« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Udlandet

« Se emneord

Rusland.

Anna Pavlovna Philosophova, russiske Kvinders varme Forkæmper gennem et langt Liv, er afgaaet ved Døen, 77 Aar gammel. Hendes Bortgang føles i store Kredse indenfor det russiske Folk som et personligt, smerteligt Tab, idet der næsten ikke fandtes nogen social eller filantropisk Institution til Bedste for Kvinderne i St. Pe­tersborg, som ikke stod i Taknemligheds­gæld til hende.

Anna Pavlovna Philosophova var født 1835 af rige Forældre. Hun blev gift me­get ung og kom med sin Mand til St. Pe­tersborg. Her grundlagde hun en For­ening, som skulde skaffe billige og gode Bo­liger til Arbejdere. Denne Forening ud­viklede sig med mange Afdelinger: Arbejds­anvisning for Kvinder, Børnehave, billige Spisehuse m. m. Desuden arbejdede hun for Bøndernes Frigørelse, for Søndagssko­ler - ikke med religiøs Undervisning, hvilken udelukkende maatte drives af Præster­ne - men Skoler, hvor Eleverne skulde lære at læse og skrive. Anna Pavlovnas Navn er dog særlig knyttet til hendes Ar­bejde for at aabne Universiteterne for Kvinder. Det lykkedes ved hendes glim­rende Overtalelsesevne at faa den paagældende Ministers Samtykke paa Betingelse af, at man ad privat Vej skaffede de nød­vendige Pengemidler. Det er imidlertid be­tegnende for russiske Forhold, at Regerin­gen forbød Opraab eller lign. i Bladene for at skaffe Penge. Sagen maatte ikke i for høj Grad blive bekendt. Alligevel lykke­des det Anna Pavlovna og hendes Venner at faa Pengene samlede ad privat Vej, og hun var selv en af de første til at benytte sig af Adgangen til Universitetet, hvor hun uddannede sig til Læge.

Et Bevis paa, at Anna Pavlovnas Re­formiver ikke var velset paa højere Steder, fik hun gennem en Opfordring fra Regerin­gen til at forlade Rusland og opholde sig i nogen Tid i Udlandet, hvorfra man haabede, hun vilde vende tilbage »som en bedre og klogere Kvinde«. Hun kunde tak­ke sin Mands høje Stilling for, at hun ikke, som saa mange andre i Stedet for sendtes til Sibirien.

Det var sikkert hendes Livs største Tri­umf, da hun i 1908 kunde føre Forsædet ved den første Nationale Kvindekongres i St. Petersborg, et Foretagende, som hun gennemførte, til Trods for at Regeringen lagde Kvinderne alle mulige Hindringer i Vejen.

(»The Anglo-Russian«.)

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner