« Tilbage til søgeresultaterne
Skandinavisk Kvindevalgretsmøde paa Skodsborg Sanatorium
Det var en udmærket Idé af Fru Johanne Ottosen at benytte de mange svenske, norske, finske og danske Kurgæsters Nærværelse som en Anledning til Afholdelse af det Møde, der fandt Sted Tirsdag d. 18. ds. - Det Hele var improviseret. Først om Tirsdagen allarmeredes D. K.s Hovedkontor til Udrykning med en Taler, som det p. Gr. af Ferie og Sommervarme var nok saa vanskelig at faa fat paa. - Besværet lønnedes imidlertid. Det blev et overmaade vellykket Møde.
Medens Lynene blinkede og Tordenen rullede i det Fjærne, samledes ca. 200 Kurgæster og andre Landliggere i vort berømte Sanatoriums luftige Gymnastiksal.
Unge hvidklædte Piger med gule Skærf (de internationale Kvindevalgretsfarver) fungerede som Marskaller og uddelte Tryksager. - »Kvinden og Samfundet« for d. 15. Juni med Billedet af D. K.s Møde paa Skamlingsbanken d. 4. Juni blev omdelt og studeredes meget ivrigt af de svenske,
norske og finske Gæster, medens de danske Gæster fordybede sig i svenske Kvinders kvikke lille Blad »Rösträtt för Kvinnor«.
Sanatoriets flinke Sangkor, der bestaar af Sygeplejersker og Læger, tog Opstilling paa Forhøjningen. Først klang »Vårt land« som en varm Hyldest til det af Nordens Lande, der først frigav sine Kvinder.
Derefter reciteredes der paa smukt Svensk af Fru Collin og der taltes djærvt og klogt og i følgende Orden af Astrid Paludan-Müller (Danmark), Anna Bugge-Wicksell (Sverig), - Fru Borg (Finland), - Johanne Ottosen (Norge). - Og ind imellem lød de forskellige Landes Nationalsange.
Mødet lededes af Signe Bergmann, den svenske Bevægelses dygtige Leder. Man skiltes efter en Tak til Talerne, medens en lille Klynge efter Mødet diskuterede, hvor vellykket et rigtig stort skandinavisk Kvindevalgretsmøde sikkert kunde blive.