« Tilbage til søgeresultaterne

Spareugen

Af: Ing. Lemming Mortensen

« Se emneord

Vi optager med Fornøjelse nedenstaaende lille Redegørelse, som vi har fundet i Viborgblade for den 12. Okt. 1911.

»Det kan mulig interessere baade Med­lemmer og Ikke-Medlemmer af »Dansk Kvindesamfund« at erfare lidt om, hvordan den omtvistede »Spareuge« har formet sig i Viborg. Som Helhed har den svaret til de Forventninger, man mente at kunne stille til den; en Del Medlemmer har været inter­esserede i den og har enten ydet Penge­bidrag eller skaffet Tilgang af nye Med­lemmer, nogle endogsaa begge Dele.

Sammen med flere af de sendte Bidrag er der givet en lille Redegørelse for den Maade, hvorpaa de er indvundne f. Eks.:

Tjent  ved  at undlade at gaa i Teatret en Aften,

—     »    at undlade at gaa og se de vilde Dyr,

—     »    at spare paa Fløde og Øl,

—     »    at betale et Overstykke kontant,

—     »    Musikundervisning,

—     »    selv at vaske sine Strømper,

—     »    en Aften at spise ude hos en bekendt osv.

Naturligvis havde det været ønskeligt, om endnu flere Medlemmer havde vist sig forestaaende overfor Københavnskredsens udmærkede Forslag med de spøgefulde Raad, der jo i Virkeligheden kun var en alvorlig Opfordring til Kvinderne til, alle som en, at anstrenge sig for paa alle Maader at skaffe Penge, men i ethvert Tilfælde: Vi­borgkredsen har været med til at yde sin Skærv til Kvindernes politiske Valgretsfond, og er den Skærv end kun lille i Aar (foreløbig er indkommet ca. 17 Kr.), den bliver nok større næste Aar, thi godt begyndt er halvt fuldendt, og begyndt er her da!« Ing. Lemming Mortensen.

I Anledning af Spareugen maa vi sam­tidig bemærke, at naar det i et enkelt Jydsk Blad har været meddelt, at den lokale Kreds­formand skulde have udtalt, at Københavns-Kredsens Forslag til en Spareuge blev slaaet ned paa Fællesmødet, maa dette bero paa en Misforstaaelse. Ingen Kredsformand kan være uvidende om, at dette Forslag stod paa Dagsordenen, blev fremlagt og vedtaget paa Fællesmødet i Nykøbing, hvilket er ud­førligt refereret i »Kv. om Samf.« Nr. 13.

Red.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner