« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelser fra Danske Kvinders Nationalraad
Redigeret af Fru Johanne Monrad, Kongevej 15 B,
Afholdsudvalget afholder offentligt Møde Fredag d. 1ste Nov., Kl. 8, i Grundtvigs Hus. Borgerrepræsentant Frk. Johanne Blom: »Kvinderne og Afholdsarbejdet«; Riksdagsmand E. Wawrinsky fra Stockholm, Chef for Verdensforbundet af I. O. G. T.: »Nykterhetsrørelsen, en viktig social og national försvarskamp.«
Adgang 25 Øre. Alle er velkomne.
D. K. N.’s Medlemmer bedes virke for Tilslutning. Direktør Wawrinsky er bekendt som en udmærket Taler.
Udvalget gentager herved sin Opfordring til Nationalraadets Foreninger om i Vinterens Løb at lade afholde oplysende Foredrag om Afholdssagen. Enhver dansk Kvinde, som har faaet Øjnene op for den Ødelæggelse, de stærke Drikke foraarsager, og som vil være med til at forbedre Kvindens Stilling i saa Henseende, vil sikkert imødekomme denne Henvendelse med Velvillie.
Udvalget vil gerne være behjælpelig med Ordningen heraf, naar man henvender sig, enten skriftlig eller mundtlig, til Formanden Fru L. Silfverberg. Tr. bedst 9-10 Formiddag. Sortedams Dossering 59 E 3.
Af I. C. W.’s sidste Rapport 1911-12 (Pris l Kr.) kan hver Forening og hvert Enkeltmedlem faa et Eksemplar gratis. De, der ønsker den tilsendt, bedes derom sende et Kort til Henni Forchhammer, Ingemannsvej 3 B.
Foreningerne kan faa Eksemplarer baade af denne Beretning og af den om Kvindens Retsstilling (der ogsaa for Medlemmer koster l Kr.) til Forhandling ved deres Møder.
Ved det engelske Nationalraads Aarsmøde, der holdtes i Oxford i den første Uge af Oktober, var D. K. N. repræsenteret ved sin udenlandske Sekretær Henni Forchhammer. Møderne der holdtes i Byens Raadhus og var udmærket besøgt, havde som Motto: »Personal Service, the Duty of All.«