« Tilbage til søgeresultaterne

Indgivet Andragende

« Se emneord

Efterfølgende Andragende er ved D. K.s Fællesstyrelse den 17. Marts ingivet til Ju­stitsministeren.

I Anledning af den forestaaende Revi­sion af Loven af 14. April 1905 om Be­handling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (Børneloven) og det af Udvalget til Revision af Børneloven udarbejdede Forslag med Bemærkninger, tillader Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse sig herved at rette en Henvendelse til det høje Ministerium.

Medens det efter Udvalgets Lovforslag og dets Bemærkninger hertil er klart, at Kvinder har Adgang til alle Værgeraad, til Børnenævn og til Stillingen som Inspektør, fremgaar det ikke tydeligt, at ogsaa Stil­lingen som Formand for og Medlem af Overværgeraadet, samt som Overinspektør kan besættes med Kvinder. For at enhver Tvivl i saa Henseende kan udelukkes, tilla­der vi os at anmode om, at det høje Mi­nisterium vil lade indsætte en udtrykkelig Udtalelse i Lovforslaget om, at alle de i dette nævnte Stillinger og Embeder kan besættes med Kvinder.

Under Henvisning til den af Udvalget i Beslutningen pag. 42 anførte Betragtning om det hensigtsmæssige i, som Forholdene nu er og i en nærmere Fremtid vil være, ved positive Bestemmelser at sikre Kvin­derne Pladsen i Værgeraadene, tillader vi os endvidere at anmode om, at denne Be­tragtning maa blive gennemført fuldt ud, saaledes at det sikres, at der i alle Værge­raad, ogsaa de i Forslagets § l nævnte, og i Børnenævnet kommer til at sidde mindst een Kvinde, og at eet af Overværgeraadets Medlemmer bliver en Kvinde.

Endelig tillader vi os at anmode om, at Bestemmelsen i § 34, 1. Stk., 2. Pkt. æn­dres derhen, at enten Overinspektøren el­ler Inspektøren (eller den ene af disse, naar der maatte blive ansat to) skal være en Kvinde, idet vi mener, at Kvinders Ind­trædelse i denne Stilling, hvor der netop efter Udvalgets egen Betragtning pag. 94 er god Brug for Kvindens praktiske Blik og særlige Evner til at tage sig af Spørgsmaal, der vedrører Pigebørn, ikke bør ud­skydes i en uvis, maaske fjern Fremtid.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner