« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Kolding den 3., 4. og 5. Juni 1912
(Sluttet.)
Tirsdag den 4. Juni.
Forretningsmøde.
VII. Kassereren aflægger Regnskab. Anna Olsen.
Det reviderede Regnskab, der har været offentliggjort i Nr. 9 og balancerede med Kr. 14,961.62, fremlagdes og godkendtes enstemmigt.
VIII. Nye Veje ad hvilke Kredsenes Indtægter kan forøges. Hr. Redaktør Bertel Jensen fra Aarhus:
Taleren fremhæver, at man ad to Veje maatte kunne naa til en forbedret Status i Foreningen, nemlig dels ved at indføre Besparelser, dels ved at søge nye Indtægtskilder. Som Eks. paa en mulig Besparelse anføres det, at Fællesmødet er for dyrt. Man maatte kunne indskrænke det en Dag ved i Steden for mundtligt at aflægge de forskellige Beretninger i Forvejen at have ladet dem trykke og omsende til Tillidsmændene. Desuden mener Taleren, at D. K.s Organisation er forældet, og at der maatte kunne indføres Besparelser i Administrationen ved en Slags Decentralisation eller Deling af Overledelsen mellem Styrelser for de forskellige Landsdele. Bladet er for dyrt og bør i Stedet for at være en Udgift gennem sine Annoncer kunne give D. K. en Indtægt.
Dernæst henviser Taleren til mulige Indtægtskilder for Kredsene saasom Biografspørgsmaalet, Brevmærker, Bortlodning, Udgivelse af en Almanak og Smaaskrifter, Stiftelse af Legater, Platter, Andelsvaskeri, Fæstekontorer, Frivillig Selvbeskatning o. s. v. Og slutter med at henstille, at der nedsættes et Økonomiudvalg til Overvejelse af de fremsatte Forslag.
Frederikshavnkredsen frafalder Ordet, medens Nykøbing S. Kredsens Formand Margrethe Hansen foreslaar, at Kredsenes Kasser giver 15 Øre for hvert Medlem til Hovedkassen og saa selv ser at skaffe Pengene hertil hver paa sin Maade.
Efter en meget lang og livlig Diskussion vedtoges det at nedsætte et Økonomiudvalg paa 3 Medlemmer, hvoraf l er Medlem af Fællesstyrelsen. Valget udsattes til den paafølgende Dag. Damerne Berg-Nielsen og Mathiesen (Kbhvn.) samt Hr. Berthel Jensen valgtes om Onsdagen til dette Udvalg.
Da Punkt IX var forhandlet paa Gaarsdagens Aftenmøde gik man over til Punkt
X. Hvorledes kan man afhjælpe Manglen paa Sygeplejersker til Sygeplejeforeninger paa Landet,
var indsendt til Dagsordenen af 4. Distr. og indlededes af et Medlem af Fællesstyrelsen Fru Thora Knudsen, Kbhvn., som oplyste at der i 1910 af Dansk Sygeplejeraad (Indbyder), Røde Kors, Danske Menighedsplejer, Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København. Sct. Lucas-Stiftelsen, Dr. Louises Børnehospital, Diakonissestiftelsen, Almindelig Dansk Lægeforening og Foreningen af Sygehuslæger i Provinsen er indsendt et Andragende til Regering og Rigsdag om en planmæssig Uddannelse af Sygeplejestanden saavel i By som paa Landet - men da man endnu intet Svar har faaet paa denne Henvendelse, mener Fællesstyrelsen det ret ørkesløst i Øjeblikket at optage en længere Diskussion om dette Spørgsmaal, saalænge man ikke ved, hvorledes Myndighederne vil stille sig til det indgivne Forslag.
Fællesstyrelsen er ingenlunde uvidende om, at der overalt paa Landet er stor Trang for Sygeplejersker - der lyder Klager fra alle Egne, men naar man kaster Blikket paa den Række af sygeplejeinteresserede Institutioner, som har deltaget i Kommissionsarbejdet og er Indsendere af Forslaget, saa maa man indrømme, at Sagen er i de rette Hænder, og at man fra D. K.s Side næppe kan naa noget ud over at udtale et Ønske om, at Autoriteterne vil fremme denne Sag, saaledes at der kommer til at foreligge et Svar i en nær Fremtid. -
Herpaa fulgte en kort Diskussion, hvor Talerne var enige i, at Manglen paa Sygeplejersker for Landet er meget følelig og rimeligvis kun langsomt vil bedres efterhaanden som man gennem Arbejdet for Sygeplejesagen naar hen til bedre Løn og bedre Boligforhold for Landsygeplejersken, hvis Kaar i den Retning ikke kan sammenlignes med Byplejerskens; - det kan deres Uddannelse ganske vist heller ikke - men her standser vi netop ved Forslaget, som beror hos Myndighederne. -
Fru Højmark, Bering, fremhævede i Særdeleshed det store Arbejde Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København har gjort for denne Sag.
Paa Grund af det fremrykkede Tidspunkt henlagdes Punkt XI til Onsdag Form.
Onsdag den 5. Juni.
Forretningsmøde.
XI. Forbedring af det huslige Arbejde. Red. Esther Carstensen.
Taleren gaar ud fra, at alle er enige om, at det huslige Arbejde trænger til en gennemgribende Reform. Det er utilfredsstillende at beskæftige sig med husligt Arbejde, og et af de bedste Beviser herfor er det Faktum, at det som Erhverv søges mindre og mindre. Selve Stillingen som Husmoder vil rimeligvis efterhaanden ogsaa blive mindre eftertragtet, end det hidtil har været Tilfældet. Unge Piger maa jo opdrages til et selvstændigt Erhverv, men et saadant opnaas kun sjældent med en huslig Uddannelse, derfor ser vi ogsaa, at unge Pigers Uddannelse gaar i enhver anden Retning. Men paa den anden Side, naar en Kvinde har valgt sig en Stilling som Læge, Lærer, Overretssagfører, rimeligvis fordi den interesserer hende, og hendes Evner gaar i den Retning, vil hun ikke være tilfreds med at ombyttet dette Arbejde med en Husmoders og vil maaske betænke sig to Gange paa at gifte sig.
Hvis saaledes den kvindelige Arbejdskraft mere og mere søger bort fra Hjemmene, vil vi tilsidst komme ud i en ren Nødstilstand.
Hvorledes skal der raades Bod paa denne Vanskelighed, og hvorledes skal vi faa det huslige Arbejde udført paa en tilfredsstillende Maade? Vi skal ikke drage Kvinderne bort fra Hjemmet, tværtimod det huslige Arbejde bør blive et Erhverv, som enhver med huslige Anlæg med Tilfredshed kan vælge, men saa bør ogsaa de Kvinder, der har valgt andre Erhverv, kunne gifte sig med den Mand, de holder af uden at være tvungen til at fuske i Husarbejdet ved Siden af det øvrige. Det vil sikkert vise sig, at der er Kvinder nok, der vil vælge det huslige Arbejde.
Der er to Veje at gaa. Man kan erstatte en Del af Arbejdskraften med Maskiner og afskaffe en Del af Arbejdet ved praktiske Indretninger og Sammenslutninger, som man har gjort i Landbruget, og for det andet bør man søge at gøre selve Arbejdet tillokkende. Det huslige Arbejde lider under Mangel paa Anseelse og Mangel paa System. For at hæve dets Anseelse bør saaledes, som foreslaaet i »Lige Kaar for Mand og Hustru« af Ingerslev, Husmoderens Arbejde i Huset vurderes i
Penge, - den eneste virkelige Værdimaaler vi har, - saaledes at hun som Vederlag faar Raadighed over en bestemt Del af den fælles Indtægt. Desuden bør alle gamle Fordomme om, at det huslige og i det hele kvindelige Arbejde skulde være under Mandens Værdighed udryddes. Vi bør opdrage vore Sønner baade til at sy Knapper i og stoppe Strømper og hjælpe, hvor det tiltrænges.
Vi bør ikke tro, at det huslige Arbejde er noget, som enhver kan paatage sig, noget man ikke behøver at lære. Den Forestilling kan kun eksistere, fordi der er saa lidt System i det.
Og for at bringe System i Arbejdet bør der tages et kraftigt Tag af Kvinderne, som selv har den største Skyld i Manglen herpaa. De er altfor vedhængende ved det tilvante, altfor utilbøjelige til at forsøge noget nyt. Som Eksempel paa i hvor ringe Grad den moderne Teknik er taget i Brug ved Husarbejdet anfører Taleren Rengøringen, der i Virkeligheden kun er Støvfløtning omkring i Stuerne og ikke ud af dem, det fremdrages, hvor besværlig og ubehagelig den daglige Gulvvask er, og hvor urimelig tidsspildende vore Senge er indrettede. Der bør opfindes virkelig virksomme og bekvemme Maader at udføre Arbejdet paa.
Husarbejdet bør gøres til et Fag som alle andre Haandværk. Man bør gennemgaa en Læretid, bestaa en Svendeprøve og endelig blive Mester. Arbejdet bør udføres efter Principper, som er prøvet og fastslaaet af Lauget, saaledes at det ikke som nu bliver udført paa alle mulige forskellige Maader.
Vore Huse bør ogsaa indrettes langt mere praktisk og hygiejnisk end Tilfældet nu er. Kakkelovne bør overalt erstattes af virkelig gode Varmeapparater. Enhver Servante bør have Haner med varmt og koldt Vand og Afløb. W. C. bør være en Selvfølge overalt. Praktiske faste Møbler bør indrettes, vore Vinduer laves om, Opvasken ikke foregaa i Køkkenet o. s. v., Elektriciteten bør anvendes til at udføre en Mængde forskellige Arbejder som f. Eks. Pudsning af Støvler og Knive.
Forøvrigt henviser Taleren til en svensk Bog af Elsa Törne, oversat af Elna Jacobsen, »Solidar«, som indeholder mange gode Enkeltheder, uden at Taleren dog kan være enig med Bogen i alle dens Forslag og Ideer. Men den er let og morsom at læse.
Alle disse Reformer vil naturligvis nemmest kunne indføres i Byerne, og disse kommer sandsynligvis ogsaa til at gaa i Spidsen hermed, men de vil sikkert efter Haanden ogsaa kunde overføres paa Landet, navnlig naar nu de højspændte Elektricitetsanlæg bliver almindelige over hele Landet.
Med Hensyn til Udgifterne ved alle disse tekniske Forbedringer, skal man ikke paa Forhaand udtale sig. Om Husene bliver noget dyrere end hidtil, saa vil Udlægget rimeligvis komme igen ved Besparelserne. Kan man saaledes opnaa at klare sig med en Pige mindre, hvilket meget lavt regnet er en Besparelse paa 500 Kr. om Aaret, maa man huske, at dette er Renten à 4 pCt. af 12,500 Kr.; og for den Sum kan der dog sikkert udrettes en god Del Forbedringer.
Maalet for vore Betræbelser efter at forbedre det huslig Arbejde skal altsaa være, at en Kvinde ikke skal være nødt til at opgive sit Arbejde og sine Interesser, hvis hun gifter sig, og paa den anden Side skal en Kvinde ikke være nødt til at gifte sig, fordi hendes Anlæg anviser hende husligt Arbejde som Livsopgave. For at arbejde henimod dette Maal, foreslaar Taleren, at Dansk Kvindesamfund nedsætter et Udvalg, som tager alle de her antydede - og mange flere - Spørgsmaal op til Undersøgelse, baade deres økonomiske og deres praktiske Side, samarbejder med Teknikere, eventuelt foranstalter Udstillinger afholdt, maaske opretter et Kontor, hvorfra faguddannet Hjælp til Hjemmene kan faaes, indhenter Oplysninger fra Udlandet o. s. v. Men foreløbig skal Fællesmødet tage Bestemmelse om, hvorvidt Dansk Kvindesamfund i det hele taget skal tage Sagen op.
Efter nogen Diskussion vedtoges det med stor Stemmeflerhed, at Udvalget skal nedsættes til Overvejelse af Sagen.
XII. Bør D. K.s Æresmedlemmer og Medlemmer af Fællesstyrelsen ikke have Stemmeret ved Fællesmøderne. Odense Kredsen.
Efter en kort Diskussion vedtoges det at udsætte Spørgsmaalet, da dette krævede en Lovændring.
XIII. Valg.
Resultaterne har været meddelt i Nr: 11, S. 125.
XIV. Fastsættelse af Samlingssted for næste Fællesmøde.
En Indbydelse fra Rønne-Kredsen modtoges med Begejstring.
XV. Forskelligt foreliggende.
Udenfor Dagsordenen vedtog Forsamlingen paa Fællesstyrelsens Opfordring enstemmigt at sætte et Forslag om en Resolution angaaende Kvindens politiske Valgret til Forhandling.
Gyrithe Lemche oplyste til Begrundelse heraf, at dette Forslag ikke var kommet med
paa Dagsordenen, da Landstingets Betænkning angaaende Grundlovsændringen ikke forelaa den Gang, Dagsordenen blev affattet.
Taleren opfordrede derefter Forsamlingen til at stemme paa følgende Resolution, som allerede har været aftrykt i »Kv. og Smf.«s Nr. 11, 1912:
»Dansk Kvindesamfund samlet til Fællesmøde i Kolding, Grundlovsdag 1912, udtaler overfor Regering og Rigsdag som sin Overbevisning, at der ikke bør skrides til en større Forfatningsrevision her i Landet før Kvinder som Vælgere og Valgbare kan gøre deres Indflydelse gældende, saaledes som Mændene kunde ved Junigrundlovens Affattelse.«
Den vedtoges enstemmig.
