« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
(Fortsat.)
Maribo. - Næstved. - Nykjøbing S.
Ida Holck.
Dorothea Petersen.
Margrethe Hansen.
Maribo Kredsen. Byen bærer Minder om 2 af vor Histories betydeligste Kongedøtre, nemlig Leonora Kristine Ulfeld, der, som bekendt, henlevede sine sidste Aar i Maribo Kloster, hvis Tilværelse skyldes Dronning Margrethe, der i 1408 gav Gods til Stiftelsen af et Birgittinerkloster ved Kirkebyen Skerninge.
Til dette Kloster, hvortil baade Munke og Nonner havde Adgang, knyttedes straks den Særbestemmelse for Nonnerne, at de skulde medbringe en »Medgift«. Byens Vaaben forestiller en Nonneskikkelse med udbredte Arme.
Som man vil se havde Maribo en Fortid, der i Retning af Kvindesag forpligtede, og det var da ogsaa paa høje Tid, at den d. 12. Juni 1907 stiftede sin D. K.s Kreds efter et Foredrag af vor mangeaarige Arbejder, Anne Bruun.
Kredsen har naturligvis haft et stort Rydningsarbejde, som den synes at have haft Held til at gennemføre ved Hjælp af en Mængde oplysende Foredrag og ved Afholdelse af stærkt søgte praktiske Kursus. Friluftsmøder ved politiske Valg og andre Lejligheder er noget den især har lagt sig efter, og noget som dens smukke Omgivelser naturligvis indbyder til.
Ligesom Byen med sin Stiftskirke, sit Stiftsmuseum og Stiftsbibliotek er et Slags aandeligt Midtpunkt paa Lolland-Falster, saaledes er den ogsaa valgt til at være Midtpunkt for Kvindebevægelsen paa disse og tilliggende Øer, idet 12. Distrikts Arbejde ledes af Maribo-Kredsens Formand, Ida Holck f. Thorlaksen.
Det var Arbejdet for »Foreningen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed«, der bragte hende i nærmere Berøring med Kvindesagen. Som Svar paa vor Anmodning om en personlig Udtalelse af Kredsens nuværende Formand, har hun citeret nedenstaaende Vers, og vi ønsker med hende, at Blomstringstiden aldrig maa ophøre for Kvindesagen i den lille By med den interessante Fortid. -
Ønsk ikke tilbage de Aar, der svandt hen,
Og Sommerens falmede Blommer,
Ønsk blot, at de dejligste Roser igen
maa blomstre næste Skærsommer.
Næstved Kredsen. Atter en By i hvis umiddelbare Nærhed en af Danmarkhistoriens fremtrædende Kvindeskikkelser har virket og i lykkeligt ægteskabeligt Samarbejde rejst sig et saa smukt Monument som Herlufsholm. Hun er det smukkeste Forbillede nogen dansk Kvinde kan ønske sig. Efter lykkeligt at være undsluppet et Giftermaal, som ikke var efter hendes Hjerte, knyttede hun sin Skæbne til Herluf Trolle. Af hendes rige Medgift byttede hun Hillerødsholm med Skovkloster, hvor hun sammen med sin Ægtefælle grundede og ledede det Herlufsholm, som vi kender; og som ogsaa er præget af hendes omsorgsfulde Arbejde som Enke.
Da Helene Berg i Aaret 1907 paa D. K.s Vegne henvendte sig til Dorothea Petersen, der som Overlærer Petersens Hustru virker paa det Sted, hvor Birgitte Giø’s Aand raadede, fandt hun let Øre for den Sag, der tilsigtede Uddannelse og Opdragelse for mere end Halvdelen af vore Folk. Den 5. Maj afholdtes i Industribygningen i Næstved et velbesøgt Møde, og en Kreds med 36 Medlemmer stiftedes.
Medlemsantallet er i de forløbne Aar steget til henved 200.
Af de mange Foredrag med efterfølgende livlig Diskussion, som Kredsen har afholdt, kan særlig nævnes dens »4 politiske Foredrag«. Hertil havde den sikret sig saa gode Kræfter som Folketingsmændene H. L. Møller (Højre), J. C. Christensen (Venstre), K. M. Klausen (Socialdemokrat) og Ove Rode (Radikal), der hver paa sit Møde fremlagde sit Partis Program.
Som et mere direkte Udslag af Kredsens Arbejde kan nævnes, at der i Næstved er Kvinder baade i Byraad og Ligningskommission, ligesom denne Kreds har den Glæde siden 1909 at se sin forhenværende fleraarige Næstformand Elisa Petersen, M. B., som en meget værdifuld Arbejdskraft i D. K.s Fællesstyrelse. - Men ved ingen Lejligheder har Kredsen sikkert gavnet saa stærkt, som naar den, som den upolitiske Forening, forstod at faa ordnet Fælleslister til Hjælpekassevalg; et Arbejde, der er lykkedes for den, og hvorved den har sparet Kommunen for de store Udgifter ved et Valgs Afholdelse.
Kredsens hurtige og sikre Fremgang skyldes naturligvis de Kvinder, der i disse fire Aar har staaet for Styret, men der ved Siden af har Sagen haft sin store Støtte gennem den i disse Dage afdøde Redaktør Regnar Petersen.
Kredsens nuværende og hidtil eneste Formand er ovennævnte Dorothea Petersen, tidligere Medlem af Menighedsraadet og nuværende Medlem af Hjælpekassen og Styrelsen for Menighedsplejen og Plejebørnstilsynet. Nedenstaaende Udtalelse vil anskueliggøre hendes Syn paa Kvindesagen.
»Jeg er Idealist til Fingerspidserne og tror urokkeligt paa, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv, vil tilføre Samfundet store Værdier, dersom Kvinden vil gaa sin egen Vej jævnsides Manden, og ikke nøjes med at holde sig i Hælene paa ham. I første Tilfælde udfylder Manden og Kvinden hinanden i Samfundet som i Hjemmet, i sidste Tilfælde bliver det politiske Uføre endnu mere ufremkommeligt end det er i Forvejen.«
Nykøbing S. Byen er med sine 1997 Indbyggere Holbæk Amts mindste Købstad. Man naar den paa Odsherredbanen og efter at have standset ved utallige Smaastationer, siden man forlod det mere mondæne Holbæk. Den er godt gemt den lille By.
Den, der skriver dette, husker den fra en varm, smilende Sommerdag, da den pludselig dukkede op med sine røde, fornøjelige Teglstenstage. Den var i Festdragt, ikke - det skylder vi Sandheden at sige - til Ære for det Agitationsmøde for Kvindens politiske Valgret, som var berammet, men til Ære for d. 20. Juni »Stavnsbaandets Løsning«, men Flagene tog sig jo lige smukke ud. I Festdragt var den nysudsprungne Skov, hvor man fra Talerstolen havde den skønneste Udsigt over den smilende Fjord med de skovklædte eller lyngklædte Bredder. Ægte dansk var Naturen og ægte dansk den Hjertevarme, hvormed de forholdsvis faa Tilhørere kom en Fremmed i Møde.
Nykøbing S. er vist en konservativ By. Nye Tanker har vist ondt ved at vinde Indpas, men er de der, og er de antaget, saa er de ogsaa i en Havn, som ikke ved første Vindpust giver Slip paa dem.
Det er atter her Helene Berg, der (den 18. April 1907) har Æren af at have indført Kvindesagen i en af de mange Byer, som netop paa den Tid overgav sig. Siden er der her, som i Næstved, holdt politiske Møder med Fremlæggelse af de forskellige Partiers Program og Synsmaade. Der er agiteret ved alle Valg. Ved de kommunale for at faa Kvinder til at benytte den Ret, de har, - ved de politiske, for ved Interpellationer til Kandidaterne at slaa til Lyd for Udvidelsen af denne Ret.
Kredsens nuværende Formand hedder Margrethe Hansen. Hun har haft et stort Hjem at passe, og da hendes Børn var voksne, har hun med Iver kastet sig over forskellige Opgaver. Hun er for Øjeblikket Byens Tilsynshavende for Plejebørn, og hun forsømmer ingen Lejlighed til at forlange Løsningen paa den Gaade, som hedder Kvindens politiske Umyndighed.
»Hvorfor,« spørger hun, »er der ikke lige Ret for Mand og Kvinde. Naar jeg ser Vælgerkorpset troppe op, grunder jeg paa, hvilke Muligheder Manden sidder inde med fremfor Kvinderne, der trolig staar og ser til.
Sig mig det, hvo som kan!«
