« Tilbage til søgeresultaterne
Hurra for Californien!
Den 10. Oktober blev det ved Landsafstemning blandt de mandlige Vælgere i Californien vedtaget, at californiske Kvinder herefter skal have samme politiske Borgerret som Mænd!
Det er den 6. af de Forenede Stater, der giver Kvinderne fuld politisk Frihed. De øvrige fem er: Colorado, Idaho, Utah, Washington og Wyoming.
Californien er den næststørste af alle de Forenede Stater. I 1910 var dens Indbyggerantal 11/2 Million.
Amerikas Korrespondent skriver i vort udmærkede lille internationale Blad »Jus Suffragii« for Oktober, at den Kendsgerning, at denne den ældste, den mest velhavende og mest indflydelsesrige af de vestlige Stater har givet sine Kvinder politisk Frihed, sikkert vil bevirke, at de fem nærliggende, mindre betydelige Stater, vil følge i Sporet, saaledes at det kun bliver et Tidsspørgsmaal, naar Kvinderne i disse Stater bliver politisk myndige.
Vi henleder »Jus« Abonnenters Opmærksomhed særlig paa denne Artikel, der er meget interessant og lærerig.