« Tilbage til søgeresultaterne
Landbokvinden paa Husmandsskole
»Paa Ringstedegnen har Landboforeningen og Husmandsforeningerne begyndt et nyttigt Samarbejde paa økonomiske Omraader.
Paa Torsdag er der saaledes Markbesigtigelse hos Sognefoged Søren Jensen,
Hyldegaard. Det er imidlertid ingen ny Opfindelse paa Ringstedegnen - saadanne Markbesigtigelser, der er uhyre lærerige, finder Sted hvert Aar -, men i Aar skal for første Gang Konerne med. - Fru Klodskov, Kærehave, skal holde Foredrag for dem om Hus, Hjem og Havesager, medens Mændene studerer Smelderlarver, Snudebiller, Glansbiller, Kløveraal, og hvad nu alle disse Skadedyr hedder. Selvfølgelig skal en Konsulent være til Stede.«
(Kallundborg Folkeblad, 2. Juli 1912.)
Da jeg formoder, at Kv. og Samf.’s Læsere ikke alle har haft Lejlighed til at sætte sig ind i det Arbejde, der gøres paa Landet for at dygtiggøre og oplyse Kvinderne - ikke mindst fra de smaa Hjem -, kunde jeg have Lyst til at prøve paa at fortælle Dem lidt derom. - Som De ser af ovenstaaende Avisudklip, har Landboforeningen og Husmandsforeningen for Nordrup-Faringløse Sogne ved Ringsted for første Gang fundet paa at tage Kvinderne med paa en Markbesigtigelses-udflugt, (dette er det, der er nyt, for vi har ellers længe kendt Husmandskonerejser*) og Kursus for Koner o. s. v., som jeg lidt senere vil komme tilbage til).
*) Fru Kathrine Thisted, Kirke Helsinge, har i flere Aar ført Husmandskoner rundt for at se paa veldrevne Smaabrug, Skoler osv.
Først vil jeg fortælle lidt om, hvad Kvinderne var optaget af, medens Mændene saa paa Markerne under den omtalte Tur.
Fru Klodskov, Kærehave, der jo gennem sit Arbejde paa Husmandsskolen og ved Samvær med Kvinder fra de smaa Hjem har samlet sig rig Erfaring for, hvad de Mennesker gerne vil høre og lære, holdt Foredrag for Kvinderne, der den Dag bestod dels af Gaardmandskoner og dels af Husmandskoner. - Fru Klodskov havde da valgt et Emne, der maatte interessere Parter, det var om Kvindernes Opgave i Hjemmet og Virkningerne af denne udadtil.
Fruen begyndte med at sige, at Kvindens Opgave i Hjemmet er den største og vigtigste. Opdragelsen af Børnene paahviler vel nok i første Række Moderen, og det siges jo, at »den Haand, der rører Vuggen, styrer Verden«; men det maa ikke være saadan, at Opdragelsen helt overlades til Moderen, nej, Faderen maa være med, for at der kan komme noget helt ud deraf. Men det er ikke alene Forældrene, der har Opdragerpligt, det er ogsaa os Husmødre, der tager mod de unge i vort Hjem som Hjælpere. De unge er langt fra færdige med Opdragelsen, naar de som 14-15aarige kommer ud af Skolen og bort fra Hjemmet. - Vi maa passe at vælge gode Hjem at sende vore Børn ud i; men har vi sendt dem ud, maa vi ogsaa forlange, at de er villige til at indordne sig under det Hus’ Skik, hvor de er kommen - det skal jo være Husbond og Madmoder, der sætter sit Præg paa Hjemmet, og det skal vi lære vore Børn at forstaa. Og vi skal lære dem, at vi alle, hver Dag vi lever, har Opdragerpligt overfor dem, vi omgaas - især Børnene - fordi vi Ældre altid vil blive taget til Eksempel for de yngre og de unge igen for Børnene.
Der er tre Grundpiller, der skal bære et Hjem: Kærlighed, Trofasthed og Redelighed. Kan vi holde de tre Ord i Ære, vil vi selv faa et lykkeligt Hjem og hjælpe andre til at faa det.
Naturligvis er dette kun en Antydning af det, som Foredraget handlede om; men jeg vilde dog nævne lidt om det, især da det var denne Begivenhed, der gav mig Lyst til at fortælle lidt om Arbejdet bl. a. her paa Kærehave Husmands- og Husmoderskole.
Vi har her paa Skolen foruden de almindelige Kursus for unge Kvinder fra Maj til Oktober og fra November til April (om Vinteren er her ogsaa Skole for unge Mænd) nogle Kursus for bosiddende Folk.
Disse Kursus varer i 11 Dage og begynder den 1. og 3. Tirsdag i hver Maaned. Der kan søges Statsunderstøttelse dertil, saa man ikke behøver at koste noget paa et saadant Kursus. For mangen en Husmoder fra et lille Hjem er alene det at ofre Tiden jo ikke saalidt. Men det er et fornøjeligt Folkefærd at arbejde med - disse Mennesker, der for adskilliges Vedkommende ikke har faaet Tid til at komme et Døgn bort fra Hjemmet i de 10-15-20 Aar, de har været gift. En saadan Husmoder er fuld af Lyst til at tage mod alt det nye, der bydes hende, og hendes Liv har været en saadan Skole i det praktiske Arbejde, at hun paa faa Minutter tilegner sig det, der ofte tager Timer, ja Dage for den uerfarne at forstaa. - Der gives paa disse Kursus Undervisning i alle Slags Bierhverv - Havens Pasning, Biavl, Husøkonomi, Barnepleje o. s. v. -
Blandt disse Mennesker er det særligt, at Fru Klodskov lægger et stort Arbejde, da hun har en særlig Evne til at faa sagt det rette og til at forstaa, at der er meget at lære for alle, og at vi hver Dag bør dygtiggøre os. -
Der holdes naturligvis ogsaa Foredrag af forskellig oplysende og dannende Art af Skolens Lærere og Lærerinder, og Forstanderen har vist Kvindesagen den Interesse at lade undertegnede faa en Time med hvert 11 Dages Kursushold, for at fortælle dem lidt om Kvindesagen, dens Midler og Maal.
Skolen her er oprettet for 8 Aar siden og har i de Aar haft ca. 1400 Elever og 3800 Kursusdeltagere. Der kommer for øvrigt baade blandt Elever og Kursusdeltagere Folk af alle Samfundslag her paa Kærehave Husmandsskole; men Undervisningen er først og fremmest lagt til Rette med de smaa Hjems Tarv for Øje. Og det er da ogsaa deres Forhold og Dygtiggørelse, der først og fremmest opfylder alle, som arbejder her paa Skolen og ikke mindst Forstanderen og hans Frue.
Kvindebevægelsen er naturligvis i Grunden den samme i alle Lande; men den er ikke ens i alle Lande! Den Maade, hvorpaa der arbejdes for den, er - og maa være - forskellig i de forskellige Lande. Vi maa respektere hinanden, selv hvor vi ikke forstaar hinandens Virkemaade og aldrig kunde tænke paa en Efterligning. Vi kan f. Eks. respektere de engelske Sufragetter; men vi kunde aldrig tænke paa at efterligne dem. Men paa den anden Side bør vi i det ene Land kende Virksomheden i de andre, og der kan da ogsaa være noget at lære. Vi her i Danmark kan sikkert lære meget af andre Landes Kvinder, men vi har vel ogsaa det, som de andre kunde lære af os.
Den Maade, hvorpaa Kvinderne uddannes her paa Kærehave - saavel de egentlige Elever som Kursusdeltagerne - idet de ikke blot undervises i Madlavning o. lign., men ogsaa i Samfundslære, Valgmaader o. s. v., og endvidere i Historie og andre aandsudviklende Fag, den er ejendommelig for Danmark og minder os om, at vi er i Grundtvigs Fædreland. Her er der sikkert noget, hvor Udlandet kunde lære af os.
Da Kærehave hvert Aar besøges af tusinder af Udlændinge, baade Kvinder og Mænd, og netop ofte af Folk, der interesserer sig for disse Spørgsmaal, saa bliver Kærehave paa dette Omraade et Slags »Esbjerg«, en Udførselshavn, hvor mange fremmede lærer den danske Virkemaade.
Ogsaa indenfor det enkelte Land kan Virkemaaden være forskellig. Der er Forskel paa Land og By, og der er Forskel paa de forskellige Landsdele. Ogsaa der skal vi respektere hinanden og kan ikke altid efterligne hinanden, men den ene kan altid lære noget af den anden.
»Dansk Kvindesamfund« arbejder jo ikke blot paa at skaffe Kvinderne Valgret, men ogsaa paa at dygtiggøre dem til at fylde deres Plads baade i Hjem og Land. - Jeg er vis paa, at mange af de Kvinder, der staar i Arbejdet, vilde have Gavn og Glæde af at gøre sig bekendt med Arbejdet her paa Skolen.
