« Tilbage til søgeresultaterne

Til Københavns kommunale Kvindevælgere

« Se emneord

For anden Gang gaar de københavnske Kvinder til de kommunale Valg, den 12te Marts i Aar. De har den Fordel ved ivrig Deltagelse i dette Valg at kunne foregaa med et godt Eksempel til Efterfølgelse af danske Kvinder næste Aar, naar de kommunale Valg finder Sted Landet over.

Det har gentagne Gange af ledende Poli­tikere været fremhævet, at Kvinderne ved deres levende Deltagelse i Valgene for 3 Aar siden gav det bedste Bevis for, at de bør ha­ve ogsaa politisk Valgret. Lad derfor ikke denne Lejlighed gaa ubenyttet hen til yder­ligere at slaa dette fast!

Det er af største Betydning, at vor Hovedsads Kvinder klart lægger for Dagen, at det ikke blot var Nyhedens Interesse, der foraarsagede deres talrige Deltagelse i det første Valg, men at Trangen til at gøre de­res Indflydelse gældende er vokset i Løbet af den Tid, hvori de har kunnet følge de Re­præsentanter, de sidste Gang gav deres Stem­me.

Københavnske Kvinder! Forstaa Eders Ansvar! I kan ikke ryste det af, det er lige stort for den, der stemmer, som for den, der ikke stemmer. Den, der bliver hjemme maa klare sig, at hun modarbejder Kvindernes Sag!

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder