« Tilbage til søgeresultaterne
Fri Valgret
Ved D. K.’s Fællesmøde i Kolding blev der slaaet stærkt til Lyd for, at D. K. skulde lade afholde Kursus i Samfundslære.
Jeg henledte da Opmærksomheden paa de ny Afstemnings- og Styremetoder, som hedder »Kvalitetsmetode« og »Fri Valgret«.
Det bliver mere og mere klart for mig, at med de Valg- og Styremetoder vi bruger, er vi ikke i Stand til at faa den virkelige Stemning at se, men kun at partierne slaas om at komme til Magten.
Vi har Partistyre og ikke virkeligt Folkestyre, vi har ikke Frihed til at stemme efter vor Overbevisning, og det vil ikke gavne Sagen, om Kvinderne faar den politiske Valgret, uden at de tillige er med til at kræve virkeligt, sandt Folkestyre, og det naaes kun gennem »Fri Valgret«.
Hvis D. K. skal være med til at »flytte Støtterne ud i Umulighedernes Land«, som Gyrithe Lemche manede D. K. til, saa maa vi være vaagne og have Lamperne i Orden.
Ved at læse om D. K.’s Pionere er jeg bleven styrket i min Tro paa, at der er store og vigtige Opgaver for Kvinderne at løse endnu, men saa maa vi ikke være bange for at tage Spørgsmaalene op og belyse dem grundigt, og det tror jeg sker bedst ved at faa dem frem her i Bladet.
Men saa maa vi være flere, der ved, hvad det er Sam-Styre vil, og derfor henviser jeg til Sam-Styre-Mødet paa Borris, som varer fra den 5. til 13. August, og hvor der bliver rig Lejlighed til at sætte sig ind »Kvalitets-metoden« i Forhold til andre Afstemningsmetoder, og hvor »Folkestyrets« Grundtanker vil blive drøftet.
Toftegaard, den 23. Juni 1912.