« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelser fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder

« Se emneord

Vort sidste Medlemsmøde i dette Semester afholdtes Onsdag d. 1. Maj paa Statens Læ­rerhøjskole. Medlemmerne var mødt talrigt, og vi havde desuden den Glæde at se mange af de tidligere Elever fra Statens Kursus som vore Gæster.

Fra et Forstander-Synspunkt talte Frk. M. Jespersen, Aarhus, om »hvilke Fordringer man kan stille til en Husholdningslærerinde«. Frk. J. ankede over, at de fleste Lærerinder inter­esserede sig mere for Madlavning end for hus­lig Hygiejne. Hun opfordrede derfor Lærer­indeskolerne til at lægge særlig Vægt paa dette Fag, saa at Lærerinderne vandt Dygtighed, Forstaaelse og Interesse for det. Lærerinder­ne skal være Forstanderens Medarbejder (ikke Medhjælpere), de bør være erfarne, dygtige, intelligente og modne, de bør kende Livet paa en Husholdningsskole, førend de begynder at undervise, de bør forstaa Elevernes Sorger og Glæder og maa have Humør til at lege og synge og læse op for dem.

I Diskussionen, der navnlig drejede sig om Lærerindeuddannelsen, deltog Frk. Blicher og Fru Traustedt samt Fru Berg-Nielsen, der bl. a. hævdede, at Undervisningen i huslig Hy­giejne er saa dyr, at ingen privat Lærerinde­skole kan tage den op, det vil først kunne naas i en Statsskole. Frk. Eline Hansen ud­talte, at Grunden til, al der var lagt særlig Vægt paa Madlavning var den, at Kravet om bedre Ernæring havde været saa stort.