« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Landsthinget.
Kvinders Natarbejde.
Den 3. Oktober 1911 fremsatte Indenrigsministeren i Landstinget Forslag til Lov om Arbejde i Fabrikker, samt Forslag til Lov om Arbejde i Bagerier; begge Forslag fremsattes uforandrede som i forrige Rigsdagssamling.
Under Behandlingen af Forslag til Lov om Arbejde i Fabrikker udtalte Landstingsmand Jørgen Berthelsen: ».....Jeg skal kun angaaende et enkelt Punkt udtale mig en lille Smule stærkere, end jeg gjorde i Fjor. Dette Punkt er § 25. Derom udtalte jeg mig i Fjor noget mere i Tilslutning til, hvad den højtærede Minister sagde, end i Tilslutning til, hvad Lovforslaget selv bestemmer. § 25 indeholder jo et Forbud mod Kvinders Natarbejde. Jeg er, efter den Behandling Sagen fik i Udvalget, og ved nærmere Overvejelse kommen til det Resultat, at denne § 25, som ogsaa findes i det foreliggende Lovforslag, vil jeg neppe kunne slutte mig til, idet jeg mener, at der maa være lige Ret for alle«.
Grundlovsændring.
Den 11. Okt. fremsatte Konsejlspræsidenten Grundlovsændringsforslaget uforandret fra i Fjor. Pudsigt nok havde Formanden lige umiddelbart før Konsejlspræsidenten fik Ordet, udtalt:
»Fra Dansk Kvindesamfund er ved dettes Bestyrelse overgivet mig 2 Resolutioner, den ene vedtagen paa Samfundets Fællesmøde i Juni d. A., den anden vedtagen paa 78 offentlige Møder i Ugen fra den 17. til 24. September d. A., hvori anmodes om en snarlig Ændring i Grundloven, hvorved Kvinder faar samme politisk Borgerret som Mænd«.
Folkethinget.
Enkers og Enkemænds Børn.
Den 4. Oktober fremsatte Indenrigsministeren i Folketinget Forslag til Lov om Understøttelse til Børn af Enker og Enkemænd.
Forslaget gaar ud paa, at trængende Enker og Enkemænd, der er forsørgelsesberettiget her i Landet, har Ret til af det offentlige uden Fattighjælps Virkning at oppebære Bidrag til Udgiften ved deres ægtefødte Børns Underhold og Opdragelse.
Ved Fastsættelsen af Underholdsbidragets Størrelse skal det iagttages, at Barnets Forsørgelse sker i Overensstemmelse med Forældrenes Livsforhold, dog saaledes, at den er forsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa det Sted eller paa den Egn, hvor Barnet forsørges, men heller ikke ud over almindelig gode Middelkaar. Bidraget ydes indtil Barnets fyldte 14. Aar, undtagelsesvis kan det udstrækkes til det fyldte 18. Aar. - Det ophører, naar den paagældende Enke eller Enkemand indgaar nyt Ægteskab.
Underholdsbidraget udbetales kvartalsvis forud.
Samtidig fremlagde Indenrigsministeren et stort statistisk Materiale, hvoraf fremgaar, at der her i Landet den 1. Februar 1911 fandtes ialt 6,545 Enkemænd og 17,298 Enker, som havde Børn under 18 Aar. Tilsammen havde de paagældende Enkemænd og Enker 53,376 Børn under 18 Aar, deraf atter 38,285 under 15 Aar.
Ser man bort fra alle de Enker og Enkemænd, hvis Indtægt var 800 Kr. eller derover, bliver der tilbage:
14,244 Enker med 22,337 Børn u. 15 Aar.
3,113 Enkem. » 6,005 » »15 »
___________________
I alt 28,342 Børn u. 15 Aar.
Sættes Gennemsnitsbidraget til 72 Kr. aarlig pr. Barn, vil den samlede aarlige Udgift blive ca. 2 Mill. Kr.
Allerede ydes dog gennem Hjælpekasse og Fattigvæsen ca. l Mill. Kr. til Enker og Enkemænd med Børn, hvilket Tilskud altsaa bortfalder.
Gifte selverhvervende Kvinders Skattepligt.
Den 3. Oktober fremsatte Finansministeren Forslag til Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten, hvori indeholdes nogle nye Bestemmelser om gifte selverhvervende Kvinders Skattepligt.
Efter den nugældende Lov om Indkomst og Formueskat til Staten af 15. Maj 1903 beskattes Familieoverhovedet efter § 7 af hele Husstandens Indkomst - til Husstanden regnes den med Manden samlevende Hustru, selv om hun har Særformue. - Saafremt Hustruen har Særindtægt eller Særformue, kan det i fornødent Fald forlanges, at hun af sine Midler udreder den til hendes Særindkomst svarende Del af Skatten. - Har Manden udredet dette Beløb, kan han forlange, at det godtgøres ham af Hustruen.
I enhver Indkomst fradrages som skattefri: i København og Frederiksberg 800 Kr., i Købstadkommunerne 700 Kr., i Landkommunerne 600 Kr. Efter det nye Lovforslags § 8 fratrækkes i den skattepligtige Indkomst, som efter den tidligere Lov, først 8-7 eller 600 Kr., men dernæst - naar den skattepligtige oplyser, at den med ham samlevende Hustru har selvstændig Virksomhed, som ikke grundes eller vedligeholdes væsentlig ved Mandens eller Fællesboets Midler - et yderligere Fradrag paa Halvdelen af Indkomsten af Hustruens Selverhverv - dog ikke udover de for de forskellige Landsdele nævnte Beløb, idet det erkendes, at den Indtægt, gift Kvinde har ved Selverhverv, ikke kommer til at virke med til fulde Beløb i Ægtefællernes Økonomi, da den Omstændighed, at Hustruen paa Grund af sit Arbejde helt eller delvis hindres i at deltage i Husgerningen, bevirker, at Udgifterne til denne bliver højere, end Tilfældet under sædvanlige Forhold vilde være.
Har en Mand f. Eks. en Indtægt af 3000 Kr., Hustruen ved Selverhverv 1200 Kr. (Ægteparret ingen Børn) betales efter den gamle Lov i en Købstadkommune Indkomstskat af 3000 Kr. + 1200 Kr. - 700 Kr., altsaa af 3500 Kr., efter den nye Lov betales Skat af 3000 Kr. - 700 Kr. + 1200 Kr. – 600 Kr., altsaa af 2900 Kr.
Det nye Lovforslag yder altsaa selverhvervende gift Kvinde Skattelettelse, idet den ligefrem i Penge værdsætter det Arbejde som Husmoder, hun helt eller delvis hindres i at udføre.
§ 42 er derimod ikke i Hustruens Favør.
Efter den nugældende Lov kunde som nævnt i fornødent Fald forlanges, at Hustruen af sine Midler udredede den til hendes Særindkomst svarende Del af Skatten - det var jo kun naturligt - i den nye Lov hedder det imidlertid:
Er Udpantning forgæves forsøgt for den en gift Mand paahvilende Skat, skal Udpantning kunne ske i de Ejendele, der maatte tilhøre den med Manden samlevende Hustru.
Hustruen skal altsaa kunne pantes for hele Skatten, naar Udpantning forgæves er foretaget hos Manden.
Nærmere, naar Lovforslaget kommer til Behandling.
