« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder i Spidsen
At en Kvinde staar i Spidsen for en Husholdning forekommer os alle den naturligste Ting af Verden, - og dog naar Husholdningen bliver noget udover det almindelige, naar den ikke hører Privatlivet til, men er aaben for Almenheden som paa Hoteller og Restauranter, ser vi endnu sjælden en Kvinde som Leder deraf. Det er jo ogsaa langtfra alle Kvinder, der med Sans og Interesse for Husholdning, Smag og Hygge forbinder Administrationstalent i større Stil. Findes imidlertid denne lykkelige Forbindelse af Evner hos en Kvinde, saa er det ogsaa en Selvfølge, at ingen kan egne sig bedre end hun til at være Leder af en saadan stor Husholdning. Et levende Bevis herfor er Frøknerne Nimb ligesom deres Moder i sin Tid var det før dem.
De »Nimbske Selskabslokaler« er en Institution, der i Løbet af de faa Aar, den har bestaaet, har erobret sig en Førerstilling hos det elegante københavnske Publikum. Som et Udtryk for Kvindedygtighed, skabt og ledet af Kvinder som det er, vil det sikkert interessere »Kvinden og Samfundet«s Læsere at høre noget nærmere om denne store Virksomhed og dens Forhistorie.
Det var i Aaret 1877, at Ægteparret Nimb, de to Frøkners Forældre, overtog den berømte Restaurant »Divan Nr. 2« i Tivoli. Forholdene var beskedne. Men med en lille Stab paa 10 lagde Ægteparret Nimb dog her Grundvolden til det Palads, hvor Døtrene nu fører Sceptret. i
Forældrenes ubestridelige Dygtighed og navnlig Fru Nimbs Smag for hjemlig Hygge og elegant Service, der gav den udmærkede Mad den rette Baggrund, trak hurtig det finere Publikum til, hvad der medførte stadige Udvidelser og Forbedringer. Tilsidst stod man overfor Umuligheden af at skaffe mere Plads. Kammerraad Nimb var død 1900, Fru Nimb 3 Aar efter, men de dygtige Døtre havde indtaget Forældrenes Plads baade bag Buffeten og i Publikums Hjerter, saa det var kun naturligt, at Tivolis Direktion straks tænkte paa dem, da Basarens Ombygning kunde byde ikke alene Plads til en herligt beliggende Restaurant i Stuen, men ogsaa en Række Selskabslokaler paa 1ste Sal, som man ligeledes haabede Frøknerne Nimb vilde overtage.
Det var jo unægtelig et stort Spring fra de første smaa Lokaler til Overtagelse af et helt Palads, der med sin blændende Hvidhed og østerlandsk Stil minder om Orientens Pragtbygninger.
Springet var som sagt stort, men de to Damer ejede baade Energi, Mod, Dygtighed og Lyst til at tage fat paa store Opgaver. I Løbet af forbavsende kort Tid kunde Damerne i deres kendte »Uniform«, de sorte Kjoler og de store hvide Forklæder, byde deres gamle Venner Velkommen bag den brede Buffet. Publikum var straks paa det rene med, at Husguderne sad til Højbords ogsaa i de større, elegantere Lokaler.
At være til Fest i den hvide Sal, naar Bordet er dækket i en oval Rundkreds, og der kun er Stole langs dettes udvendige Side, medens Pladsen i Midten er forvandlet til et Haveanlæg, hvor det elektriske Lys bryder sig i Springvandets Straaler under Palmernes brede Blade, er lidt af et Æventyr. -
At fortabe sig i Enkelthederne af de to Søstres virksomme Liv og Færden eller deres mange Rejser, hvorfra de altid bringer nye Ideer hjem, vilde føre for vidt. Derimod kunde nogle Tal maaske være af Interesse. Fra den tidligere nævnte halve Snes, hvormed Divanen begyndte, er Folkeholdet nu steget til 150. I Køkkenet er der ialt 18 Kokke, deraf 3 specielt til Saucer, 3 til Supper, egen Konditor med Medhjælper, endvidere Oldfrue, 40 Tjenere, mange Piger og Koner til Hjælp - og 4 Herrer ved Bogholderiet samt ved Kassen Frøken Rasmussen, der allerede har holdt 25 Aars Jubilæum, ligesom mange af Tjenerne har været hos Nimb i 20-15-10 Aar.
Som man ser, er Maskineriet stort, og dog samles alle Traadene hos de to Søstre. Hvad enten det gælder en ny Ret eller Farven i et Gulvtæppe, en Borddekoration eller en Leverance af Kød eller Fisk, Mønstret i Dækketøjet eller Flytning af en Palme, alt skal drøftes og bifaldes oppe fra; deraf det Enhedsindtryk og Personlighedspræg, der raader overalt.
Som i de lykkeligste Ægteskaber Mand og Hustru hyppig er forskellige af Karakter og Temperament, saaledes supplerer ogsaa de to Søstre hinanden paa den heldigste Maade. Frøken Henriette sidder inde med Grundigheden, Frøken Serina derimod er Livet, Uroen, Humøret, der med en Vittighed blæser Betænkelighedernes Støv bort og hugger Knuden over. Det er hende, der har Folkene under sig, »og,« siger Henriette, »mig har de Respekt for, hende elsker de!«
Det store Publikum kender dog bedre Frk. Henriette, og hun har Venner overalt. Lige imødekommende, om det gælder et adeligt Guldbryllup paa Hundrede eller en beskeden borgerlig five o’clock; lige elskelig om Formiddagen som om Aftenen, naar hun overtræt synker om paa en Stol.-------
Det er naturligt, at Frøknerne Nimb med Kærlighed og Beundring mindes den Moder, der lærte dem at elske Arbejdet, og fra hvem de arvede Evnen til at skabe Hjemmets Hygge, hvor de end var til Huse.
»Jeg takker Moder for hendes Valgsprog: Opsæt ikke til i Morgen, hvad du kan gøre i Dag. Det har været Grundlaget for den Orden, jeg har forsøgt at gennemføre i min Virksomhed,« siger Henriette Nimb.
Vi Kvinder kan være stolte over, at det er to af vort eget Køn, der har skabt denne Mønsterinstitution. Det at to Kvinder kan administrere et saadant Foretagende med samme Dygtighed som en Mand og samtidig evne at præge hver Krog og hver Plet med Kvindesmag og husmoderlig Omtanke, det beviser, at Kvindearbejde, det gaa nok saa vidt ind paa de Omraader, vi har været vant til at kalde Mandens, dog vil beholde sit Særpræg.
Og lad os være glade for det.
