« Tilbage til søgeresultaterne

Spareugen

« Se emneord

D. K.’s Københavns-Kreds havde vist næppe ventet, at dens efter engelske For­hold kopierede Forslag til en »Spareuge« skulde vække saa megen Opmærksomhed.

-  Der er snart sagt ikke det københavn­ske Dagblad, der ikke i l-2-3 Artikler, Humoresker o.  s.  v.  har beskæftiget sig med den og debatteret den paa alle Kan­ter. -

Den har været Genstand for en Inter­esse, som man kunde ønske i nogen højere Grad, end Tilfældet ofte har været, var ble­ven tildelt de andre store Arbejder, som Københavnskredsen i de sidste Aar har gjort for Kvindesagen og dermed beslæg­tede Spørgsmaal. -

En spørgefuld Parentes-Bemærkning i det af Kredsen udsendte Cirkulære om, at man i Spareugen saavidt mulig skulde spise sine Maaltider ude, »navnlig hos saadanne Venner og Bekendte, der ikke in­teresserer sig for Kvindens politiske Valg­ret«, er faldet de godtroende for Brystet.

-  De har troet, det var dystert Alvor og har opfattet det som en smaalig, men raf­fineret  Hævn. - Forhaabentlig har de iblandt dem, der var »ikke interesserede«, i  Skræk for jævnligt i Fremtiden at blive hjemsøgt af forsultne Valgretstilhængere, gjort hvad de skulde gøre: omvendt sig og indmeldt sig i D. K. -

Forslaget - overfor hvilket Kredsene jo paa Fællesmødet blev frit stillede - synes ikke at være bleven iværksat andre Steder end i København. Men vi har mod­taget flere Meddelelser om, at man »i Stedet for Spareuge« har fremstillet og bort­loddet f. Eks. en Dukke (der gav 70 Kr.),

2  hæklede Sengetæpper, et Sybordstæppe o. s. v. - Altsaa: forsøgt at rejse Penge til Agitationen, hvad der jo var Hensigten.

Vi haaber i næste Nummer at kunne meddele noget nærmere om Spareugen.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner