« Tilbage til søgeresultaterne
Agitationsugen for Kvindens politiske Valgret
Agitationsugen for Kvindens politiske Valgret
deri Aar afholdtes i Ugen fra den 17.-24. Sept., synes - at dømme efter de Meddelelser, der foreligger ved Redaktionens Slutning - at have været usædvanlig vellykket.
Begunstiget af det herligste Efteraarsvejr har følgende Talere i den forløbne Uge rejst fra Sted til Sted og overalt fundet en udmærket Stemning, omend flere af dem kunde have ønsket sig et større Publikum. (Antallet paa Tilhørerne har varieret fra ca. 30 til ca. 500. - Det jævne Besøg synes at have været fra ca. 60 til ca. 150).
I 1. Dis. talte Elisa Bjerre (Sorø), i Ribe Tarm, Tistrup, Nr. Nebel og Esbjerg.
I 2. Dis. talte Redaktør Esther Carstensen (Kbhvn.), i Herning, Skive, Holstebro, Lemvig, Ulfborg og Ringkøbing.
I 3. Dis. talte Folketingsmand Mads Larsen (Otterup), i Randlev-Bjergager, Gylling,
Haldrup, Lundum, Hatting, Aale og Løsning - og Byraadsmedlem Marie Hjelmer (Præstø), i Tørring og Føvling-Haarup.
I 4. Dis. talte forh. Indenrigsminister Sigurd Berg (Kbhvn.) og cand. phil. Helene Berg (Gentofte), i Aarhus, Fabriksinspektør Julie Arenholt (Kbhvn.) i Bering, Højskolemoder Astrid Hostrup (Vejlby), i Hørning og cand. phil. Helene Berg tillige i Haarlev og Odder.
I 5. Dis. talte Journalist Nelly Hansen (Esbjerg), i Viborg, Hobro, Kjellerup og Vinderslev.
I 6. Dis. talte Borgerrepræsentant Thora Knudsen (Kbhvn.), i Aalborg, Aabybro, Vedsted, Aars, Løgstør og Ranum.
I 7. Dis. talte Dr. phil. C. N. Starcke (Kbhvn.), i Vraa, Frederikshavn, Hjørring, Sæby, Bindslev og Løkken.
I 8. Dis. har man af forskellige Grunde undtagelsesvis maattet henlægge Agitationsugen til et senere Tidspunkt.
I 9. Dis. talte Byraadsmedlem Marie Hjelmer (Præstø), i Fredericia, Vamdrup, Viuf, Kolding og Drejning, sidste Sted sammen med Dr. Scharling (Brejning).
I 10. Dis. talte D. K.’s Æresformand, Jutta Bojsen-Møller (Kbhvn.), i Gelsted, Kerte, Assens, Otterup, Odense, Kerteminde, Faaborg, Svendborg og Udby-Ejby-Balslev, - og Overretssagfører Munch-Petersen (Kbhvn), i Middelfart, Aarup og Røjle.
I 11. Dis. talte Folketingsmand Dr. H. L. Møller (Kbhvn.), i Hillerød, - Assistent Astrid Paludan-Müller (Kbhvn.), i Helsingør, Sorø og Tersløse, - forhv. Folketingsmand Abrahamsen (Kbhvn.), i Frederikssund og Korsør, - Fabriksinspektør Julie Arenholt (Kbhvn.), i Næstved, - Fanny Ridiger (Præstø), i Ørslev og Stege, - Byraadsmedlem Marie Hjelmer i Jungshoved, - og endelig Lærer Kæstel-Arløse i Marvede-Hyllinge.
I 12. Dis. talte Forf. Gyrithe Lemche (Lyngby), i Stubbekøbing, Nr. Ørslev, Sakskøbing og Maribo. (5 Møder, som her var planlagt, maatte desværre paa Grund af Sygdom opgives i sidste Øjeblik).
Med 13. Dis. (Brande, Dover, Ry, Silkeborg og Skanderborg) har Hovedkontoret desværre ikke haft Forbindelse, da dette Dis. ikke har meldt Formand.
I 14. Dis. talte Seminarieforstander Birgitte Berg-Nielsen (Kbhvn.), i Rønne (Bornholm).
Ialt afholdtes der 73 Møder.
Nedenstaaende Resolution vedtoges overalt enstemmigt med Undtagelse af et enkelt Sted, hvor én (en Kvinde) stemte imod. Et Par Steder stemte enkelte af Tilhørerne ikke.
Danske Mænd og Kvinder, samlede til Møder for Kvindens politiske Valgret i Dansk Kvindesamfunds Kredse Landet over - i Ugen fra den 17. til 24. September, - opfordrer Lovgivningsmagten til at arbejde for en snarlig Ændring i Grundloven, hvorved Kvinder faar samme politiske Borgerret som Mænd.
........d.........1911.
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse retter gennem Hovedkontoret en Tak til de Foredragsholdere, Distriktsformænd, Kredsformænd og øvrige Medlemmer, som har været med til at udføre dette Arbejde til Fremme af D. K.’s første Formaal
Kvindens politiske Valgret.