« Tilbage til søgeresultaterne
Roosevelt foragter ungkarlestanden
Roosevelt foragter ungkarlestanden *).
*) Disse karakteristiske Udtalelser fra et Interview med Ekspræsident Roosevelt fandtes fornylig i det norske Blad »Urd«, med hvis Tilladelse vi aftrykker dem.
Red.
Han vilde si mig, at mindet om alle de vakre barn han saa i Norge, stod levende i hans erindring. Dette utbrud av begeistring var min ven ondskabsfuld nok til at ødelægge ved at si Roosevelt, at jeg var ungkarl, og at jeg derfor ikke kunde være meget av en barneven.
- Skammer De Dem ikke! utbrød mr. Roosevelt, vet De ikke, at uten egteskap ingen lykke?
- Nei, det visste jeg ikke. Tvertimot; jeg var av den formening, at jeg var særdeles lykkelig ved at føle mig fri og uavhængig, som det heter, kunde gaa og komme uten at staa til regnskap for en grætten kone med interesser milelangt fra mine.
- Hvad De der sier, så Roosevelt med et avfeiende gnæfs, er bare noget gammelt sludder, De har hørt andre egoister forsvare sig med.
Og saa hadde jeg det Rooseveltske foredrag friskt fra tønden.
- I det ideale egteskap er der ingen grætten kone med interesser milelangt fra manden.
- Men -
- Der er ingen men, skrek han, i det ideale egteskap er der ingen mand og ingen hustru, kun to trofaste kamerater. Denne her »fortærende ild«, som vor nye saakaldte literatur lever paa, er ikke andet end et kort forspil til den ro og tryghet som gjør det ideale egteskap til en velsignelse av Guds naade.
- Men, indskjøt jeg forsigtig, - det kunde jo tænkes, at jeg hadde interesser, som min kone hverken vilde eller kunde dele?
- Er De nu der med Deres interesser igjen? Hvis De er værd en kvindes kjærlighet, vil hendes interesser snart bli Deres, og Deres hendes, la det være bøker, kokning, malerier, skiløpning eller jagt. De vet naturligvis ikke, De forhærdede ungkarl, at egteskapet er den skole vi mennesker trænger mest av alt for at bli os selv. Ved at skulke fra den skole har De snytt Dem selv og i det mindste en kvinde fra noget uerstattelig. Vet De, at der ikke er den kvinde i verden, som ikke fortjener den lykke at bli gift?
- Eller ulykke? tillot jeg mig at bemerke.
- Bedre det, far, hadde jeg nær sagt, end dø som peppermø.
Efter en pause, hvori han nøie studerte mit ansigt, fortsatte han: - Det sjælelige slegtskap mellem mand og kvinde er et baand som binder fastere og roper sterkere end al verdens former og institutioner. Maaske har De endnu raad til at leve Deres liv for Dem selv, men der vil komme en tid, da en indre røst roper efter nyt liv, og De vil da bitterlig fortryde Deres lovpriste egoistiske ungkarletilværelse. - Hjem? Hjem? Hvad for et Hjem? Tør De kalde en ungkarleleilighet for et hjem? Ah, - hvor De bedrager Dem selv! Der sitter De foran peisen i Deres ungkarlehjem, gnider Dem tilfreds i hænderne i det nedbrytende selvbedrag, at De er lykkelig I Deres ro og ensomhet. Ah -! Men sandheten, unge ven, den rene, ubesminkede sandhet er, at De er den mest ynkværdige skabning i verden. Ah -! Hvad er det De tænker paa, naar De en sen aften sitter foran kaminilden med Deres utslukte pipe, stirrende drømmende paa de smuldrende gløder? Paa Deres arbeide? Paa Deres lykkelige ungkarlestand? Bah! Nei, min herre, De maler fantasibilleder. Smaa fiolette og rosenrøde genrebilleder. De ser i gløderne en trofast kamerat, en kvinde, en hustru, der lægger en bløt arm om Deres skuldre, mens De smilende lytter til lyden av smaa, buttede føtter trippende fornøiet henover gulvteppet ... og saa med étt føler De en kind mot Deres ... og De vækkes op av drømmen med et ryk, et haardt ryk ind i den nøkne, tomme virkelighet.
Jeg kunde ikke si noget. Fandt ikke de rette ord. Han var likesom kommen mig saa underlig nær indpaa livet.
- Hvad kvinderne angaar, fortsatte han, saa er der kun yderst faa som har raad til ikke at gifte sig, og disse faa er genierne, . . . undtagelserne, som har skapt sig et berømt navn ved sin kunst, sin pen eller palet -------. Alle andre uten undtagelse skulde ta sig en mand. Suffragette or not.*)
*) Stemmeretskvinde eller ikke stemmeretskvinde.
