« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
(Fortsat.)
Vedsted. - Korsør. - Jungshoved.
Gerda Skovmand-Jørgensen.
Dorothea Iversen.
Anna Warming.
Vedsted Kredsen (ved Birkelse). Det er nuværende Højskoleforstander Eline Begtrup, der i Marts 1906 har stiftet denne Kreds, der kan se tilbage paa en støt 6-aarig Virksomhed ved Afholdelse af Medlems- og offentlige Møder, Kursus o. s. v.
Det støtte er i Særdeleshed det, der præger Vedsted-Kredsen, hvad ogsaa efterstaaende Udtalelser af Formanden viser, - men den har tillige haft en Fremgangsmaade i en ganske bestemt Retning, som har vist sig frugtbar. Den har som Repræsentanter til det aarlige Fællesmøde saa vidt muligt sendt forskellige Medlemmer hvert Aar, saaledes at det er lykkedes at gøre ikke saa faa af Kredsens menige Medlemmer dybt og varmt interesseret i Kvindesagen, idet de ved disse store Møder har faaet Lejlighed til at komme den langt nærmere, end det ellers vilde have været muligt for dem.
Gerda Skovmand-Jørgensen er Kredsens nuværende og - husker vi ret - eneste hidtilværende Formand, - hun siger, at »vi er henimod 40 Medlemmer og Medlemstallet har holdt sig omtrent ved det samme i de Aar, der er gaaet. Det er ikke lykkedes os at faa mange nye Medlemmer, men til Gengæld staar vi ogsaa sammen og vil ikke svigte, før Maalet er naaet: Lige Ret for Mand og Kvinde.
Korsør Kredsen. Korsør-Kiel! - Man kommer altid til at tænke paa Jens Baggesen, vor evnerige, omtumlede Digter, der fødtes i Korsør, og som paa sin Flugt fra Paris til Danmark, for at dø dér, indhentedes af Døden i Hamborg og blev begravet i Kiel, den By, der nu staar i saa livlig Handelsforbindelse med hans Fødeby.
Blandt det meget nye, som Korsør paa forskellig Vis har aabnet sine Porte for siden Baggesen forargede Borgerskabet, er ogsaa Kvindesagen, der den 23. April 1907 blev indført ved Helene Berg. - Som det var at vente, har Kredsen gjort gode Fremskridt. Medlemsanstallet er steget fra 45 til 80, og Kredsen har sørget for Kvindernes Tarv ved at faa Kvinder optaget saavel i Hjælpekasse som i Byraad.
Dorothea Iversen, der - med Undtagelse af Aaret 1908, da Ellen Lundby var Formand - har beklædt Formandsposten, skriver til os:
«Naar jeg skal udtale mig om Kvindesagen, da kan jeg bedst sige, at den i Grunden er min Ungdomskærlighed. Camilla Colletts Bog »Fra de Stummes Lejr« aabnede i sin Tid mine Øjne for meget, som jeg havde grundet over, og gjorde mig til Kvindesagsven. Men mange forskellige Forhold har indtil de sidste Aar hindret mig i at deltage i Arbejdet. Det er først nu paa mine gamle Dage, da Kræfterne desværre er faa, at jeg har faaet Lejlighed til at virke lidt for den Sag, jeg i min Ungdom fik kær. Som jeg haaber, at Kvinderne maa opnaa de samme Menneskerettigheder som Mændene, politisk Valgret, saaledes er det ogsaa mit Haab, at Kvinderne maa forstaa ikke at tilsidesætte Hjemmenes Krav til dem, ejheller lade sig forlede til at efterabe Mændene, men netop bevare og udvikle deres egne bedste Egenskaber og Ejendommeligheder for derigennem at skabe Værdier, som kan blive til Gavn for Land og Folk.«
Jungshoved Kredsen (ved Præstø) er en af de mange Frugter af Astrid Stampe-Feddersens udholdende Agitationsarbejde. Hun holdt et Foredrag i Sognet i 1907 og fik stiftet en lille Kreds af D. K., hvis første Formand blev Marie Larsen. - Ja, lille var - og er - Kredsen og smaa var - og er - Midlerne. Desto mere anerkendelsesværdigt er det, at den har holdt sammen og endogsaa forstaaet at hævde sig ved flere Lejligheder.
Foruden de maanedlige Medlemsmøder har man hvert Aar kunnet indbyde til i det mindste et offentligt Møde. Blandt de Foredragsholdere, som har gæstet Kredsen, skal nævnes vor utrættelige Æresformand, Jutta Bojsen-Møller og Marie Hjelmer, Præstø.
Nu er det jo saaledes indenfor de fleste af D. K.s Kredse, at man ikke blot kan nøjes med at høre, man vil ogsaa handle, gøre sig nyttig for andre. - Denne Trang har for Jungshoved-Kredsens Vedkommende bl. a. givet sig Udslag i et ret stort - men sikkert ogsaa paa sin Maade rigt lønnende - Arbejde for at skaffe Sognets Fattige en glad Jul ved f. Eks. at uddele nyttige, varme Beklædningsgenstande, som delvis var forarbejdet af Kredsens Medlemmer.
En af de Lejligheder, hvor denne lille, støtte Kreds har lagt for Dagen, at den - trods sin Lidenhed - dog er tilstrækkelig stærk til baade at danne sig en Mening og virkeliggøre samme, var ved det kommunale Valg i 1909. Kredsen ønskede ved dette Valg at indsætte en af Sognets Mænd, som Kvinderne havde særlig Tillid til. Da hans Valg kun var sikker, hvis han stod øverst paa en Liste, og da dette ikke lod sig gøre paa anden Maade, dannede Kvinderne resolut deres egen Liste med den paagældende som Nr. 1. - Han blev valgt og er nu Raadets Formand, hvilket vel maa siges at være et godt Bevis for, at Kvinderne har set rigtig og handlet ret i at sikre hans Valg.
Man hører stundom den Opfattelse fremsat, at disse smaa Landkredse med kun en Snes Medlemmer ingen Berettigelse har og hellere maatte slutte sig til en nærliggende Bykreds. - Sikkert en meget forkert Opfattelse! Det viser sig Gang paa Gang, at deres Tilstedeværelse ved given Lejlighed har været højst gavnlig og befordrende - ikke alene for Kvindesagen, men ogsaa for Arbejdet i de »smaa Samfund i Samfundet«, som de tilhører.
Kredsens nuværende interesserede Formand er Anna Warming, hvis Billede vi her bringer.
