« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgret i Kina
Forskellige Blade har bragt Efterretning om, at Revolutionen i Kina ogsaa har bragt Kinas Kvinder Frigørelse og Adgang til Nationalforsamlingen. Dette maa imidlertid foreløbig betragtes som en forhastet Efterretning, og vi skal derfor, til Dels efter: »Overland Ghina Mail«, bringe Oplysning om Sagens virkelige Sammenhæng.
Som bekendt havde den foreløbige, revolitionære Nationalforsamling i Kina sit Sæde i Nanking. Denne Nationalforsamling, om hvis lovlige Valg der forøvrigt har hersket stor Tvivl, idet man mente, at en Del af dens Medlemmer havde valgt sig selv - er jo nu opløst, og Repræsentanter for den er afrejst til Peking, hvor man haaber, at Kinas endelige Sammenslutning til een Republik eller til en Samling af Republikker efter amerikansk Mønster skal faa sin endelige Besegling. Forinden Nanking Forsamlingens Opløsning blev der imidlertid paa et stort offentligt Møde i Canton valgt tre Kvinder til at indtræde i den. De tre Kvinders Navne er Li Piu-Lau, Lun Ju-Wa og Wong Chiu-Tseung. I den store Forsamling, som valgte dem, var Kvinderne talrigt repræsenterede, men disses Berettigelse til at optræde som Vælgere kan naturligvis betragtes som tvivlsom. Imidlertid var, som sagt, mange af de mandlige Medlemmer af Nanking Forsamlingen valgte paa meget uregelmæssig Maade, og de tre valgte Kvinder kunde derfor med ligesaa stor Ret som disse forlange at indtræde som Repræsentanter for Cantons Kvinder. Da man ikke vilde tillade dem dette, kom det til Optøjer med Ituslagning af Ruder o. 1. »efter bedste engelske Mønster«, som nogle af de kinesiske Aviser skriver. Hvorom alting er, Kinas Kvinder har endnu ikke faaet Valgret, men Regeringen synes i Princippet at være gunstig stemt derfor - ogsaa efter bedste europæiske Mønster fristes man til at sige.
Imidlertid har mange kinesiske Blade i Syd Kina med stor Begejstring optaget Spørgsmaalet om Kvindernes Deltagelse i det forestaaende Lovgivningsarbejde i Kina. Det er ogsaa en Kendsgerning, at Kvinderne i Kinas sydlige Provinser har taget livlig Del i de store Begivenheder, som Revolutionen har ført med sig. Mange unge Kvinder af god Familie meldte sig ved de revolutionære Faner, og der dannedes flere »Amazone-Korps«, som uniformeredes, bar Vaaben og deltog i Kampene. Syd-Kinas Kvinder synes i aandelig Henseende at være mere vaagne end i Nord-Kina, men i det store og hele staar sikkert Kinas Millioner af Kvinder ganske uforstaaende overfor Samfundsmaskineriet, ligesom det forøvrigt er Tilfældet med de fleste af Mændene i de lavere Kineserklasser. Man maa vel huske paa, at selv i Overklasserne, hvor Mændene har studeret enten ved Kinas egne Læreanstalter eller i Amerika eller Europa, er Kvindernes Stilling i Reglen den samme underordnede, som den har været Aarhundreder igennem i Kina. Jævnsides med de velvillige Presseudtalelser om de kinesiske Kvinders eventuelle Deltagelse i det offentlige Liv, vil man derfor ogsaa finde saadanne, der latterliggør Tanken om, at disse uvidende Skabninger i en overskuelig Fremtid skulde faa nogen Indflydelse, ja at John Chinaman dog heldigvis, hvis hans Kone skulde finde paa Sufragetteoptøjer, endnu har Magt til at lukke hende inde, til hun falder til Ro.
Det er vel næppe sandsynligt, at Spørgsmaalet om Kvindevalgret løses i første Omgang under Forfatningsforhandlingerne i Kina, men det er et Tidens Tegn, at ogsaa der drøftes Sagen alvorligt.
