« Tilbage til søgeresultaterne
Hansigne Benthien
Den 31. August døde Fru Hansigne Benthien, Indehaveren af det store Rubowske Bageri. I det sidste Aar havde hendes Liv været en haabløs Kamp mod Kræften, der krævede den ene Operation efter den anden; hun var syg, da hun i Sommer fyldte 60 Aar, og syg, da hun omtrent samtidig fejrede sit 25 Aars Jubilæum. Nu ved hendes Død er der al Grund til i korte Træk at ridse hendes Liv op, thi hun var ikke alene et sjældent godt, dygtigt og elskeligt Menneske, men hun var et Bevis for, hvad en Kvinde ved egne Kræfter formaar at udrette, naar hun tager Arbejdet op med Energi og sætter alle sine Evner ind paa Sagen.
Man ser jo ikke saa sjældent, at en gift Kvinde af Forholdene tvinges til at genoptage sin Ungdoms Virksomhed eller sætter sig saameget ind i sin Mands Forretning, at hun senere som Enke, paa Grundlag af det indvundne Kendskab, kan føre Foretagendet videre. Vi synes det er flinkt og dygtigt gjort, og faar hun end yderligere af kyndige Folk den Ros, at hun styrer det Hele, »som var hun en Mand«, ja, saa synes Verden, at hun er naaet saa vidt, som en Kvinde over Hovedet kan naa.
Fru Benthien har imidlertid vist, at Maalet kan og bør sættes højere. Da hun, som ung Enke efter Smørhandler Benthien, stod overfor den Opgave at skulle forsørge sig selv og 5 smaa Børn, har sikkert mange rystet paa Hovedet og betragtet det som et Vovestykke, at hun i Forening med sin Mands Kompagnon, Grosserer Petersen, der havde akkurat lige saa meget - eller rettere lige saa lidt - Begreb om Bagerivirksomhed som Fruen selv, købte det den Gang hverken særlig store eller særlig indbringende Rubowske Bageri.
Men den unge Enke havde Mod, Arbejdsiver og Arbejdslyst, Kvindens sejge Energi og skarpe Blik for Enkeltheder, en sjælden Evne til at omgaas Mennesker og et udmærket Greb paa at styre. Paa Færde tidlig og silde, god mod sine Folk, men aldrig slaaende af paa sine Fordringer, Vinter og Sommer paa Pletten Kl. 4 om Morgenen for at fordele Brødet og give Kusken Ordrer. Samtidig hermed skabte hun et dejligt Hjem for Børnene, der fik en udmærket Opdragelse og en sollys Ungdom. Hun var god og hjælpsom mod Fattigfolk, først i det smaa, - men efterhaanden som Aarene gik og Formuen øgedes - efter en Maalestok, der er alt andet end almindelig. - Saaledes var Fru Benthiens Liv og Virksomhed i de mange Aar ligetil den Dag, Sygdommen lagde sin tunge Haand paa hende. -
Faa Aar efter Overtagelsen (hendes Kompagnon døde kort efter Overtagelsen, og med hans Enke som Parthaver førte Fru Benthien alene Forretningen videre) aabnedes, navnlig paa Foranledning af afdøde Dronning Louise, Filialen i Jægersborg Allé, der om Sommeren flere Gange daglig forsynede Hoffet med friskbagt Brød, og det Rubowske Bageri blev i Løbet af faa Aar, om ikke det største, saa dog et af de største i Landet, i faglig Henseende en Mønsterforretning, anerkendt baade af det store Publikum og af Fagfolk, ikke mindst for den gennemførte Properhed, der i alle Tilfælde i tidligere Aar ikke var saa helt almindelig. Denne Ting i Forbindelse med det ualmindelig gode Forhold til Folkene, hvis Krav og Forhold hun forstod bedre end de fleste Mænd, gav hele Forretningen og Ledelsen et særligt Præg, der bunder i selve den kvindelige Natur.
Fru Benthiens Godgørenhed var almindelig bekendt; hun hjalp overalt, men hun var et Forsyn i det Kvarter, hvor hun boede; hele Familier har hun klædt, givet varm Mad og paa anden Maade støttet, og medens Halvdelen af det Brød, der var tilovers fra Dagen forud, skænkedes til Asylerne, uddeltes Resten gratis hver Morgen fra Forretningen, udenfor hvilken Aaret rundt Børn, Koner og forkomne Mænd mødte med deres Kurve og taalmodig ventede i Rækken, til deres Tur kom, thi de vidste, den kom.
En usædvanlig dygtig Kvinde, et sjældent godt og prægtigt Menneske, en udmærket Husmoder og Værtinde og - sidst men ikke mindst - en enestaaende Moder - det er det Eftermæle, Fru Hansigne Benthien har sat sig selv.
