et Sted, hvor Kvinderne bliver betragtet som Mennesker«.
Det gør godt at standse ved Frigga Carlberg og hendes bramfri Virken. Skandinaviske Kvinder vil enes om af Hjærtet at ønske hende Kræfter til at fortsætte og »Kvinden og Samfundet« føjer sin ærbødige Lykønskning til alle dem, som ved hendes 60aarige Fødselsdag er bragt hende.
Hendes Ordsprog er »För rättfärdighets skull«.
Omstaaende Flyveskrift, som vi aftrykker med Forf. Tilladelse, viser, hvor direkte hun er i sin Agitationsmaade for ogsåa at vække Retfærdighedsfølelsen og -kravet hos andre.