« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelser fra Danske Kvinders Nationalraad
D. Kv. Nationalraad har ofte følt Savnet af et Middel, hvorved dets Medlemmer hyppigere, end de faa Møder tilsteder det, kunde faa Meddelelser saavel fra det nationale som fra det internationale Kvinderaad. Dette Savn vil fremtidig blive afhjulpet, idet der er truffet den Ordning med »Kvinden og Samfundet«, at en Spalte i det Nummer af Bladet, som udkommer den 30. i hver Maaned*), er til Nationalraadets Raadighed.
*) Med Undtagelse af Juni, Juli, August og December.
Et Eksemplar af dette Nummer vil blive sendt direkte til de Formænd og Repræsentanter for Foreningerne, samt til de Enkeltmedlemmer, som ikke er Medlemmer af Dansk Kvindesamfund; dettes Medlemmer faar jo under alle Omstændigheder Bladet gennem Posten; men skulde det Tilfælde indtræde, at nogen af dem gik ud af Dansk Kvindesamfund, anmodes de om at meddele det til Nationalraadets Kontor, Studiestræde 49, for at undgaa Standsning i Modtagelsen af Nationalraadets Meddelelser.
Danske Kvinders Nationalraad bestaar i Øjeblikket af 26 Foreninger. Siden sidste Aarsberetning har 3 Foreninger sluttet sig til os:
1. »Les amies de la jeune fllle«, Form.: Generalinde Kühnell.
2. »Svalen«, Form.: Oberstinde v. Mehrn, i Forbund med Foreningen til værgeløse Dyrs Beskyttelse, Form.: Justitsraad Petersen.
3. »Dansk Massage- og Sygeforening«, Form.: Frk. Anna Thomsen.
»Jordemødre foreningen af 1893«, Form. Fru Anna Hansen er udgaaet, men atter indgaaet som »Alm. dansk Jordemødre forening«, Form.: Frk. Lülzhøft Petersen. Helt udgaaet er derimod »Det internationale Hjælpesprogs Forbund«, Frk. Gunvar Mønster.
Følgende Enkeltmedlemmer er indmeldte: i Frk. Elna Simonsen, Hoffotograf Frk. Julie Laurberg, Admiralinde Emma Gad, Det forenede Dampskibsselskabs Emigrantoldfruer.
De tre nydannede Udvalg, Sundheds-, Afholds- og Presseudvalgene har konstitueret sig og begyndt deres Arbejde. Paa Opfordring af Afholdsudvalget har Folkeuniversitetsforeningen ladet afholde Foredrag om Alkohol og dennes Virkning. I kommende Numre haaber vi at kunne gøre Rede for Udvalgenes Arbejde.
Fra Udlandet foreligger der følgende smaa Meddelelser:
Fru Monod i Frankrig er bleven udnævnt til Ridder, af Æreslegionen for sit Arbejde i det franske Nationalraad.
Form. for det italienske Nationalraad, Comtesse Spaletti, som tillige var en af Viceformændene i I. C. W., har nedlagt sit Mandat som Viceformand paa Grund af Krigen; da en af I. C. W.s Hovedopgaver er Arbejdet for Fredssagen, fandt hun det uoverensstemmende med Raadets Værdighed at have en Næstformand fra et krigsførende Land. Derimod fortsæter hun sit Arbejde i det nationale Raad.
Fra Holland meddeles, at 1900 Kvinder - udenfor Nationalraadet - efter Opfordring af en Sygeplejerske, som af Erfaring kendte Krigens Rædsler, har sendt Ansøgninger til Dronningen af Italien og Dronning Garmen Sylvia af Rumænien om at benytte deres Indflydelse til at standse Krigen mellem Italien og Tyrkiet.
Endelig har det argentinske Kvinderaad udsendt sin Aarsberetning for 1911, 62 Sider stor; om Plads og Lejlighed gives, skal vi vende tilbage til den, vore Søstre i den Del af Verden ligger sandelig ikke paa den lade Side.