« Tilbage til søgeresultaterne

Hvad er Pædagogisk Forening for Husholdnings-og Skolekøkkenlærerinder?

Af: Eline Hansen

« Se emneord

Det er en Sammenslutning af de Lærer­inder, der underviser i Husholdning og Mad­lavning i Barneskoler, paa Fortsættelses­kursus og i Husholdningsskoler.

Disse Lærerinder trænger til en faglig Sammenslutning, fordi deres Tal i hver By, naar undtages København, er ringe. Ofte vil en Lærerinde være ene om at repræsen­tere Faget paa en Egn eller ved en Skole.

Undervisningen er ny og i Udvikling; der er ingen Tradition at bygge paa. Hver Lærerinde, som begynder ved et nyt Køkken, maa gennem sit Arbejde skabe sit Sam­funds Bedømmelse af Faget.

Disse spredt boende Lærerinder vil gennem de stadige Meddelelser kunne følge Sagens Udvikling, medens de i og i Nær­heden af Hovedstaden boende vil finde Ind­kaldelser til Møder og Avertering om Kursus i deres egen Rubrik i Bladet*).

*) Mellem »Kvinden og Samfundet« og »Pædagogisk Forening af Husholdnings- og Skolekøkkenlærer­inder« er der truffet den Overenskomst, at Bladet skal være Foreningens Medlemsblad, saaledes at Medlemmerne som Abonnenter faar Bladet.

Naar netop »Kvinden og Samfundet« er blevet Foreningens Meddelelsesblad, er det ikke helt tilfældigt.

Skolekøkkensagen har fundet sine første Talsmænd og Forkæmpere indenfor den Organisation, som udgiver Bladet, nemlig »Dansk Kvindesamfund«, der allerede i 1895 indgav et Andragende til Kommunal­bestyrelsen i København om, at der maatte gives Kommuneskolens ældste Piger Under­visning i Husholdning og Madlavning.

Det var det første Stød, der førte med sig, at det paalagdes to Lærerinder, der med Stipendium drog til Schweiz for at studere Skoleforhold, ogsaa at kigge i Gryderne. Af større Betydning blev det imidlertid, at »Dansk Kvindesamfund« gennem et af sine Medlemmer vakte Borgmester, Konferensraad Hansens Interesse for Sagen.

En Lærerinde, som den Gang aldrig selv havde set et Skolekøkken, indleverede til Kommunalbestyrelsen en Tegning af et saadant, og endelig 1897 var Sagen modnet saa vidt, at Københavns Kommune sendte to Lærerinder til Udlandet for at de skulde uddannes til denne Undervisning. 1898 be­gyndte Kommunen Undervisning baade for Børn og voksne. 1899 indrettedes det før­ste kommunale Skolekøkken, og Undervis­ningen gjordes obligatorisk for de nærmest liggende Skolers Børn. Siden er der ikke forløbet et Aar, uden at der er indrettet ny Skolekøkkener. I Øjeblikket findes der i København 18 saadanne, hvor Skolebørne­ne undervises om Dagen, medens unge Kvin­der fra 14-25 Aar møder til frivillig Un­dervisning om Aftenen; disse sidste betaler 3 Kr. for et Kursus paa 4 Maaneder med 6 ugentlige Timer. Der meldte sig i Aar til denne Undervisning over 1300 Elever. I det samme Tidsrum er der vokset en Kreds af Husholdningsskoler op rundt om­kring i Landet. - Ligeledes er der i de se­nere Aar oprettet Skolekøkkener i en Del af vore Provinsbyer.

Det er en Sag, der har været Grøde i, og »Dansk Kvindesamfund« har ikke alene gi­vet Stødet, Foreningen har ogsaa mere di­rekte vist sin Interesse for Sagen. Gennem sine »Praktiske Kursus« har den søgt her i København at komme de Kvinder i Møde, som ikke kunde tage Del i Kommunens Fortsættelseskursus, desuden har de samme praktiske Kursus udenfor København bidra­get til at sprede Interessen ud over Landet. Dansk Kvindesamfund har derved paany godtgjort, at Foreningen betragter det som en af sine Opgaver at hjælpe Kvinderne til at gøre Fyldest paa det Omraade, som lig­ger Flertallet nærmest og som i Aarhundreder har været Kvindernes eneste Virkefelt; det falder derfor ogsaa naturligt, at »Kvin­den og Samfundet« bliver Organ for Skole­køkken- og Husholdningslærerinderne.