« Tilbage til søgeresultaterne

Mor underviser

Af: Birgitte Berg-Nielsen

« Se emneord

Mor stod ved Køkkenbordet og rørte Pan­dekager. Lille Marie stod paa Tæerne for at se, hvordan det gik til, men var for lille til at kigge i Fadet, der stod paa Køkkenbordet. »Mor, jeg kan ikke se, hvad du bestiller.« Da satte Mor sig paa Køkkenstolen og tog Fadet paa Skødet, mens hun rørte Pandeka­gerne.

»Mor, maa jeg røre?«

»Ja, prøv du kun,« sagde Moderen og gav Barnet Skeen i Haanden. Barnet prøvede først med én Haand og saa med begge, men den store Ske i den tykke Dejg var for tung for de smaa Hænder.

»Nej, det gaar ikke, men om lidt bliver det lettere, og saa skal du faa Lov,« sagde Mode­ren, som selv tog fat igen, rørte Mælk i Melet og kom Æg i, til Dejgen blev som en lind Grød, og samtidig snakkede hun med sin lille Pige og fortalte hende om Mel og Æg, Mælk og Fløde; hun fortalte om Kornet paa Marken, om Køer og Kalve, om Hønsene og de smaa Kyllinger. Barnet saa paa Mors rappe Hænder, hørte og spurgte og var lige ved at sluge hende med Øjne og Øren.

Saa rejste Mor sig, satte Fadet paa Stolen, gav igen Barnet Skeen i Haanden, lod hende hælde det sidste Mælk i Dejgen og tilsætte Salt.

»Nu rører du Dejgen færdig, mens jeg faar Panden varm; vi maa jo hjælpes ad, og saa skal du faa den første Pandekage.«

Marie var kun 5 Aar, men der var dog kun faa Dage, Mor kunde undvære hendes Hjælp i Køkkenet. Marie maatte røre i Gry­den og røre Jævning til Saucen, og en Gang imellem maatte hun vadske Kartofler og kom­me dem i Gryden, de store nederst, de smaa øverst, poste Vand paa og huske at komme Salt i Gryden, eller hun maatte rense Urter til Suppevisk; og mens Marie hjalp til, havde Mor altid noget at fortælle om de Ting, Marie ar­bejdede med. Mor fortalte om, hvordan man lægger Kartofler, luger og passer dem, tager dem op om Efteraaret og gemmer dem til Vin­terbrug; hun fortalte om Arbejdet i Køkken­haven, om Kaal og Urter og om Blomster og Frugt, og Marie lyttede.

Skoletimen blev ikke kedelig eller trættende, for den varede som Regel kun ¼ - ½  Time; og det, at Marie stod og arbejdede med de Fødevarer, Mor fortalte om, gjorde det let og fornøjelig for hende at følge Mors Fortælling.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner